Deltidsbogholder søges til Odense Aafart

ODENSE AAFART ApS

5000 Odense C

Lokation
5000 Odense C
Arbejdstid
Deltid
Deltidstimer
3–15 timer/uge
Opslået
7. september 2026
Ansøgningsfrist
3. november 2026
Kategori
Bogholder

Om jobbet

Vi ønsker at samle vores bogholderi internt og søger derfor en erfaren og selvstændig bogholder, som kan sikre struktur, overblik og rettidig opfølgning på økonomien i vores sæsonprægede forretning.

Stillingen kan enten være en deltidsansættelse eller et samarbejde med en selvstændig bogholder.

Dine primære opgaver

  • Løbende bogføring og afstemning
  • Kreditorstyring og betaling af regninger
  • Momsafstemning og momsindberetning
  • Lønkørsel og lønindberetning
  • Beregning og indberetning af lønsumsafgift
  • Opfølgning og løbende økonomisk overblik
  • Klargøring af materiale til årsregnskab i samarbejde med vores revisor

Omfang og arbejdstid

Odense Aafart er en sæsonforretning, og arbejdsbehovet varierer derfor hen over året.

I sommerperioden forventer vi et omfang på cirka én dag om ugen. I vinterperioden vil behovet typisk være nogle timer om ugen. Der vil være ekstra timer i forbindelse med momsindberetning og klargøring til årsregnskabet.

Vi aftaler arbejdstiden fleksibelt, og du får mulighed for at arbejde hjemmefra. Vi ser dog gerne, at du også kommer hos os i Munke Mose efter behov.

Vi forestiller os, at du

  • Har solid erfaring med bogholderi, moms og løn
  • Arbejder struktureret, grundigt og selvstændigt
  • Overholder deadlines og følger opgaverne helt til dørs
  • Kan skabe overblik og gøre økonomien forståelig for os
  • Trives i en mindre virksomhed, hvor sæsonen påvirker både tempo og arbejdsmængde
  • Gerne har erfaring med lønsumsafgift, men det er ikke et krav

Om Odense Aafart

Odense Aafart er meget mere end den klassiske sejltur på Odense Å. Vi driver både rundfart, events, private arrangementer, kanoudlejning og vandcykler. Forretningen har en tydelig højsæson om sommeren og en roligere vinterperiode.

Du bliver en del af en mindre, engageret virksomhed med korte beslutningsveje og stor fleksibilitet.

Interesseret?

Send en kort ansøgning eller præsentation af dig selv og din erfaring til [email protected]. Skriv også gerne, om du søger en deltidsansættelse eller tilbyder arbejdet som selvstændig, samt hvilket pris- eller lønniveau du forventer.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Deltidsbogholder søges til Odense Aafart

ODENSE AAFART ApS · 5000 Odense C