Timelærer til Akademiuddannelsen i Friluftsvejledning
5000 Odense C
- Lokation
- 5000 Odense C
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 3. september 2026
- Ansøgningsfrist
- 25. oktober 2026
- Kategori
- Underviser, professionshøjskole
Om jobbet
Naturen er mere end en kulisse. Den er et læringsrum, et mødested og en kilde til udvikling. På Akademiuddannelsen i Friluftsvejledning uddanner vi professionelle, der arbejder med mennesker i og gennem naturen. Nu søger vi timelærere, som vil være med til at forme fremtidens friluftsvejledere.
Vi leder efter engagerede undervisere, der kan bidrage med faglig indsigt, praksiserfaring og lysten til at skabe meningsfulde læringsoplevelser. Som timelærer bliver du en del af et fagligt miljø, hvor teori, refleksion og oplevelsesbaseret læring går hånd i hånd.
Dine opgaver vil omfatte undervisning, vejledning og eksamination af studerende på Akademiuddannelsen i Friluftsvejledning.
Læs mere om uddannelsen her
Akademiuddannelsen i Friluftsvejledning
Hvem er du?
Du har stærke faglige kompetencer inden for friluftsliv, naturvejledning, outdoor-pædagogik eller beslægtede områder, og du motiveres af at dele din viden med andre.
Du forstår, hvordan læring kan opstå omkring bålet, på vandreturen, i kanoen eller gennem naturbaserede aktiviteter. Samtidig kan du sætte ord på erfaringerne og koble dem til faglig teori og refleksion.
Vi forestiller os, at du
- har undervisningserfaring og evner at skabe engagerende læringsforløb
- har praktisk erfaring med friluftsliv, naturformidling eller vejledning i naturen
- kan kombinere faglighed, didaktik og praksis på en inspirerende måde
- trives med at facilitere læringsprocesser, hvor deltagerne aktivt bringer egne erfaringer i spil
- har blik for sikkerhed, ansvarlighed og bæredygtig brug af naturen
- har relevante uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau.
Arbejdssted
Undervisningen foregår primært på vores lokationer i Odense. Derudover må du forvente undervisning i forskellige natur- og friluftsmiljøer afhængigt af modulernes indhold og tilrettelæggelse.
Ansættelse
Ansættelsen som timelærer på Akademiuddannelsen Friluftsvejledning forudsætter kvalifikationer på bachelorniveau samt praksiserfaring opnået gennem ansættelse inden for området.
Opgaverne afhænger hvert semester af antallet af tilmeldinger. Dit samlede timeforbrug vil typisk ligge på 300-500 timer om året. Da undervisningen foregår på en deltidsuddannelse, skal du være indstillet på, at timerne planlægges over hele hverdage.
Det konkrete antal timer samt opgaver aftales før hvert semester.
Ansættelsen er tidsbegrænset i op til 3 år og sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for eksterne lektorer og timelærere ved professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, erhvervsakademiker og maritime uddannelsesinstitutioner m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet (Akademikernes forhandlingsområde) eller Cirkulære om overenskomst for eksterne lektorer og timelærere ved professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og erhvervsakademiker m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet .
Dit primære arbejdssted vil være UCL, Niels Bohrs Alle 1, 5230 Odense M. Arbejdsstedet kan dog variere, da vi varetager opgaver i hele UCL's dækningsområde i Region Syddanmark samt på UCL's øvrige matrikler, herunder på Boulevarden i Vejle.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Jesper Ussing Hjort på mail [email protected] og telefon 40 19 96 75
Vi holder samtaler i uge 41.
Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og erfaring samt andre relevante bilag senest fredag den 25. september 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Timelærer til Akademiuddannelsen i Friluftsvejledning
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole · 5000 Odense C