Kordegn – Folkekirkens administrative sagsbehandler

Frederikssund kirke

3600 Frederikssund

Lokation
3600 Frederikssund
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
29. september 2026
Ansøgningsfrist
15. november 2026
Kategori
Kordegn

Om jobbet

Kordegn søges til Frederikssund Kirke med forventet ansættelse 1. november 2026 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Frederikssund Sogn har ca. 8.000 indbyggere. I Frederikssund Kirke og Kirkegård er vi 19 medarbejdere, hvoraf de to er kordegne. Du vil blive en del af vores kirkekontor i Frederikssund Kirkes Præstegård.

Kirkekontoret i Frederikssund Sogn varetager personregistrering for 22 sogne under Frederikssund Provsti. Hver medarbejder arbejder med egne faste sogne. Ved ferier og fravær vil man vikariere for flere sogne.

Frederikssund Kirke er kendetegnet af et mangfoldigt menighedsliv, velbesøgt kirkegang og vidtfavnende kirkelige aktiviteter.

Udover personregistrering vil der være andre kordegneopgaver, herunder

  • betjening af kirkekontoret i åbningstiden kl. 10-13 (telefoner og personligt fremmøde)
  • referatskrivning ved personalemøder
  • håndtering af sognepostkasser
  • sekretær for kirkens tre præster
  • sekretær for menighedsrådet
  • kirkelig tjeneste kan forekomme ved højtider, konfirmationer, drop-in dåb o.l.

Som vores nye kollega og kordegn forventer vi, at du

  • har gennemført kordegneuddannelsen (eller er villig til at tage uddannelsen)
  • er dygtig til både mundtlig og skriftlig kommunikation
  • er positiv af sind
  • er mødestabil
  • at du har administrativt flair og erfaring
  • kan varetage opgaver tilknyttet kirketjeneste

Vi tilbyder

  • ansættelse i et sogn med et aktivt kirkeligt liv
  • et velfungerende kirkekontor
  • et job med varierende opgaver
  • en arbejdsplads, hvor engagement og samarbejde vægtes højt
  • kolleger, der er indstillet på at bringe dig godt ind i opgaverne og på arbejdspladsen

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.

Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Aftalerne kan ses på Folkekirkens IntraNet .

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 333.748, - kr. – 392.153, - kr.(nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 39.597, - kr. (nutidskroner).

OK24 tillæg på 3.453,00 kr. (nutidskroner) pr. år.

Menighedsrådets forslag til lønniveau er 340.000 kr. årligt ved ansættelse på 37 timer (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Helle Merete Dissing på telefonnummer 4731 3025, [email protected] .

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til: [email protected]

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest 15. oktober 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 27. oktober 2026

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Ansættelse sker ved Frederikssund Sogns Menighedsråd beliggende Kirkegade 7, 3600 Frederikssund

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Kordegn – Folkekirkens administrative sagsbehandler

Frederikssund kirke · 3600 Frederikssund