Opslag hos HARTMANN PACKAGING A/S
Sønderjylland
- Lokation
- Sønderjylland
- Virksomhed
- HARTMANN PACKAGING A/S
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 16. oktober 2026
- Kategori
- Indkøber
Om jobbet
Indkøber til Hartmann Technology i Tønder
Har du fingeren på pulsen, og kan du se dig selv som en del af en dansk operationel indkøbsafdeling i en international virksomhed?
Hos Hartmann Technology søger vi en dygtig indkøber til vores indkøbsafdeling på fabrikken i Tønder. Med dit engagement og din solide faglige baggrund skal du bidrage til at styrke vores indkøbsfunktion samt understøtte den service, vi yder til vores egne fabrikker og eksterne kunder verden over.
Hvem er vi?
Hartmann Technology er det globale teknologicenter for Hartmann Packaging A/S. Her udvikles og produceres maskiner, procesanlæg og hele produktionslinjer til fremstilling af æggebakker, både til egne fabrikker og til eksterne kunder på det globale marked.
Hartmann Technology er markedsledende på verdensplan inden for sit område og leverer størstedelen af de maskiner, der bruges til fremstilling af æggebakker. Hartmann Packaging A/S har en ledende markedsposition i en branche med store globale perspektiver på grund af udfasningen af plast i emballage.
Til hvilke opgaver?
Du vil få meget varierende opgaver, hvor du i en flad organisation skal støtte på tværs af afdelinger med indkøb, produktionsordrer og håndtering af reservedele. Der vil være løbende opfølgning på indkøbte varer samt leverandøropfølgning.
Du vil blandt andet være ansvarlig for
- Indkøb, ordrebehandling og produktionsplanlægning
- Prisopdatering og reklamationer
- Oprettelse og vedligeholdelse af varer og styklister i vores ERP-system (M3)
- Sikring af korrekt pris, leveringstid og mængde gennem løbende opfølgning og en struktureret arbejdsgang
- Deltagelse i forskellige optimeringsprojekter
Hvem søger vi?
Som den ideelle kandidat til stillingen har du formodentlig én af følgende to profiler – eller en kombination af disse:
Du har en kommerciel uddannelse på bachelorniveau og har fået din første indsigt i indkøbsområdet gennem opgaver og/eller studiejobs.
Alternativt har du en anden relevant, kortere uddannelse og har herefter udviklet dig internt i en produktionsvirksomhed. Du har opbygget dine første års praktiske erfaring med alle operationelle indkøbsdiscipliner og er nu klar til en ny udfordring.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en produktionsvirksomhed og har en teknisk baggrund. Din indkøbsindsigt kan også være hentet fra handels- eller servicevirksomheder.
Personlige egenskaber
Vi søger en person, som ønsker at være med til at udvikle indkøbsfunktionen.
For at få succes i denne stilling er det vigtigt, at du kan genkende dig selv i følgende karakteristika:
- Analytisk og struktureret – du ved, hvad der er vigtigt at fokusere på, og hvornår der bør foretages tilpasninger og/eller ændringer.
- Detaljeorienteret og omhyggelig – du har styr på detaljerne i dit daglige arbejde og i aftalerne.
- Resultatorienteret – du er målrettet i dit arbejde.
- Omgængelig og samarbejdsorienteret – du sætter pris på gode kolleger og et godt samarbejde.
- Gode kommunikationsevner – det falder dig naturligt at kommunikere både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.
Hvad tilbyder vi?
Den forventede arbejdstid er 37 timer om ugen. Lønnen fastsættes efter kvalifikationer og jobansvar. Dertil kommer en fordelagtig pensionsordning.
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Senior Manager Technical & Procurement Jesper Munk Düwel på telefon +45 23 39 75 27.
Du søger stillingen her på hjemmesiden. Vi glæder os til at modtage dit CV og din ansøgning.
Samtaler afholdes løbende, og stillingen besættes, når vi har fundet den rette kandidat.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Opslag hos HARTMANN PACKAGING A/S
HARTMANN PACKAGING A/S · Sønderjylland