Driftsleder for Opvask og Distributionsteam Måltider og Ernæring, Aalborg Universitetshospital
9260 Gistrup
- Lokation
- 9260 Gistrup
- Virksomhed
- Region Nordjylland
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 29. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 18. november 2026
- Kategori
- Driftsleder
Om jobbet
Driftsleder for Opvask og Distributionsteam
Måltider og Ernærings Produktionskøkken,
Aalborg Universitetshospital
Måltider og Ernæring søger en positiv, serviceminded og engageret driftsleder for vores område for Opvask og Distribution.
Har du ledelseserfaring, flair for logistik og stærke evner inden for koordinering?
Trives du med at skabe overblik og sikre en velfungerende daglig drift? Så har du nu muligheden for at blive en del af et moderne produktionskøkken, hvor kvalitet, faglighed og samarbejde er i centrum.
Din nye hverdag
Du får personaleansvar for cirka 30 medarbejdere og en central rolle i at sikre, at den daglige drift fungerer effektivt og sikkert.
Sammen med dit team sørger du for, at madvognene bliver rengjort, klargjort, pakket og distribueret, så patienter og kantiner får deres måltider til tiden.
I Måltider og Ernæring arbejder vi ud fra missionen om at levere "den rette ernæring til den rette patient på det rette tidspunkt". Det kræver velfungerende logistik, sikre arbejdsgange og et godt samarbejde.
Afdelingen løser opgaver alle årets 365 dage i tidsrummet kl. 5.06 til kl. 21.30.
Dine ansvarsområder
Du får ansvar for den daglige drift af Opvask og Distribution. Dine vigtigste opgaver bliver at:
- Lede og motivere et team på cirka 30 medarbejdere
- Planlægge og udvikle processer, arbejdsgange og ressourcer i Opvask med fokus på kvalitet, hygiejne og et effektivt flow
- Sikre en effektiv og nøjagtig distribution, hvor pakning, håndtering og levering af madvogne fungerer på tværs af flere matrikler
- Skabe overblik over den samlede logistiske kapacitet og sikre sammenhæng i de daglige arbejdsgange
- Bidrage til et stærkt tværfagligt samarbejde på tværs af produktionskøkkenet og kantinerne, som tilsammen har cirka 200 medarbejdere
- Stå i spidsen for implementering af et automatiseret buffersystem til håndtering, opbevaring og afsendelse af madvogne
- Medvirke til implementering af automatiseret AGV-kørsel til afhentning, levering og returnering af madvogne
Hvem er du?
Vi søger dig der evner at styre opgave flow, ressourcer, materiel, arbejdstid og sikre en høj ensartet kvalitet og effektivitet.
Vi forestiller os, at du
- Leder i øjenhøjde og prioriterer at være synlig i hverdagen hos medarbejderne
- Skaber et stærkt arbejdsmiljø, hvor engagement og trivsel går hånd i hånd
- Håndterer ledelsesopgaven proaktivt og konstruktivt
- Træffer hurtige, metodiske beslutninger ved nedbrud eller i pressede situationer
- Tager ejerskab og hurtigt omstiller dig til nye teknologier og skiftende rammevilkår
Du bliver en nøgleperson i vores drift, hvor din evne til at gå forrest vil gøre en mærkbar forskel. Stillingen er en del af et mindre ledelsesteam i et stort produktionskøkken med cirka 200 kollegaer.
Hos os prioriterer vi at hjælpe hinanden og lægger vægt på et stærkt arbejdsfællesskab, et godt arbejdsmiljø og medarbejdernes trivsel.
Du får engagerede ledelseskollegaer, der står klar til at sparre med dig og støtte dig. I din første tid bliver du desuden tilknyttet en mentor, så du får en god start i din nye rolle.
Vi arbejder ud fra en nærværende ledelsesstrategi, der skal sikre synlig ledelse, tydelig kommunikation og tryghed i opgaveløsningen.
Arbejdstiden ligger fortrinsvis i tidsrummet 8:00-15:30 på hverdage. Stillingen indgår i en organisation, der arbejder alle årets 365 dage.
Om Måltider og Ernæring
Måltider og Ernærings Produktionskøkken ligger i Hospitalsbyen 22. Her producerer vi måltider til patienter inden for både psykiatrien og somatikken i Aalborg, Farsø og Hobro, og til vores kantiner, caféer og mødeforplejning.
Du bliver en del af en medarbejdergruppe med forskellige fagligheder og kompetencer, der hver dag arbejder mod ét fælles mål: At sikre den rette ernæring til den rette patient
t på det rette tidspunkt.
Som ny medarbejder bliver du taget godt imod og følger et onboarding-program, der giver dig en grundig introduktion til vores organisation.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er fuld tid med arbejdssted i Aalborg. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ledende service- og plejepersonale indgået med FOA og Ledernes Hovedorganisation.
Tiltrædelse er den 1. januar 2027.
Ansøgningsfrist: 18. november 2026
Samtaler: uge 48
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Afdelingsleder Anne C. Simonsen
Telefon: 51 17 15 42
Måltider og Ernæring
Aalborg Universitetshospital
Hospitalsbyen 22, indgang 99
9260 Gistrup
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er cirka 15.000 medarbejdere, hvoraf 90 procent arbejder inden for sundhed. Vores mål er at skabe et godt liv for alle nordjyder og et sammenhængende Nordjylland. Vi arbejder også for, at digital kontakt med sundhedsvæsenet bliver et nemt og naturligt valg for borgerne.
Læs mere om Region Nordjylland på rn.dk .
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Driftsleder til Sydjylland & FynJYDSK MILJØ RENGØRING A/SSe og ansøg
- Tilsynsmedarbejder til Forst og NaturBanedanmark · Ringsted, RingstedSe og ansøg
- Serviceleder til Nordsjællands Hospital i HillerødRegion Hovedstaden · Hillerød, HillerødSe og ansøg
- Funktionsleder til El-funktionen på OUHRegion Syddanmark · Odense C, Odense CSe og ansøg
- Arbejdsleder søges til Regionssygehus QaqortoqSe jobdetaljerSe og ansøg
- ⚙️ Teknisk koordinator søges til kraftcentral og forsyningsanlæg i AalborgMATCHMIND A/S · Aalborg, AalborgSe og ansøg
- Driftsleder til MaterialegårdenAlbertslund Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Driftsleder til Drift Grøn i Lyngby-Taarbæk KommuneBørnehuset Pilen · Kgs. Lyngby, Kgs. LyngbySe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Pædagog søges til Nordlysets børnehaveGlostrup Kommune · Glostrup, GlostrupSe og ansøg
- Afrodite Børnehus søger pædagoger til børnehavenOdense Kommune · Odense, OdenseSe og ansøg
- Erfaren rekrutteringspartner til rekrutteringsteamet i Koncern HR i Ministeriet for Samfundssikkerhed og BeredskabMinisteriet for Samfundssikkerhed og Beredskab · Købehavn, KøbehavnSe og ansøg
- PPR-konsulent med stærk skole- og undervisningsfaglig profil til PPR StevnsStevns Kommune · Store Heddinge, Store HeddingeSe og ansøg
- Executive Thai Chef assistantWokshop Slagelse · Valby, ValbySe og ansøg
- Vi søger flere medarbejdere til Butik og Billet & Gæsteservice – 20 og 30 timerKøbenhavns Universitet · Kbh. K, Kbh. KSe og ansøg
- Vi søger flere studerende til Butik, Billet & Gæsteservice på Statens Naturhistoriske MuseumKøbenhavns Universitet · Kbh. K, Kbh. KSe og ansøg
- Statens Naturhistoriske Museum søger formidlingsværterKøbenhavns Universitet · Kbh. K, Kbh. KSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Driftsleder for Opvask og Distributionsteam Måltider og Ernæring, Aalborg Universitetshospital
Region Nordjylland · 9260 Gistrup