Ph.d.-stipendium i psykiatrisk epidemiologi og psykofarmakologi på Aarhus Universitetshospital
8200 Viborg
- Lokation
- 8200 Viborg
- Virksomhed
- Region Midtjylland
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 1. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 1. november 2026
- Kategori
- Ph.d., sundhedsvidenskab
Om jobbet
Vil du undersøge, hvordan behandling med antipsykotisk medicin påvirker den somatiske sundhed hos mennesker med skizofreni?
Forskningsenheden for Psykoser på Aarhus Universitetshospital søger en engageret og analytisk stærk ph.d.-studerende til et fuldt finansieret ph.d.-projekt om psykofarmaka og kardiometabolisk sundhed blandt personer med skizofreni. Projektet er en del af forskningsprojektet Improving Cardiometabolic Safety in Psychiatric Care: Real-World Evidence from Pharmacoepidemiological Studies , som er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.
Ph.d.-projektet skal skabe ny viden om anvendelsen og sikkerheden af antipsykotisk medicin i klinisk praksis. Med udgangspunkt i danske registerdata skal projektet undersøge sammenhænge mellem behandling med antipsykotika og risikoen for blandt andet type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom blandt personer med skizofreni.
Stillingen er placeret i et tværfagligt forskningsmiljø med stærke kompetencer inden for klinisk psykiatri, psykologi, epidemiologi, farmakoepidemiologi og avancerede statistiske metoder.
Om ph.d.-projektet
Personer med skizofreni har en betydeligt forhøjet risiko for kardiometaboliske sygdomme og en markant kortere forventet levetid end baggrundsbefolkningen. Psykofarmakologisk behandling kan bidrage til denne risiko, men risikoen varierer mellem præparater og patientgrupper. Der er derfor behov for bedre viden om, hvordan behandling kan tilrettelægges med hensyn til både den psykiske lidelse og patientens fysiske helbred.
Ph.d.-projektet vil primært anvende landsdækkende danske registerdata om diagnoser, medicin, hospitalskontakter, laboratorieresultater, socioøkonomiske forhold og dødelighed. Projektet vil desuden kunne inddrage data og erfaringer fra det internationale samarbejde med den tyske befolkningsundersøgelse German National Cohort (NAKO).
Projektets centrale arbejdsområder vil være at
- beskrive anvendelsesmønstre for antipsykotisk og kardiometabolisk medicin blandt personer med skizofreni
- undersøge risikoen for type 2-diabetes, hypertension, hjerte-kar-sygdom og andre relevante kardiometaboliske sygdomme
- sammenligne den kardiometaboliske sikkerhed ved forskellige antipsykotiske lægemidler
- undersøge, om risikoen varierer efter blandt andet alder, køn, socioøkonomiske forhold og somatisk komorbiditet
- anvende epidemiologiske og statistiske metoder, herunder target trial emulation, propensity score-metoder, inverse probability weighting, overlevelsesanalyse og negative kontroludfald.
Det forventes, at ph.d.-projektet vil resultere i tre videnskabelige artikler og en ph.d.-afhandling. Projektet inkluderer desuden ph.d.-kurser, deltagelse i nationale og internationale konferencer samt mulighed for et forskningsophold i en dansk eller international forskningsgruppe.
Dine arbejdsopgaver
Som ph.d.-studerende vil dine opgaver blandt andet omfatte
- udarbejdelse og videreudvikling af detaljerede studieprotokoller
- litteratursøgning og kritisk vurdering af videnskabelig litteratur
- datamanagement og dokumentation af store registerbaserede datasæt
- operationalisering af eksponeringer, udfald, kovariater og studiepopulationer
- gennemførelse af deskriptive og avancerede statistiske analyser
- anvendelse og videreudvikling af kausale epidemiologiske metoder
- fortolkning og formidling af forskningsresultater
- udarbejdelse af videnskabelige artikler på engelsk
- præsentation af resultater ved forskningsmøder samt nationale og internationale konferencer
- samarbejde med kliniske, statistiske og epidemiologiske forskere i Danmark og internationalt
- Deltagelse i forskningsenhedens faglige aktiviteter samt relevante undervisnings- og formidlingsopgaver.
Din profil
Du skal ved ansættelsen have afsluttet en relevant kandidatuddannelse, eksempelvis i psykologi, folkesundhedsvidenskab, medicin, epidemiologi, statistik eller biostatistik, farmaci, sundhedsvidenskab, data science eller et andet relevant fagområde.
Ansættelsen er betinget af, at kandidaten godkendes til indskrivning ved Graduate School of Health, Aarhus Universitet.
Vi lægger vægt på, at du
- har en stærk interesse for psykiatri, psykofarmakologi, epidemiologi og fysisk sundhed
- har erfaring med eller interesse for kvantitative forskningsmetoder og statistisk analyse
- har erfaring med forskningsprojekter, eksempelvis som forskningsassistent, specialestuderende eller gennem anden relevant forskningsaktivitet
- har interesse for at arbejde med store og komplekse datasæt
- kan arbejde struktureret og systematisk med stor opmærksomhed på datakvalitet og dokumentation
- har gode skriftlige og mundtlige engelskkundskaber
- kan samarbejde i et tværfagligt og internationalt forskningsmiljø
- kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for fremdriften i egne arbejdsopgaver
- er nysgerrig, engageret og motiveret for at lære nye epidemiologiske og statistiske metoder.
Det vil være en fordel, men er ikke et krav, hvis du har erfaring med et eller flere af følgende områder
- registerbaseret forskning
- psykiatriske populationer
- psykofarmakologi
- epidemiologisk studiedesign
- programmering og statistisk analyse i eksempelvis R, SAS eller Stata
- regressionsanalyse eller overlevelsesanalyse
- datamanagement og reproducerbare analyseprocesser
- udarbejdelse af videnskabelige manuskripter.
Vi forventer ikke, at du behersker alle projektets metoder ved ansættelsen. Du vil få grundig supervision og relevant metodisk oplæring gennem ph.d.-forløbet.
Projektets primære videnskabelige arbejdssprog er engelsk. Det er derfor et krav, at du kan kommunikere sikkert på engelsk og udarbejde videnskabelige tekster på engelsk. Danskkundskaber er en fordel, men ikke et krav.
Forskningsmiljø og supervision
Du bliver ansat ved Forskningsenheden for Psykoser, Aarhus Universitetshospital, og indskrevet ved Graduate School of Health, Aarhus Universitet. Du bliver en del af et aktivt og tværfagligt forskningsmiljø inden for klinisk psykiatri, psykiatrisk epidemiologi og psykofarmakologi.
Hovedvejleder vil være lektor og speciallæge i psykiatri Ole Köhler-Forsberg, ph.d.-projektets principal investigator og medvejleder vil være epidemiolog og forskningsstatistiker Kazi Ishtiak-Ahmed, ph.d.-projektet understøttes desuden af et tværfagligt videnskabeligt netværk med ekspertise inden for farmakoepidemiologi, kardiologi, psykiatri og registerforskning samt et internationalt samarbejde med Charité - Universitätsmedizin Berlin.
Som ph.d.-studerende vil du få regelmæssig supervision og blive en del af et forskningsmiljø, der vægter
- høj videnskabelig kvalitet
- åben og reproducerbar forskning
- tæt faglig sparring
- tværfagligt samarbejde
- internationalt samarbejde
- et inkluderende arbejdsmiljø med plads til faglig udvikling og nye idéer.
Vi tilbyder
- et fuldt finansieret treårigt ph.d.-forløb
- et selvstændigt og klinisk relevant forskningsprojekt
- adgang til omfattende danske registerdata
- grundig oplæring i relevante epidemiologiske og statistiske metoder
- løbende supervision fra forskere med erfaring inden for psykiatri, registerforskning, farmakoepidemiologi og kausal inferens
- mulighed for deltagelse i nationale og internationale konferencer
- mulighed for et forskningsophold i en anden dansk eller international forskningsgruppe
- tilknytning til et aktivt forskningsmiljø med nationale og internationale samarbejdspartnere
- gode muligheder for faglig og akademisk udvikling.
Ansættelsesvilkår og arbejdssted
Stillingen er en treårig fuldtidsstilling med ansættelse ved Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien. Ansættelsen er betinget af godkendelse til indskrivning ved Graduate School of Health, Aarhus Universitet.
Forventet tiltrædelse er d. 1. januar 2027.
Arbejdssted
Forskningsenheden for Psykoser ved Afdeling for Psykoser, Aarhus Universitetshospital, Indgang K, Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og straffeattest og en tilfredsstillende autorisation.
Ansøgning
Ansøgningen skal indeholde
- en motiveret ansøgning på højst én side, der beskriver din motivation for projektet og dine relevante erfaringer
- curriculum vitae på højst to sider
- kopi af eksamensbevis og karakterudskrift for kandidatuddannelsen
- eventuelle publikationer, speciale eller andre relevante skriftlige arbejder
- eventuel dokumentation for erfaring med dataanalyse, statistik eller programmering.
Ansøgningen skal indsendes elektronisk via Region Midtjyllands rekrutteringssystem senest d. 1. november 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 47 eller 48. Udvalgte ansøgere vil blive bedt om kort at præsentere deres motivation, tidligere forskningsarbejde eller overvejelser om ph.d.-projektet ved samtalen.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen og ph.d.-projektet kan fås ved henvendelse til Ole Köhler-Forsberg, ph.d., lektor og speciallæge i psykiatri på mail [email protected] eller ved Kazi Ishtiak-Ahmed, ph.d., forskningsstatistiker og epidemiolog på mail [email protected] .
Alle interesserede kandidater opfordres til at søge uanset personlig baggrund. Ansøgere vil blive vurderet på baggrund af deres kvalifikationer, motivation og potentiale for at gennemføre ph.d.-projektet.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- PhD fellowship in Veterinary VirologyKøbenhavns Universitet · Frb. C, Frb. CSe og ansøg
- PhD Fellowship in Nutrition and Inflammatory Bowel DiseaseAalborg Universitet · København SV, København SVSe og ansøg
- PhD fellowship in Protein Dynamics at the Department of Drug Design and PharmacologyKøbenhavns Universitet · Kbh. Ø, Kbh. ØSe og ansøg
- PhD position in Clinical Natural Language ProcessingAalborg Universitet · Gistrup, GistrupSe og ansøg
- PhD position in Compilation Principles for Reversible Languages (MSCA Doctoral Network E-CoRe, DC7), University of CopenhagenKøbenhavns Universitet · Kbh. Ø, Kbh. ØSe og ansøg
- PhD position in Reversible Programming Languages (MSCA Doctoral Network E-CoRe, DC1), University of CopenhagenKøbenhavns Universitet · Kbh. Ø, Kbh. ØSe og ansøg
- Ph.d.-studerende eller postdoc søges til forskning i selvmordsforebyggelse, på Psykiatrisk Center København – tidsbegrænset stillingRegion Hovedstaden · Gentofte, GentofteSe og ansøg
- PhD Fellowship: Complexity-oriented Evaluation in European Joint ActionsRegion Syddanmark · Vejle, VejleSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Employees for warehouse in TaulovMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Production worker for company in GiveMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Senior Composite Process Technology Manager, FPRTMOMENT A/S · Sønderjylland, SønderjyllandSe og ansøg
- Senior Technical Project Manager i SvenstrupRandstad · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- produktionsmedarbejdere i MidtjyllandRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- arbejdsmiljøkoordinator (AMK) i SyddanmarkRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Principal Solution Advisor, SaaSSimCorp A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Account ManagerARROW ECS DENMARK A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Ph.d.-stipendium i psykiatrisk epidemiologi og psykofarmakologi på Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland · 8200 Viborg