Plejecenter Hyrdevænget søger sygeplejerske - Genopslag

Egedal Kommune

3650 Ølstykke

Lokation
3650 Ølstykke
Virksomhed
Egedal Kommune
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
9. oktober 2026
Ansøgningsfrist
30. oktober 2026
Kategori
Sygeplejerske

Om jobbet

Vil du være en del af et sygeplejeteam hvor klinisk lederskab og kvalitet i beboernes forløb er i centrum – så se her…

På Hyrdevænget vil du blive en vigtig del af et udviklingsorienteret hus, hvor vi alle arbejder tæt sammen for at skabe de bedste forløb for beboere og pårørende.

Vi søger en sygeplejerske med interesse for demens og med et tydeligt klinisk lederskab og som ønsker at gøre en reel forskel for både beboere og kollegaer.

Plejecenter Hyrdevænget er et demensvenligt hus i tre etager med plads til 78 beboere – både specialiserede og almene plejeboliger.

Du vil blive en del af et stærkt fællesskab bestående af sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, pædagoger og social- og sundhedshjælpere. Sygeplejegruppen arbejder tæt sammen om beboerforløb og daglig planlægning af opgaver for at skabe kvalitet og kontinuitet i opgaveløsning.

Vores arbejdsplads har

  • Altid fokus på det hele menneske
  • En høj grad af faglig sparring og refleksioner i det daglige arbejde
  • Personcentreret omsorg og Low arousal som udgangspunkt for al pleje og omsorg
  • Indbyrdes tillid, respekt og ærlig kommunikation, fordi vi tror på, at det er grundlaget for trivsel og godt samarbejde
  • Struktureret introduktionsforløb inkl. undervisning i demens
  • Gode muligheder for faglig udvikling, både individuelt og i gruppen

Hos os får du mulighed for

  • At anvende din sygeplejefaglige viden i akutte, komplekse og palliative forløb
  • At være tæt på klinisk praksis og løse daglige plejeopgaver og bed-side undervisning med fokus på både opgaveløsning, kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling af personalet.
  • At tage klinisk lederskab og samarbejde med alle faggrupper
  • At arbejde med mange forskellige opgaver som medicindispensering, sårpleje, palliation, non-farmakologiske indsatser, dokumentation og undervisning
  • Være en del af et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab
  • Indflydelse på egen vagtplan

Det er en forventning, at du kan arbejde selvstændigt, og er god til at have mange bolde i luften.

Det er vigtigt, at du trives i et tværfagligt samarbejde, og at kompetenceudvikling og delegering af opgaver er noget du finder vigtigt. Hos os har vi en ”vi løfter i flok” tilgang til hverdagen, og det forventes at alle hjælper alle.

Yderligere oplysninger

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer – men aftales individuelt.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.

Har du spørgsmål, eller vil du komme forbi til en snak inden du søger, så er du velkommen til at kontakte Leder på Hyrdevænget, Shannet Jakobsen på mail [email protected] eller telefon 7259 7512.

Ansøgningsfristen er den 30. oktober 2026 kl. 10.00 og samtaler forventes afholdt den 16. november 2026 - Tiltrædelse efter nærmere aftale.

Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.

Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal kommune, at du skal give samtykke til at der indhentes elektronisk straffeattest hvis det bliver dig, som får tilbudt stillingen.

Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk .

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Plejecenter Hyrdevænget søger sygeplejerske - Genopslag

Egedal Kommune · 3650 Ølstykke