Sygeplejerske til neurologisk sengeafsnit, Neurologi, Fysio- og Ergoterapi, Regionshospitalet Gødstrup

Region Midtjylland

7400 Herning

Lokation
7400 Herning
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
6. oktober 2026
Ansøgningsfrist
1. december 2026
Kategori
Sygeplejerske

Om jobbet

Nogle vil realisere drømme, have børn eller gå på pension, så vi har plads til nye i vores dejlige personalegruppe.

Derfor søger vi sygeplejersker til neurologien i Gødstrup.

Neurologien er det bedste speciale - sådan er det bare!

Her kan du blive en dygtig neurologisk sygeplejerske (for vi har de mest spændende opgaver og det vildeste introprogram) – og fortsætte med spændende karriereudvikling inden for afdelingen.

Nu har du chancen!

Se stillings- og funktionsbeskrivelse for Sygeplejerske her

Forløbene i vores sengeafsnit spænder fra helt korte, akutte forløb til lidt længerevarende forløb. Patientgruppen er meget varieret både i forhold til neurologiske diagnoser, alder og funktionsevne.

Grundlæggende sygepleje er en vigtig forudsætning for løsning af den specialiserede opgave. Sygepleje med høj faglighed er central for opgaveløsning og kvalitet ved ambulant udredning og opfølgning af patienter med en række neurologiske diagnoser.

Du bliver en del af et stærkt fagligt netværk

Vi har en tværfaglig tilgang med mange dygtige faggrupper, som understøtter en fælles løsning af opgaven med udgangspunkt i patientens behov. Vi bidrager med hver vores monofaglighed til god opgaveløsning, og vi lærer undervejs meget af hinanden. Se videopræsentation af vores afdeling her

Du vil høste værdifuld viden om hele det neurologiske speciale – og du kan bygge videre på det, som særligt har din interesse.

  • Som nyuddannet sygeplejerske er der mulighed for ansættelse i en introduktionsstilling, som forløber over 2 år. Du vil lære mange ting, som vil være nyttige i dit sygeplejeliv. Vi klæder dig gerne på i forhold til de ting, du måske endnu ikke har erfaring med.
  • Som erfaren neurologisk sygeplejerske får du mulighed for at bygge ovenpå det, du allerede kan. Du kan i sengeafdelingen få særlige faglige ansvarsområder, varetage undervisning, koordinerende opgaver mv. – og vi understøtter gerne din videre karriereudvikling.

I vores afdeling er der mulighed for at gå flere veje, som kalder på forskellige sygeplejefaglige kompetencer:

  • Sygepleje til indlagte neurologiske patienter (akutte og kroniske).
  • Sygepleje til ambulante patienter - med specialiserede undersøgelser, behandlinger, egne sygeplejekonsultationer og tæt samarbejde med teamets læger
  • Stillinger med særlige funktioner, hvis du f.eks. interesserer dig for læring, udvikling eller ledelse.

Vi har stor diversitet i personalegruppen - både i forhold til alder, erfaring og kulturel baggrund, hvilket giver positive bidrag ind i et rigtig godt kollegialt samarbejde. Vi har et godt arbejdsmiljø med plads til humor og gerne et socialt arrangement i ny og næ.

Vi arbejder aktivt med work-life balance under hensyntagen til både fællesskabet og kerneopgaven – fx. med forskellig vagtlængde.

Vi har som mål, at man skal glæde sig til at komme på arbejde – og være glad, når man går hjem igen.

Vores introduktion tilrettelægges ud fra dine ønsker og behov, og den kan indebære

  • Opstart uden for normeringen.
  • Mentorordning over minimum ½ år
  • Løbende sidemandsoplæring.
  • Undervisning omkring afdelingens diagnoser og særlige opgaver.
  • Opmærksomhed på, at ikke alle skal lære på samme måde.

Der er tale om fastansættelse på fuld tid i blandede vagter.

Du skal forvente vagt cirka hver 3. weekend.

Vil du gerne lige høre lidt mere? Vil du gerne se afdelingen først? Så kontakt gerne

  • Oversygeplejerske Jytte Borg Madsen på 30577286
  • Oversygeplejerske Lone Kristensen på 20137134.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.

IT-kompetencer på brugerniveau forventes.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgning kan fremsendes frem til tirsdag d. 15. december 2026. Vi ansætter løbende, efterhånden som vi modtager ansøgningen. Opstartsdato aftaler vi ud fra dine muligheder.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Sygeplejerske til neurologisk sengeafsnit, Neurologi, Fysio- og Ergoterapi, Regionshospitalet Gødstrup

Region Midtjylland · 7400 Herning