Museumsformidler (Studiejob)

KØN

8000 Aarhus C

Lokation
8000 Aarhus C
Virksomhed
KØN
Arbejdstid
Deltid
Deltidstimer
1–6 timer/uge
Opslået
4. oktober 2026
Ansøgningsfrist
19. oktober 2026
Kategori
Kunstformidler

Om jobbet

KØN tilbyder en bred vifte af undervisningsforløb om køn og ligestilling, kropsidealer og seksualitet, historiebrug, demokrati og medborgerskab. Vi søger studerende, som vil være en del af museets formidlingsteam.

KØN er et museum om kønnenes kulturhistorie. Med oplevelsen i centrum skaber museet nysgerrighed, dialog, refleksion og viden om køn, ligestilling og mangfoldighed – historisk, aktuelt og i fremtiden.

Om jobbet

Som museumsformidler er din primære opgave at varetage undervisning for grundskole og gymnasieniveau. Du vil blive oplært til at undervise i museets 7+ faste undervisningsforløb og omvisninger for private grupper – det kan eksempelvis være familieudflugter eller personaleture. Du vil stå for museets undervisning på en fast ugedag i løbet af skoleåret.

Der lægges stor vægt på, at du har mulighed for at arbejde flere dage i museets ekstra travle periode Uge Sex (uge 6 i 2027) og evt. i skoleferier.

Formidling på KØN

Undervisningsforløbene foregår i museets udstillinger og vægter et læringsrum, hvor dialogbaseret og elevinddragende undervisning er det bærende, didaktiske princip. Vi arbejder ud fra et normkritisk perspektiv, idet vi ønsker at nuancere historien og skabe nye perspektiver og rum for refleksion. Fortid, nutid og fremtid knyttes sammen i alle forløb.

For private grupper ønsker vi at give indblik i kønnenes kulturhistorie og skabe plads til refleksion og respektfuld dialog.

Om dig

  • Du følger med i køns- og ligestillingsdebatter og synes det er vigtigt og interessant at debattere køn og ligestilling.
  • Har mod på at indgå i dialog med børn og unge om emner som normer og tabuer for køn, kønsroller, krop og seksualitet.
  • Er interesseret i kulturhistorien og vil gerne være med til at gøre den levende, vedkommende og relevant for en bred målgruppe.
  • Har lyst til at udvikle dine formidlingskompetencer og kan tage imod feedback på din undervisning.
  • Er passioneret i det, du gør.
  • Er ansvarsbevidst, selvstændig, fleksibel og pålidelig.
  • Er studerende på en relevant videregående uddannelse og har minimum to år tilbage af studiet.
  • Har mulighed for at kunne undervise en fast ugedag i løbet af grundskolernes skoleår.
  • Har mulighed for at tage vagter i weekender, helligdage og ferier.
  • Har mod på at undervise og formidle på både dansk og engelsk.

Har du erfaring med dialogisk undervisning, normkritik og/eller varetagelse af seksualundervisning, er dette et plus, men ikke påkrævet.

Vi tilbyder

Du kommer til at indgå i et team af dedikerede undervisere på en anerkendt kulturinstitution. Vi hjælper dig godt i gang gennem grundig oplæring. Du vil få stor erfaring med undervisning og formidlingsopgaver i et eksternt læringsmiljø med en bred målgruppe.

Er det dig?

Så send os et link til en max to minutter lang video, hvor du formidler om et emne inden for køn, krop eller seksualitet, du synes er spændende. Send os også en kort ansøgning samt dit CV i én samlet PDF.

Frist for ansøgning er mandag d. 19. oktober kl. 14.00.

Ansøgning, CV og link sendes til Sophia Kleist Karlson og Caroline Damkjær Jacobsen, ansvarlige undervisning og formidling på [email protected]

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 45.

Opstart forventes i november/december.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Museumsformidler (Studiejob)

KØN · 8000 Aarhus C