Sygeplejerske til K1 afdeling på Dronning Ingrids Hospital
Grønland
- Lokation
- Grønland
- Virksomhed
- Det Grønlandske Sundhedsvæsen
- Arbejdstid
- Vikariat · Fuldtid
- Opslået
- 3. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 27. oktober 2026
- Kategori
- Sygeplejerske
Om jobbet
Kirurgisk sengeafdeling med et tilknyttet sårambulatorie, der har speciale i ortopædi og subspeciale i øre- næse- halskirurgi søger en sygeplejerske til en fast stilling eller et vikariat af minimum 3 måneders varighed. Stillingen er 40 timer/ugen og på 3 holdsskift.
Stillingen er til besættelse fra d. 1. december 2026 eller efter aftale.
Vi tilbyder
- Flertallet af personalet har en god erhvervserfaring i sygepleje både i primær og sekundær sektor
- Vi har fokus på at involvere vores patienter i vores pleje og behandling og dermed sikre et sammenhængende og glidende patientforløb.
- Vores plejeform er tildelt pleje med fokus på et teamsamarbejde, hvor der er løbende kommunikation. Der er en makkerskab- og mentor ordning, der giver mulighed for kollegialt sparring i hverdagene.
- Vi har et fokus på faglig udvikling i afdelingen, og hver uge 15-30 min. møder, hvor vi arbejder med udviklingsområder vha. PDSA modellen.
- Vi har udvalgt enkelte personale som ressource- eller nøglepersoner, som har ansvaret for specifikke områder som hygiejne på afdelingen, arbejdet i medicinrummet m.v.
- Vi har hvert år fokus på at de fastansatte får et sårkursus, og/eller få genopfrisket deres kompetencer inden for sårbehandling.
- Vi arbejder på at yde en god sygepleje til vores patienter med fokus på kvalitet, og dertil er vi glade for at have studerende/elever, der løbende kommer og giver os nye friske øjne på vores arbejdsgange samt evt. kvalitetsbrist i vores pleje.
- Vores afdeling er en akut afdeling med stort flow af patienter, hvor bølgerne kan gå højt og hvor der kan være mange bolde i luften. Derfor har vi fokus på at passe på hinanden, og laver prioritering af arbejdsopgaver vha. prioriteringstrappen.
- Sammen har vi fokus på patientsikkerhed og det kræver, at man kommer godt ind i arbejdsgange, hvorfor vi bl.a. har tilpasset vores introduktionsmateriale til vores nye kolleger, der kommer enten i faste stillinger eller i kortere vikariater.
- Vi yder en akut sygepleje i hverdagene, da flere af vores patienter kommer som behandlingskrævende akut ortopædkirurgiske patienter.
- Vi henter vores patienter i kysten i ambulancefly, såfremt patienterne ikke er kritisk syge. Vi ledsager dem også hjem, hvis behovet er der.
- Vi har fokus på at styrke vores kliniske faglige blik, så vi kan yde en god kirurgisk sygepleje samt at udvikle vores viden og kompetencer i sygeplejefaget.
Vi søger dig, der
- Er en teamplayer og som har mod på at komme som en del af vores team
- Gerne har/vil have erfaring indenfor kirurgisk sygepleje. Det vil være et plus, hvis det er indenfor følgende: Sårbehandling, ortopædkirurgisk- og/eller øre- næse- halskirurgisk sygepleje.
- Mod på at udføre og/eller lære instrumentielt sygepleje som: Anlæggelse af PVK, KAD, nasalsonde, VAC o.l.
- Har en god patientkontakt med en sygepleje tilgang, der passer til den grønlandske kultur
- Er omstillingsparat, herunder klar til at lære EPJ system COSMIC
- Er uddannet klinisk vejleder og/eller gerne vil følges med studerende/elever
- Vi ser gerne, at du er nysgerrigt og tilpasningsdygtig
- Vi ser gerne, at du har mod på at lære fra dig, men også har mod på at lære noget nyt i det faglige og på det personlige niveau
- Vi ser gerne, at du har evnerne til at ytre dig konstruktivt og gerne komme med fagligt input
- Vi ser gerne, at du kan udvise tålmodighed og ydmyghed
- Vi ser gerne, at du har mod på at arbejde i 3 holdsskift med weekend vagter hver 2.uge.
Om os
- K1 sengeafdeling på Dronning Ingrids Hospitalet er en del af Kirurgisk Område.
- Vi er en travl akut kirurgisk sengeafdeling med mange spændende og udfordrende sygeplejefaglige opgaver i hverdagen.
- Vi har et alsidigt speciale med både akutte, elektive og ambulante patienter indenfor ortopædi, sår og øre- næse- halskirurgi.
- Vi får patienter, der skal have knæ- og hoftealloplastik eller som skal have indlæggelseskrævende øre- næse- hals operationer, som eks. tympanoplastik operationer. Der udføres en bred vifte af forskellige sårbehandlinger, hvor patienter med kroniske eller komplekse sårtyper behandles på afdelingen eller i vores sårambulatorie.
- Vi har 18 sengepladser og er normeret til 20 fuldtidsstillinger.
- Vi er multikulturelt, alsidig og et tværfagligt team, som består af: Sygeplejersker, sundhedsassistenter, fysioterapeut, tolk og køkkenassistent. Iblandt personalet er der udviklings- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, koordinerende sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant.
- Vi har først og fremmest et stort fokus på et godt psykisk arbejdsmiljø på afdelingen, hvor vi vægter en god relationsdannelse, sammenhold og etablering af nye kolleger til teamet løbende. Vi er derudover kendt for at have en god humoristisk tilgang til hinanden i hverdagene.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk
Startdato: D. 1. december 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 27. oktober 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved oversygeplejerske, Laila Frederiksen, på tlf. (+299) 34 48 67 eller på e-mail: [email protected]
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Kvalitetsfaglig udviklingskonsulentViborg Kommune · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Tværgående sygeplejerske til Plejehjemmet KildegårdenSkanderborg kommune · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Erfaren fertilitetssygeplejerske eller jordemoder med flair for kvalitet, processer og udviklingCryos International - Denmark ApS · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Sygeplejerske med specialuddannelse i borgernær sygepleje til Frederiksberg Kommunes helheldspleje og sygepleje på FinsensvejFrederiksberg Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Har du lyst til at blive vores nye sygeplejerske i dagvagt?Ringsted Kommune · Vestsjælland, VestsjællandSe og ansøg
- Afsnitsleder søges til regionens sundheds- og omsorgspladser i Søborg, Afdeling for Borgernær SundhedRegion Hovedstaden · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Sygeplejerske søges til barselsvikariat eller fast stilling?Vesthimmerlands Kommune · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- Hos Hjemme- og sygeplejen i RødvigStevns Kommune · Sydsjælland & Øer, Sydsjælland & ØerSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Employees for warehouse in TaulovMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Production worker for company in GiveMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Senior Composite Process Technology Manager, FPRTMOMENT A/S · Sønderjylland, SønderjyllandSe og ansøg
- Senior Technical Project Manager i SvenstrupRandstad · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- produktionsmedarbejdere i MidtjyllandRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- arbejdsmiljøkoordinator (AMK) i SyddanmarkRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Principal Solution Advisor, SaaSSimCorp A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Account ManagerARROW ECS DENMARK A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Sygeplejerske til K1 afdeling på Dronning Ingrids Hospital
Det Grønlandske Sundhedsvæsen · Grønland