Pædagogisk medarbejder
Storkøbenhavn
- Lokation
- Storkøbenhavn
- Virksomhed
- Diakonissestiftelsen
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 16. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 26. oktober 2026
- Kategori
- Socialpædagog
Om jobbet
Pædagogisk medarbejder til VIP Huset
Vi søger en ny kollega til en stilling på 37 timer om ugen og håber at kunne byde dig velkommen omkring den 1. december 2026.
Om VIP Huset
VIP Huset er et socialpædagogisk botilbud på Amager med et døgndækket hus med 10 pladser og 10 tilknyttede lejligheder. Vi søger en medarbejder til huset, hvor der bor unge kvinder i alderen 15–27 år. De unge har forskellige ressourcer og støttebehov, som kan være knyttet til autisme, ADHD, angst, depression, personlighedsforstyrrelser eller sociale udfordringer.
Relationen til den enkelte ung er central. Vi arbejder anerkendende, struktureret og autismevenligt med udgangspunkt i den unges ønsker, ressourcer og mål.
Hverdagen hos os
Du hjælper en ung med at få overblik over dagens aftaler, har en samtale om noget svært, ledsager til behandling eller laver mad sammen med de unge.
VIP Huset er deres hjem, og de almindelige praktiske opgaver er også en del af arbejdet. Vi hjælper hinanden og lægger vægt på, at du ser opgaverne og tager fat.
Du skal kunne holde overblik og følge op. Vi koordinerer mange aftaler omkring de unge, og det er vigtigt, at både de og kollegerne ved, hvad der skal ske.
Kontaktpædagog og fagligt ansvar
Du bliver kontaktpædagog for to unge. Sammen med en kollega koordinerer du indsatsen, arbejder med mål, følger udviklingen og udarbejder statusbeskrivelser. På dine arbejdsdage er du samtidig en del af hele huset og støtter de unge, der har brug for dig.
Dokumentation er en vigtig del af jobbet. Vi beskriver løbende udvikling og støttebehov, så den unge, teamet og kommunen kan følge indsatsen og sammenhængen med målene.
Sundhedsfaglige opgaver
Medicinudlevering og sundhedsfaglige opgaver indgår i hverdagen med støtte fra vores sundhedsfaglige koordinator. Du får oplæring og medicinkursus, før du selvstændigt varetager medicinhåndtering.
Arbejdstider
Huset er døgndækket, så du skal kunne arbejde på forskellige tidspunkter og have lange arbejdsdage. Du arbejder hver anden weekend og har en døgnarbejdsdag hver anden uge. De lange arbejdsdage giver også flere sammenhængende fridage. Det er vigtigt, at denne arbejdsform passer ind i dit liv.
Du arbejder ud fra en grundarbejdsplan. Onsdag er vores fælles dag med teammøde, supervision og pædagogiske konferencer, hvor vi følger op på de unges forløb og drøfter vores arbejde.
Hvem håber vi, du er?
Vi leder ikke efter én bestemt profil, men du skal have en relevant uddannelse, eksempelvis som socialpædagog, pædagog, lærer, socialrådgiver, psykoterapeut eller lign.
Erfaring med målgruppen og metoderne er en fordel. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, er åben for sparring og møder de unge respektfuldt, også når noget er svært.
Vi forventer ikke, at du kan alt fra første dag. Vi har brug for en kollega, der tager ansvar, spørger, når noget er uklart, og følger op på aftaler – både i relationsarbejdet og i dokumentationen.
Det får du hos os
Du får en mentor, som introducerer dig til arbejdet og følger dig i den første tid. Vores faglige og sundhedsfaglige koordinatorer støtter dig blandt andet i målarbejde, statusbeskrivelser og sundhedsfaglige opgaver.
Du bliver en del af en fagligt stærk personalegruppe og en dygtig vikargruppe, der kender de unge. Vi hjælper hinanden, tager fælles ansvar og taler åbent om det, der er svært eller kalder på faglig sparring.
Menneskesynet i hverdagen
Som en del af Diakonissestiftelsen arbejder vi ud fra værdien om at se mennesket ubetinget. For os betyder det at forsøge at forstå den unge frem for kun at se adfærden eller diagnosen. Vi møder den enkelte med respekt og værdighed og holder samtidig fast i vores faglige ansvar. Det samme menneskesyn skal præge samarbejdet mellem kolleger.
Praktiske oplysninger
· Arbejdssted: Englandsvej 27, 2300 København S.
· Forventet opstart: Omkring 1. december 2026.
· Ansøgningsfrist: 26. oktober 2026.
· Samtaler: Forventes afholdt i uge 44.
· Ansættelse forudsætter: Tilfredsstillende børne- og straffeattest og kørekort
· Kontakt: Botilbudsleder Natascha Larsen på 40 31 30 71 eller teamleder Valmir Lutfiu på 29 62 75 86.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøg her
Ansøg her
Kontakt os
VIP Huset
Englandsvej 27
2300 København S
Danmark
Natascha Larsen
Botilbudsleder
+4540313071
Ansøg her
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Pædagogisk medarbejder
Diakonissestiftelsen · Storkøbenhavn