Postdoc til Neurologisk forskning, AUH

Lokation
Østjylland
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
16. oktober 2026
Ansøgningsfrist
30. oktober 2026
Kategori
Læge

Om jobbet

Er du læge med klinisk erfaring inden for neurologi, en ph.d.-grad og interesse for klinisk forskning? Så har vi en spændende mulighed for dig.

Ved neurologisk forskning AUH, søger vi en fuldtids postdoc i perioden fra d. 1. februar 2027 til d. 31. januar 2028.

Jobbeskrivelse

Vi søger en læge med interesse for og erfaring inden for det neuromuskulære område til en 100% stilling som postdoc ved neurologisk forskning AUH.

En væsentlig del af stillingen vil være at varetage de kliniske opgaver i forbindelse med de medicinske forskningsforsøg, der gennemføres på afdelingen, som subinvestigator i tæt samarbejde med studiernes principal investigators. Du vil dermed få mulighed for at arbejde med en bred vifte af neuromuskulære sygdomme og opnå erfaring med gennemførelse af kliniske lægemiddelforsøg.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte: Screening og inklusion af patienter, kliniske undersøgelser af studiedeltagere, administration af forsøgsbehandling, monitorering af effekt og sikkerhed, og dokumentation samt øvrige kliniske forskningsopgaver. Opgaverne udføres i tæt samarbejde med projektsygeplejersker, øvrige forskere og kliniske kolleger.

Stillingen giver samtidig mulighed for at udvikle og gennemføre selvstændige forskningsprojekter i samarbejde med forskningsgruppen. Der vil således være gode muligheder for at kombinere arbejdet med kliniske forsøg med egne forskningsmæssige interesser og fortsat opbygge en akademisk karriere inden for neurologien.

Kvalifikationer

Vi søger en kandidat, der

  • har dansk autorisation som læge
  • har opnået en ph.d.-grad
  • ved ansættelsesstart har gennemført en introduktionsstilling i neurologi
  • kan tale og skrive og forstår dansk og engelsk

Vi ser gerne, at du tidligere har haft berøring med afsnittet for neurologisk forskning AUH, og det er en fordel, hvis du har tidligere erfaring med forskning indenfor det neuromuksulære område.

Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, men også at du har gode samarbejdsevner og trives i et tværfagligt miljø.

På AUH er hele livet i de bedste hænder

AUH er et internationalt anerkendt og højt specialiseret hospital, der samtidig er akuthospital for 355.000 borgere i Aarhus. Vi er samlet som ét AUH i en hospitalsby med mere end 10.000 medarbejdere, som samarbejder i stærke fællesskaber på tværs af fag og afdelinger.

Vi er landets komplette hospital med både den brede og højeste faglighed, og vi forsker i tæt samarbejde med Aarhus Universitet og med regionale, nationale og internationale partnere. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor det sidder på rygraden at have fokus på det hele menneske og skabe resultater gennem samarbejde.

Afdelingen for neurologisk forskning er et forskningsafsnit i rivende udvikling. Vi prioriterer udviklingsprojekter indenfor sundhedsfremme. Vi lægger stor vægt på et godt uddannelses- og undervisningsmiljø, hvor der stilles krav til aktiv deltagelse.

Ansøgning, ansættelsesvilkår og tiltrædelse

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ønsker du at få yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte professor Henning Andersen på mail [email protected] eller tlf. +45 7845 4250.

Dine kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de syv lægeroller, og du udfylder et skema om dette som en del af den elektroniske ansøgningsproces.

Ansøgningsfristen er d. 30. oktober 2026. Jobsamtaler afholdes d. 2. november 2026.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Afdeling: Neurologi - Læger

Ansøgningsfrist: 30 October 2026

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Postdoc til Neurologisk forskning, AUH

Region Midtjylland · Østjylland