Nysgerrig sagsbehandler til klager og dispensationer

Lokation
Østjylland
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
2. oktober 2026
Ansøgningsfrist
18. oktober 2026
Kategori
Sagsbehandler

Om jobbet

Ansøgningsfrist 18. okt. 23:59 CEST

Forventet start 1. dec.

  • Administrationscenter Arts - Sagsbehandling, AR Tåsingegade 3 8000 Aarhus C
  • Fuldtidsstilling ID: 170155

Søg stillingen

Hvem er vi?

Arts Studier er fakultetets studieadministration. Vores kerneopgave er at skabe gode studieforløb gennem planlægning, vejledning, sagsbehandling, studieordningsarbejde og kvalitetssikring.

Vi medvirker til at gøre faglige og ledelsesmæssige beslutninger på uddannelsesområdet til virkelighed. Hos os møder du kolleger i alle aldre med mange forskellige baggrunde, perspektiver og erfaringer. Vi værner om et fællesskab med plads til forskellighed. Både når vi udveksler weekendens oplevelser i køen til kaffemaskinen, og især når vi deler faglig viden og idéer med hinanden.

Den ledige stilling er i sagsbehandlingsteamet, som er et team præget af stærk faglighed, nysgerrighed og en tydelig samarbejdskultur. Vi er 15 sagsbehandlere, en teamkoordinator og en studentermedhjælper.

Du vil træde ind i et erfarent team, der er meget motiveret for at byde en ny kollega velkommen i teamet. Vi vil gerne høre fra dig, uanset om du er nyuddannet eller har lang erfaring med sagsbehandling.

Dine kommende arbejdsopgaver

Sagsbehandlingsteamet har en bred portefølje med klagesager, dispensationsansøgninger, forhåndsgodkendelser, merit, bevisudstedelse og aktindsigtsanmodninger.

Vi har brug for en ekstra hånd til eksamensklager og retlige klager, og søger derfor en medarbejder, der primært skal arbejde med dette sagsområde.

Din primære opgave vil være sagsbehandling af klager fra studerende, men du skal også forvente at sagsbehandle ansøgninger om dispensationer (f.eks. særlige prøvevilkår eller yderligere prøveforsøg), forhåndsgodkendelser eller at deltage i arbejdsgrupper. Da ikke to klagesager er ens, er nysgerrighed en klar fordel.

Klageområdet kræver, at du har et dagligt samarbejde med dine øvrige kolleger i klageteamet. Derudover får du også et tæt samarbejde med resten af sagsbehandlingsteamet, Arts Studier og studielederne.

Du vil blive grundig oplært i de juridiske, administrative og politiske aspekter af sagsbehandlingen af klagerne, og dine input til at videreudvikle de eksisterende arbejdsgange vil hurtigt komme i spil, da vi kontinuerligt udvikler vores praksis.

Er det dig, vi leder efter?

Vi forestiller os at du

  • Har en videregående uddannelse eller bred erfaring med sagsbehandling
  • Kan trives med drift og sagsbehandling af især klager
  • Har en effektiv og struktureret tilgang til opgaveløsningen
  • Er opsøgende og fagligt nysgerrig
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner.

Om stillingen

Stillingen er på fuldtid (37 timer), og vi tilbyder blandt andet kompetenceudvikling, flekstid, gode kolleger og udfordrende opgaver, som du selv kan være med til at præge og udvikle.

Arbejdssted

Arbejdsstedet er Tåsingegade 3, Aarhus C.

Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. december 2026, eller efter nærmere aftale.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afsnitsleder Morten Bruun Hansen, e-mail, 87163226.

Ansøgningsfrist

Ansøgningen skal være modtaget senest den 18.oktober 2026. Samtaler forventes afholdt onsdag den 21.oktober 2026.

Til ansøgningen skal der uploades ansøgning, CV og eksamensbeviser som obligatoriske dokumenter. Ansøgningen sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Faculty of Arts

Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.

Faculty of Arts er et af Nordeuropas væsentligste fakulteter for forskning og videregående uddannelse inden for humaniora, teologi og pædagogik. Inden for denne faglige bredde huser fakultetet omkring 700 forskere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende og 1.500 efter- og videreuddannelsesstuderende. Vi tror på, at de bedste idéer opstår i mødet mellem forskellige perspektiver – og at forskning, undervisning og innovation udvikles bedst i dialog med samfundet omkring os.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.000 studerende og 8.700 medarbejdere med en årlig omsætning på 8,3 mia. kr.

Læs mere på www.au.dk

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for akademikere i staten. Du ansættes som (AC-fuldmægtig) i basisløntrin 4-8 med tillæg efter protokollat om visse ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter.

Stillingsindhold og kvalifikationskrav er yderligere beskrevet i cirkulære om ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Om Arts

Faculty of Arts er et af Nordeuropas væsentligste fakulteter for forskning og videregående uddannelse inden for humaniora, teologi og pædagogik. Inden for denne faglige bredde huser fakultetet omkring 700 forskere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende og 1.500 efter- og videreuddannelsesstuderende. Vi tror på, at de bedste idéer opstår i mødet mellem forskellige perspektiver – og at forskning, undervisning og innovation udvikles bedst i dialog med samfundet omkring os.

Du kan finde mere information her Faculty of Arts | Aarhus Universitet

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Spørgsmål til stillingen ?

Morten Bruun Hansen Afsnitsleder, Administrationscenter Arts - Sagsbehandling, AR +4587163226 e-mail

Spørgsmål til ansøgning og proces ?

Administrationscenter Arts - HR, AR, Emdrup +4593508310 e-mail

Søg stillingen Ansøgningsfrist: søndag den 18. okt. 2026 kl. 23:59 CEST

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Nysgerrig sagsbehandler til klager og dispensationer

Aarhus Universitet · Østjylland