Pædagog til den integrerede institution Østen for Solen med unikke familiegrupper
Storkøbenhavn
- Lokation
- Storkøbenhavn
- Virksomhed
- Københavns Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 41.993 kr./md. (DST 2024) — se lønguiden
- Opslået
- 16. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 20. november 2026
- Kategori
- Børnehavepædagog
Om jobbet
Har du lyst til at arbejde med børn 0-6 år i én af Amagers bedste institutioner?
Så er chancen der netop nu.
Om jobbet
Østen for Solen er en aldersintegreret daginstitution med ca. 85 vuggestue- og børnehavebørn. Vi har samlet vores 0-4-årige på fire fuldt aldersintegrerede familiestuer og vores største børn går på en storbørnsstue.
Du vil som pædagog på én af de fire aldersintegrerede stuer blive en del af vores dygtige personalegruppe, som hver dag sørger for, at vores børn trives og udvikler sig. Du kommer til at arbejde sammen med én anden fast pædagogisk uddannet personale og en pædagogmedhjælper på stuen, og du vil hurtigt opleve, hvilke spændende pædagogiske muligheder og erfaringer, det giver at arbejde med aldersgruppen 0-4 år. På familiestuerne har vi en del søskendepar, hvilket giver et trygt og tæt forældresamarbejde.
Under mottoet 'Østen for solen – vi følges mod stjernerne' har vi en veldefineret og afprøvet tilgang til pædagogik, som hele tiden er under udvikling, og som vi også inviterer dig til at bidrage til. Du kommer til at arbejde med kreativ udfoldelse og leg på vores hjemlige stuer, store grønne legeplads og i nærområdet, herunder Amager Fælled og Remiseparken.
Om dig
Du kan genkende dig selv i at
- være engageret og omsorgsfuld
- have en anerkendende tilgang til børnene, hvor du giver plads til medbestemmelse og vægter børneperspektiver højt
- være til pædagogiske aktiviteter planlagt med udgangspunkt i børnegruppen – godt blandet med livsglæde og plads til spontanitet – alt sammen med et blik for at børn udvikler sig i forskellige tempi
- turde reflektere og være selvkritisk
- vægte kommunikationen højt mellem kolleger og forældre
- være smilende og positiv
- være en god kollega.
Hvad vi tilbyder
Du får høj grad af medbestemmelse og mulighed for at få dine egne faglige interesser ind i dit pædagogiske arbejde. Vi er en personalegruppe, der udvikler os løbende igennem kurser, konsulenter udefra, netværk på tværs af huset og i klyngen i forhold til, sprog, pædagogik mv. Vi har også en årlig udviklingsdag i klyngen, hvor vi har om forskellige pædagogiske temaer. Vi er en blandet personalegruppe i forhold til erfaring, alder og køn, og vi sætter faglig udvikling og kvalitet højt. Vi kan godt lide at have det godt sammen som kolleger.
Vi har et dejligt lyst og velindrettet hus, og på vores store legeplads er der både skov og høns. Vi har et dejligt værksted med mange muligheder for kreativ udfoldelse og en pædagog ansat, som særligt arbejder med natur, genbrug og bæredygtighed. Vi ligger tæt på Amager Fælled og haveforeningernes mangfoldige legepladser, hvor vi ofte går eller cykler hen i vores el-ladcykler. Vi bor på Røde Mellemvej 73 i København S.
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 35-37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. januar 2027 eller snarest muligt derefter. Vores åbningstider er mandag-fredag kl. 07-17.00. Som ansat i Københavns Kommune optjener du plustid, hvilket giver dig en ekstra uges ferie om året. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Susanne Thaysen på 29 40 75 19. Du kan også finde yderligere oplysninger om os på vores hjemmeside.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Ansøgningsfrist: Søg via linket senest fredag den 20. november 2026
Vi afholder samtaler i uge 48-49.
Ansøgningsfrist: d. 20. november 2026
Afdeling: Røde Mellemvej 73 2300 København S
Lokation: Børne- og Ungdomsforvaltningen
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Er du klar på en spændende og aktiv hverdag med en masse glade og dejlige børn?Vallensbæk Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Pædagog til børnehaven i Børnehuset KlatretræetHelsingør Kommune · Nordsjælland, NordsjællandSe og ansøg
- Kære pædagog med stort P og kære garvede socialfaglige “schweizerkniv"Thisted Kommune · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- Pædagog med hjertet på rette sted og mudder på støvlerne – barselsvikariat i Ønskelandets vuggestueBørnehuset Ønskelandet ApS · Ikast, IkastSe og ansøg
- Børnehuset Krudtuglen søger erfaren daglig leder.Krarup Friskole, Reventlowskolen · Ringe, RingeSe og ansøg
- Vil du være med til at præge fremtidens pædagogik? Dynamisk pædagog søges til Bengerds HuseRingsted Kommune · Vestsjælland, VestsjællandSe og ansøg
- Pædagog til skole og SFO2 – 37 timerIshøj Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Pædagogisk medarbejder til Modtagecenter SandholmRøde Kors · Nordsjælland, NordsjællandSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Pædagog til den integrerede institution Østen for Solen med unikke familiegrupper
Københavns Kommune · Storkøbenhavn