Nattevagt til Bakkegården
8620 Kjellerup
- Lokation
- 8620 Kjellerup
- Virksomhed
- Silkeborg Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 38.697 kr./md. (DST 2024) — se lønguiden
- Opslået
- 7. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 1. november 2026
- Kategori
- Social- og sundhedsassistent
Om jobbet
Har du fået nok af den hektiske hverdag? Er du nyuddannet, gammel i gårde – eller går du bare og drømmer om at blive en del af en arbejdsplads, hvor nærvær, faglighed og fællesskab betyder noget? Så læs med her.
På Bakkegården søger vi vores nye nattevagt, fordi vores erfarne og garvede nattevagt efter mange gode år hos os går på efterløn.
Det er ikke bare en stol, der skal fyldes. Det er en kollega, der skal tage over efter én, der gennem mange år har været med til at skabe tryghed, ro og gode nætter for vores beboere.
Derfor leder vi efter dig, som har lyst til at blive en vigtig del af Bakkegården – og som kan se værdien i det stille arbejde, der foregår, når resten af huset sover.
Om natten er du alene på arbejde, og derfor skal du kunne arbejde selvstændigt, træffe beslutninger og bevare overblikket. Du skal kunne mærke efter, hvornår en beboer har brug for dig, og hvornår det vigtigste er at skabe ro og lade natten være nat.
Du bliver den, der går den sidste runde, dæmper lyset, hjælper en beboer godt tilbage i sengen og måske tager dig tid til den lille samtale, som betyder mere, end man lige skulle tro.
- Det kræver faglighed
- Det kræver ansvar
- Men først og fremmest kræver det hjerte
Lidt om Bakkegården
Bakkegården er beboernes hjem. Et sted med samvær, nærvær og kontakt, hvor vi planlægger hverdagen sammen med beboerne og inddrager dem i det gode hverdagsliv.
Vi er en engageret personalegruppe med lyst til udvikling og opkvalificering. Vi er stolte af vores gode arbejdsmiljø og vores stærke fællesskab. Vi arbejder som ét team på tværs af huset og på tværs af vagtlag. Selvom du arbejder alene om natten, er du aldrig alene som kollega. Vi hjælper hinanden, sparrer med hinanden og har respekt for, at alle faggrupper og vagtlag er en vigtig del af den samme kerneopgave. Vores mål er at skabe den bedste arbejdsplads for personalet og den bedste hverdag for den enkelte beboer.
Vi leder efter dig, som...
- Er uddannet social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske
- Kan arbejde selvstændigt og alene og samtidig vide, hvornår du skal række ud efter hjælp
- Har et godt fagligt overblik og kan prioritere dine opgaver
- Er tryg ved at træffe beslutninger på egen hånd
- Er stolt af din faglighed og tør bringe den i spil
- Har blik for den enkelte beboer og dennes behov
- Kan skabe ro, tryghed og nærvær
- Ønsker at arbejde 7/7
- Er god til at observere og reagere på ændringer i beboernes tilstand
- Er god til at dokumentere og videregive dine observationer
- Har lyst til at være en del af et fællesskab – også selvom din arbejdsdag foregår, når de fleste andre sover
Du skal ikke være vores gamle nattevagt... Men vi håber, du har lyst til at blive vores nye.
Hvis du kan se dig selv i det, vil vi meget gerne høre fra dig.
Yderligere information
Du kan læse mere om Silkeborg Kommunes politikker og planer inden for sundhedsfremme og ældrepleje her.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte plejecenterleder, Anne Torsting på tlf: 29472573 og på mail: [email protected]
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Tiltrædelse snarest. Vi vil løbende indkalde relevante ansøgere til samtale.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg . Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- 3 erfarne nattevagter til nyopstartet skærmet 2:1-tilbudGladsaxe Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- SSA og SSH til Plejecenter Marienlyst pr. 1. januar 2027Skive Kommune · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- SSA eller SSH til Røjleparken i FensmarkNæstved Kommune · Sydsjælland & Øer, Sydsjælland & ØerSe og ansøg
- ”Godt på Vej” til en social- og sundhedsuddannelseRingkøbing-Skjern Kommune · Vestjylland, VestjyllandSe og ansøg
- DFS Plus Privat Hjemmepleje søger en dygtig faglig koordinator (SSA) til vores planlægningsteamDFS Plus ApS · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Nattevagt til RehabiliteringsafdelingSolrød Kommune · Østsjælland, ØstsjællandSe og ansøg
- Sundheds- og socialfaglige medarbejdere til KlintegårdenFrederikssund Kommune · Nordsjælland, NordsjællandSe og ansøg
- Er du Social- og sundhedsassistent og vil du gøre en forskel – og samtidig være en del af et stærkt fællesskab?Frederikshavn Kommune · Frederikshavn, FrederikshavnSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Employees for warehouse in TaulovMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Production worker for company in GiveMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Senior Composite Process Technology Manager, FPRTMOMENT A/S · Sønderjylland, SønderjyllandSe og ansøg
- Senior Technical Project Manager i SvenstrupRandstad · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- produktionsmedarbejdere i MidtjyllandRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- arbejdsmiljøkoordinator (AMK) i SyddanmarkRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Principal Solution Advisor, SaaSSimCorp A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Account ManagerARROW ECS DENMARK A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Nattevagt til Bakkegården
Silkeborg Kommune · 8620 Kjellerup