Montør til mekanisk montage, tilpasning og samling af kabelmaskiner.

ROBLON AKTIESELSKAB

9900 Frederikshavn

Lokation
9900 Frederikshavn
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
15. oktober 2026
Ansøgningsfrist
11. december 2026
Kategori
Operatør, jern & metal

Om jobbet

Vil du være med til at bygge kabelmaskiner fra de første komponenter til den færdige maskine? Så har vi brug for dig.

Roblon A/S søger en montør til vores maskinafdeling i Gærum. Vi bygger forskellige typer kabelmaskiner, der primært anvendes til produktion af fiberoptiske kabler.

Om jobbet

Du arbejder med mekanisk montage, tilpasning og samling af vores kabelmaskiner. Du får grundig oplæring sammen med erfarne kolleger og får efterhånden ansvar for selvstændige montageopgaver. Undervejs samarbejder du med afdelingens øvrige montører, udviklingsingeniører, vores Commissioning Supervisor og kvalitetsafdelingen.

Dine opgaver omfatter blandt andet

  • Mekanisk montage efter tekniske tegninger og styklister
  • Montage, tilpasning og justering af komponenter fra underleverandører
  • Opbygning af maskinkonstruktioner og lejekonstruktioner
  • Kontrol, afprøvning og fejlfinding i forbindelse med montagen
  • Deltagelse i projekt- og udviklingsopgaver
  • Bidrag til sikkerhed, orden og forbedring af arbejdsmetoder

Om dig

Du har en baggrund som industritekniker, maskinarbejder, smed, mekaniker, eller lignende. Du kan også være ufaglært med solid erfaring inden for mekanisk montage.

Vi lægger vægt på, at du

  • Har praktisk erfaring med mekanisk montage eller maskinbygning
  • Kan læse og forstå tekniske tegninger
  • Arbejder omhyggeligt og struktureret med fokus på kvalitet
  • Kan løse opgaver selvstændigt og samarbejde på tværs af faggrupper
  • Har lyst til at lære og bidrager til at finde løsninger

Vi tilbyder

Du bliver en del af en afdeling med fem medarbejdere, som arbejder med mekanisk og elektrisk montage. Her er tonen uformel, og vi lægger vægt på faglig sparring, samarbejde og arbejdsglæde.

Vi tilbyder et alsidigt job med grundig oplæring, selvstændige opgaver og mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for maskinmontage. Du får en bred kontaktflade og mulighed for at bidrage til, hvordan vi løser opgaverne. Arbejdsstedet er vores fabrik i Gærum.

Ansættelse sker i henhold til Industriens Overenskomst.

Ansøgning og kontakt

Har du lyst til at blive en del af vores team, så send din ansøgning med det samme til vores HR-afdeling på mail: [email protected] . Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Hvis du har generelle spørgsmål til stillingerne, så er du velkommen til at kontakte General Manager/Site Manager Gert L. knudsen på telefon +45 9621 4223

Om Roblon

Roblon er en globalt orienteret industrivirksomhed, der udvikler, producerer og sælger produkter og maskiner til professionelle kunder inden for den fiberoptiske kabelindustri og kompositløsninger. Som en børsnoteret virksomhed, arbejder vi professionelt ud fra klart definerede strategier. Roblon udvikler innovative og trendsættende kvalitetsprodukter og er markedsledende indenfor for flere af sine produktområder. Se mere om Roblon på www.roblon.com

Persondata i rekrutteringsprocessen

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Vi gør opmærksom på, at vi kun ønsker at modtage oplysninger om dig, der er relevante og nødvendige i forbindelse med din ansøgning. Af hensyn til behandling af dine persondata modtager vi KUN ansøgninger på følgende mail: [email protected] . Vi opbevarer din ansøgning og behandler den i ansættelsesprocessen vedr. det job, du har søgt hos os. Får du et afslag, sletter vi dine oplysninger indenfor 6 mdr.

Du kan til en hver tid henvende dig til os og bede os slette dine oplysninger. Hvis du går videre i ansættelsesprocessen, forbeholder vi os retten til at bede dig udfylde en Person Profil som et led i vurderingen af dig som kandidat, ligesom vi evt. fortager søgninger på sociale medier. Hvis det er relevant for det job du ansøger om, kan vi anmode om indhentelse af straffeattest. Læs mere her: Behandling af persondata under rekruttering hos Roblon.pdf

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Montør til mekanisk montage, tilpasning og samling af kabelmaskiner.

ROBLON AKTIESELSKAB · 9900 Frederikshavn