Økonomikonsulent på arbejdsmarkedsområdet

Middelfart Kommune

5500 Middelfart

Lokation
5500 Middelfart
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
18. oktober 2026
Ansøgningsfrist
10. november 2026
Kategori
Økonom

Om jobbet

Har du flair for økonomistyring, analyse og rådgivning – og motiveres du af at bringe din økonomiske faglighed i spil på et væsentligt kommunalt område?

Vi søger en økonomikonsulent, der skal bidrage til at sikre et solidt økonomisk fundament på arbejdsmarkedsområdet. Du får en vigtig rolle i økonomistyringen. Du skal både have blik for den løbende drift og kunne løfte blikket og analysere udviklingen i økonomi, aktivitet og indsatser. Samtidig kommer du tæt på ledelsen på arbejdsmarkedsområdet, hvor du bliver en væsentlig økonomisk sparringspartner og bidrager med overblik, analyser og et stærkt grundlag for beslutninger.

Din rolle

Som økonomikonsulent får du et tæt samarbejde med ledere og fagpersoner på de områder, du understøtter. Du skal kunne omsætte økonomiske data til viden, der kan bruges i den daglige ledelse og i de strategiske og politiske beslutninger.

En væsentlig del af jobbet er derfor ikke alene at følge økonomien, men også at forstå, hvad der driver den . Det kan eksempelvis være udviklingen i antallet af borgere, ændringer i målgrupper og indsatser, lovgivning eller andre forhold, som påvirker aktivitetsniveau og udgifter.

Du skal kunne stille de relevante spørgsmål, udfordre konstruktivt og sammen med ledelsen skabe et tydeligt billede af både den aktuelle økonomiske situation og den forventede udvikling.

Dine opgaver

Du kommer blandt andet til at arbejde med

  • budgetlægning, budgetopfølgning og regnskabsafslutning
  • løbende økonomistyring og prognoser på Arbejdsmarkedsområdet.
  • analyser af sammenhænge mellem økonomi, aktivitet og faglige indsatser
  • rådgivning og økonomisk sparring med ledere og budgetansvarlige
  • udarbejdelse af beslutningsgrundlag, notater og bidrag til politiske sager
  • beregninger og økonomiske konsekvensvurderinger i forbindelse med nye initiativer, ændret lovgivning og politiske beslutninger
  • understøttelse af arbejdet med effektiviseringer og økonomiske handleplaner

Opgaverne vil variere over året, og du får mulighed for både at arbejde med den faste økonomistyring, daglige driftsopgaver og med analyser/udviklingsopgaver.

Vi leder efter dig, der kan gøre økonomien anvendelig

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse, fx cand.oecon., cand.polit., cand.merc. etc. eller en anden relevant kandidatuddannelse fra universitet, professionshøjskole eller tilsvarende.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med økonomistyring fra en kommune eller en anden politisk ledet organisation, men det afgørende er, at du har en stærk analytisk tilgang og lyst til at sætte dig ind i komplekse fagområder.

Vi lægger vægt på, at du

  • har et solidt økonomisk og analytisk fundament
  • kan arbejde struktureret med store datamængder og samtidig bevare overblikket
  • er nysgerrig på sammenhængen mellem økonomi, aktivitet og faglig praksis
  • kan forklare komplekse økonomiske problemstillinger klart og forståeligt
  • tager ansvar for dine opgaver og følger dem helt til dørs.

Om os

Du bliver en del af kommunens centrale økonomiafdeling, hvor vi arbejder med økonomistyring, budget, regnskab, analyse og rådgivning på tværs af kommunen.

Vi lægger vægt på høj faglighed og godt samarbejde. Vi hjælper hinanden, deler viden og har samtidig plads til, at den enkelte tager ansvar og sætter sit eget præg på opgaverne.

Ansættelse og praktiske oplysninger

Vi glæder os til din ansøgning, som vi har senest den 10. november 2026 . Vi forventer at afholde samtaler den 19. november 2026 . Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt eller 1. januar 2027.

Middelfart Kommune er en værdibaseret kommune, der har fokus på, at kommunen er én fælles enhed, der samarbejder på tværs af kommunens forvaltninger og områder til borgerens bedste. Kommunens administration er samlet på Nytorv 9, 5500 Middelfart.

Lønindplacering sker efter overenskomst for akademikere ansat i kommuner, vores forhåndsaftaler og evt. individuelle tillæg på baggrund af særlige kompetencer, viden eller erfaring. Stillingens løninterval forventes at være fra 36.560,46 kr. og op til 46.498,13 kr., afhængig af kandidatens anciennitet, efteruddannelse og personlige kompetencer. Lønintervallet er beregnet som fuldtids månedsløn ekskl. pension. Ovenstående løninterval er inkl. rådighedstillæg.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Økonomi, Indkøb og Digitalisering Eva Iversen på 4023 9060.

Vi foretrækker, at du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!

Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller [email protected] og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Økonomikonsulent på arbejdsmarkedsområdet

Middelfart Kommune · 5500 Middelfart