Pædagog til Lunden – måske venter dit næste eventyr lige her

Gentofte Kommune

2920 Charlottenlund

Lokation
2920 Charlottenlund
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
25. september 2026
Ansøgningsfrist
20. november 2026
Kategori
Børnehavepædagog

Om jobbet

Pædagog til Lunden

Forestil dig en arbejdsdag, hvor du starter morgenen med at blive mødt af små arme om benene, en ivrig fortælling om weekendens største oplevelse og et barn, der har glædet sig til netop dig kommer.

I Lunden søger vi en pædagog til vores vuggestue, som har lyst til at være med til at skabe trygge, sjove og meningsfulde dage for de yngste børn. En pædagog, der ved, at arbejdet med små børn handler om langt mere end rutiner. Det handler om relationer, nærvær, grin, trøst, nysgerrighed og de utallige små øjeblikke, som er med til at forme et barns syn på verden.

Vi leder efter dig, der både kan fordybe dig i pædagogikken og begejstres over en regnorm, en vandpyt eller et tårn af klodser. Dig, der møder børnene i øjenhøjde og ser deres initiativer som begyndelsen på noget vigtigt. Dig, der har lyst til at indgå i et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, griner sammen og udvikler vores praksis i fællesskab.

Lunden er den største afdeling i Kløvedalen og ligger i skønne omgivelser i Charlottenlund. Med skoven, havet og travbanen som naboer er mulighederne mange, og vi bruger gerne vores ladcykler til små og store eventyr i nærområdet. Her er plads til både nysgerrighed, bevægelse og oplevelser, og vi tror på, at børn lærer bedst, når de får lov til at udforske verden sammen med trygge voksne.

I huset møder du engagerede kolleger med forskellige erfaringer og perspektiver. Nogle har været her længe, andre er nyere kræfter, men fælles for os er, at vi brænder for børnene og for det gode arbejdsliv. Vi prioriterer faglig sparring, refleksion og udvikling, og vi ønsker at skabe rammer, hvor både børn og voksne trives.

Hos os får du en arbejdsplads med høj faglighed, en leder der lytter, kolleger der bakker op, og gode muligheder for kompetenceudvikling. Men vigtigst af alt får du mulighed for hver dag at gøre en reel forskel i små menneskers liv.

Hvis du kan se dig selv i det, vil vi meget gerne møde dig. Kig forbi til en kop kaffe og en uforpligtende snak, eller send os din ansøgning med det samme.

Vi glæder os til at høre din historie og måske byde dig velkommen i Lunden. 💚

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Pædagog til Lunden – måske venter dit næste eventyr lige her

Gentofte Kommune · 2920 Charlottenlund