Nyuddannet som erfaren social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske søges til afsnit S3 i Vordingborg, Psykiatrien Syd - kopi
4760 Vordingborg
- Lokation
- 4760 Vordingborg
- Virksomhed
- Region Sjælland
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 12. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 15. november 2026
- Kategori
- Sygeplejerske
Om jobbet
Er du social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske og vil du gøre en forskel for mennesker med affektive sindslidelser?
Vi søger nyuddannet som erfaren SSA eller sygeplejerske til afsnit S3 i Vordingborg. Det vigtigste for os er ikke, hvor meget erfaring du kommer med, men at du har lyst til at lære og udvikle dig. Så har du lyst til at blive en del af et fagligt stærkt team, hvor relation, omsorg og medinddragelse er i centrum? Så kan det være dig, vi leder efter.
Et afsnit med indflydelse, mening og muligheder
S3 er et afsnit bestående af lav- og højtskærmet del, hvor vi behandler patienter i alderen 18-72 år. Vi modtager patienter med affektive sindslidelser og angstproblematikker, men behandler også blandt andet skizofreni, personlighedsforstyrrelser og misbrugsproblematikker.
Hos os får du en hverdag, hvor patientforløbene er alsidige, fagligt udfordrende og meningsfulde. Sammen med sine kolleger er med til at gøre en reel forskel for mennesker, der befinder sig i en svær periode af deres liv.
Stillingen består af skiftende dag- og aftenvagter, hvor arbejdstiden vil være 7:00-15:00 og 15:00-23:00 samt hver 2. eller 3. weekend. Vi forsøger at tilpasse din arbejdstid og timeantal efter dine ønsker og behov.
Vi tror på relationer, Recovery og faglighed
På S3 er omsorg, ansvar og medinddragelse centrale værdier. Vi arbejder målrettet for at skabe gode og sammenhængende patientforløb, hvor både patient og pårørende bliver hørt og inddraget. Vi arbejder med Recovery og Safewards, relation og deeskalering med løbende refleksion, supervision og vidensdeling.
Vi vægter det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde højt. Du bliver derfor en vigtig del af et team, hvor vi løfter i fællesskab og bruger hinandens kompetencer og sammen har fokus på patientsikkerhed og høj faglig kvalitet.
En god og tryg start
Uanset om du er nyuddannet eller kommer med mange års erfaring, sørger vi for, at du får en god start hos os.
Du får en grundig introduktion til afsnittet og vores arbejdsområder med udgangspunkt i vores Onboarding. Du vil blandt andet blive introduceret til relation og deeskalering, Safewards, hjertestopbehandling og brandøvelser. Derudover tilbyder vi løbende undervisning og kurser samt mulighed for efteruddannelse.
Supervision er en fast del af vores tilbud til medarbejderne, fordi vi tror på, at faglig udvikling og mulighed for refleksion er med til at skabe både kvalitet, arbejdsglæde og trivsel.
Et arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden
Du bliver en del af en gruppe engagerede, smilende og hjælpsomme kolleger, som brænder ofr psykiatrien og for den komplekse opgaveløsning.
Vi har en nærværende og støttende ledelse, og vi lægger vægt på åben dialog og et tæt samarbejde. Vores gruppeværdier er respekt, ansvarlighed og dynamik og vi arbejder sammen for at skabe et trygt og udviklende miljø.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansøgningsfrist: 15.11.26
Samtaler afholdes løbende.
Ansættelsesstart er d. 1.1.27 eller efter aftale.
Aftale om løn indgås i henhold til aftale mellem DSR (ved sygeplejersker)/FOA (ved SSA) og Region Sjælland.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Employees for warehouse in TaulovMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Production worker for company in GiveMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Senior Composite Process Technology Manager, FPRTMOMENT A/S · Sønderjylland, SønderjyllandSe og ansøg
- Senior Technical Project Manager i SvenstrupRandstad · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- produktionsmedarbejdere i MidtjyllandRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- arbejdsmiljøkoordinator (AMK) i SyddanmarkRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Principal Solution Advisor, SaaSSimCorp A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Account ManagerARROW ECS DENMARK A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Nyuddannet som erfaren social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske søges til afsnit S3 i Vordingborg, Psykiatrien Syd - kopi
Region Sjælland · 4760 Vordingborg