Sygeplejersker til den kørende akutsygepleje i Nordsjælland med base i Frederikssund
3400 Hillerød
- Lokation
- 3400 Hillerød
- Virksomhed
- Region Hovedstaden
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 21. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 10. december 2026
- Kategori
- Sygeplejerske
Om jobbet
Bliv en del af fremtidens akutte sundhedsvæsen
Vil du arbejde selvstændigt med akutte og komplekse patientforløb – og samtidig være med til at forme en helt ny organisation, hvor hospitalets kompetencer i endnu højere grad bringes tæt på borgeren?
Som følge af sundhedsreformen overtager Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital pr. 1. januar 2027 ansvaret for den kommunale akutsygepleje i Nordsjælland. Derfor søger vi engagerede og fagligt stærke sygeplejersker til vores nye kørende akutsygepleje.
Du får mulighed for at blive en del af en stor udvikling, hvor vi sammen skal skabe en stærk, sammenhængende og borgernær akutindsats på tværs af otte nordsjællandske kommuner.
Vi søger aktuelt primært sygeplejersker til vores lokationer i Frederikssund .
En hverdag tæt på borgeren
Som sygeplejerske i den kørende akutsygepleje arbejder du selvstændigt og med stor faglig kompetence i borgernes eget hjem og på Sundheds- og Omsorgspladser. Du samarbejder tæt med blandt andre praktiserende læger, hospitalets specialer, hjemme- og sygepleje, akutberedskabet og øvrige relevante samarbejdspartnere.
Den kørende akutsygepleje er en akutfunktion , og det skal afspejles i både vores faglighed og måde at arbejde på. Vi skal kunne vurdere, prioritere og handle på akut opstået sygdom og forværring i kendt sygdom – også når opgaven løses uden for hospitalets matrikel.
Målet er ikke, at alle skal blive i eget hjem. Målet er, at borgeren får den rette behandling på det rette sted. Nogle gange betyder det behandling i hjemmet, andre gange hurtig kontakt til læge, akutberedskab eller hospital.
Arbejdet kræver, at du kan stå på egne ben, foretage kvalificerede kliniske vurderinger og handle på dem – samtidig med at du ved, hvornår du skal inddrage og sparre med andre.
Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor sparring, udvikling og høj kvalitet er en naturlig del af hverdagen.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte
- Akut sygeplejefaglig vurdering og behandling af borgere i eget hjem
- Observation, monitorering og opfølgning på akutte og komplekse patientforløb
- IV-behandling, prøvetagning og andre avancerede sygeplejefaglige opgaver
- Klinisk beslutningstagning og lederskab i selvstændige patientforløb
- Forebyggelse af unødvendige indlæggelser og understøttelse af behandling tættere på borgeren
- Tæt koordinering med hospital, kommunale samarbejdspartnere og almen praksis
- Rådgivning og vejledning af patienter, pårørende og samarbejdspartnere
Fire lokationer – ét fælles fagligt miljø
Den kørende akutsygepleje organiseres på fire geografiske lokationer fordelt i Nordsjælland. Det gør vi for både at sikre nærhed til borgerne og skabe stærke lokale samarbejdsrelationer.Selvom du som udgangspunkt får en primær base på én lokation, bliver du en del af én samlet kørende akutsygepleje med fælles faglige standarder, kompetenceudvikling og kollegialt fællesskab på tværs af Nordsjælland.
Det forventes ligeledes at, de enkelte teams skal kunne dække bredt på tværs af hele hospitalets optageområde.Vi er fortsat i gang med at opbygge funktionen. Det betyder, at ikke alt er givet på forhånd – og at du får en reel mulighed for at være med til at udvikle arbejdsgange, samarbejdsformer og den faglige retning.
Vi søger dig, der
- Er autoriseret sygeplejerske
- Har solid klinisk erfaring – gerne fra akutområdet, hjemmesygeplejen, medicinske og kirurgiske specialer eller en god sammenblanding af det hele.
- Trives med selvstændige beslutninger og komplekse kliniske vurderinger
- Kan udøve klinisk lederskab og bevare overblikket i komplekse situationer
- Har stærke samarbejdsevner og kan skabe gode relationer på tværs af fagligheder og sektorer
- Ser muligheder i forandringer og har lyst til at være med til at opbygge noget nyt
- Er nysgerrig på egen og andres faglighed og har lyst til fortsat at udvikle dig
- Har kørekort til personbil
Du behøver ikke kunne det hele fra første dag. Det vigtigste er, at du har et solidt sygeplejefagligt fundament, kan arbejde selvstændigt og har lyst til at udvikle dig sammen med os.
Derfor skal du vælge os
Du bliver en del af Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital – en af landets største akutafdelinger med høj faglighed, stærke tværfaglige samarbejder og en kultur præget af udvikling, innovation og fællesskab.
Akutafdelingen består af Akutmodtagelsen i Hillerød, Akutklinikken i Frederikssund og Akutklinikken i Sundhedshuset Helsingør og er åben døgnet rundt alle årets dage. Afdelingen modtager årligt omkring 137.000 patientforløb og behandler typisk 150-170 akutte patienter i døgnet.
Med den kørende akutsygepleje udvider vi nu Akutafdelingens virke og skaber nye muligheder for at bringe den akutte sygeplejefaglige vurdering og behandling tættere på borgeren.
Vi tilbyder
- En unik mulighed for at være med til at opbygge og præge fremtidens kørende akutsygepleje
- Stor grad af selvstændighed og klinisk ansvar
- Grundig introduktion og målrettet kompetenceudvikling
- Et stærkt tværfagligt og sygeplejefagligt miljø
- Løbende faglig sparring og kollegial støtte
- Fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø
- Mulighed for aktivt at bidrage til udviklingen af nye arbejdsgange og patientforløb på tværs af sektorer
Ansættelse
Den kørende akutsygepleje er en døgndækkende akutfunktion 365 dage om året , og arbejdet vil derfor være tilrettelagt med skiftende vagter.
Stillingerne udbydes som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men andet timetal kan aftales og forhandles ud fra individuelle ønsker og funktionens behov.
Stillingerne ønskes besat efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.
Vil du høre mere?
Har du spørgsmål til stillingen, arbejdsformen eller den nye kørende akutsygepleje, er du meget velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske Bjørn Lindvang Zejlon
Tlf. 48 29 24 66 eller mail: [email protected]
Vi glæder os til at høre fra dig – og måske til at byde dig velkommen som en del af holdet, der skal være med til at forme den kørende akutsygepleje i Nordsjælland.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Vi søger en operationssygeplejerske til Dagkirurgien, Regionshospitalet RandersRegion Midtjylland · Randers NØ, Randers NØSe og ansøg
- Juhuu vi søger en Sygeplejerske i dagvagt hos Pleje & Rehabilitering TranbjergAarhus Kommune · Tranbjerg J, Tranbjerg JSe og ansøg
- Innovativ og erfaren sygeplejerske til ÅsumgruppenOdense Kommune · Odense, OdenseSe og ansøg
- Sygeplejerske til Øre-, Næse-, Hals- og Øjenklinikken Regionshospitalet RandersRegion Midtjylland · Randers, RandersSe og ansøg
- Hjemmesygeplejerske søges til arbejdsplads, hvor stærk sygepleje skabes sammenGentofte Kommune · Gentofte, GentofteSe og ansøg
- Sygeplejersker til Lever-, Mave-, Tarmsygdomme, Sengeafsnit, Aarhus UniversitetshospitalRegion Midtjylland · Aarhus N, Aarhus NSe og ansøg
- Sygeplejerske til tværfaglige teams i Haderslev SydHaderslev Kommune · Haderslev, HaderslevSe og ansøg
- 4 SYGEPLEJERSKER SØGES TIL UNIKKE, NYOPRETTEDE KOMBINATIONSSTILLINGER I DAGKIRURGISK OLAV OG OPERATION PÅ ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING O, OUHRegion Syddanmark · Odense C, Odense CSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Timelærer til SoftwareingeniøruddannelsenVIA University College · Horsens, HorsensSe og ansøg
- Bioanalytiker til SCIENCE, Institut for Idræt og ErnæringKøbenhavns UniversitetSe og ansøg
- Vuggestuen i Pelikanen søger en uddannet pædagog eller pædagogisk assistent, da vi har fået en større tilskrivning af børn.Frederiksberg Kommune · Frederiksberg, FrederiksbergSe og ansøg
- Teamleder til Tværfaglige Borgerteams i EbeltoftSyddjurs Kommune · Ebeltoft, EbeltoftSe og ansøg
- Læge søges til 1-årig uklassificeret stilling i Udgående Ældrepsykiatrisk Team, på Psykiatrisk Ambulatorium Frederiksberg-Vanløse, Psykiatrisk Center KøbenhavnRegion Hovedstaden · Frederiksberg, FrederiksbergSe og ansøg
- Datakonsulent til ledelsesinformation og datastyringFaxe Kommune · Faxe Kommune, Faxe KommuneSe og ansøg
- Teknisk servicemedarbejder til Holbæk SportsbyFonden Holbæk SportsBySe og ansøg
- Fast kranchauffør i HerningMeldgaard Miljø A/S · Herning, HerningSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Sygeplejersker til den kørende akutsygepleje i Nordsjælland med base i Frederikssund
Region Hovedstaden · 3400 Hillerød