Praktikant i Center for Forebyggelse i praksis – forår 2027

Lokation
Storkøbenhavn
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
3. oktober 2026
Ansøgningsfrist
18. oktober 2026
Kategori
Kommunikationsmedarbejder

Om jobbet

Vil du tæt på arbejdet med kommunal sundhedsfremme og forebyggelse? Har du interesse for folkesundhed og lyst til at bidrage til kommunernes arbejde med implementeringen af den kommende Folkesundhedslov? Så har du nu mulighed for at komme i praktik i KL's Center for Forebyggelse i praksis i foråret 2027.

Vi søger en engageret praktikant, der arbejder struktureret, er digitalt stærk og interesserer sig for kommunernes arbejde med vidensbaseret sundhedsfremme og forebyggelse. Hvis det lyder som dig, kan du være vores nye praktikant og måske efterfølgende studentermedhjælper.

Om stillingen

Du bliver en del af KL's Center for Forebyggelse i praksis, der består af fem konsulenter og en teamleder. Centeret understøtter kommunernes arbejde med at sikre kvalitet og et solidt vidensgrundlag i forebyggelsesindsatsen.

Som praktikant bliver du inddraget i centerets løbende opgaver med særligt fokus på kommunernes implementering af den kommende Folkesundhedslov. Du får ansvar for egne opgaver med løbende sparring fra centerets konsulenter og et tæt indblik i kommunernes forebyggelsesarbejde.

Gennem arbejdet lærer du at omsætte faglig viden til praksisnær formidling og får praktisk erfaring med at formidle viden om forebyggelsesindsatser og understøtte kommunerne gennem rådgivning, oplæg, konferencer og temadage. Samtidig får du erfaring med arbejdet i en politisk ledet interesseorganisation. De konkrete opgaver vil omfatte koordinering, formidling og understøttelse af centerets aktiviteter og tilrettelægges i dialog med dig ud fra dine interesser, kompetencer og læringsmål.

Dine opgaver vil blandt andet være at

  • Bidrage til centerets arbejde med implementeringen af den kommende Folkesundhedslov.
  • Planlægge og afvikle temadage, webinarer og konferencer sammen med centerets konsulenter.
  • Udarbejde indhold til nyhedsbreve og øvrige formidlingsmaterialer.
  • Redigere og vedligeholde centerets hjemmeside.
  • Administrere tilmeldinger og deltagerkommunikation i Conference Manager.
  • Understøtte centerets øvrige faglige og organisatoriske opgaver.

Om dig

Vi søger en praktikant, der interesserer sig for kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse, og som trives med både faglige, digitale og praktiske opgaver.

Vi forestiller os, at du

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse, eksempelvis folkesundhedsvidenskab, sundhedsfremme, kommunikation eller lignende, og har mindst 1,5 år tilbage af studiet.
  • Har interesse for kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse.
  • Formulerer dig klart og præcist på skrift.
  • Arbejder struktureret og har blik for detaljen.
  • Er en rutineret bruger af Microsoft Office-pakken, særligt Word, Excel og PowerPoint.
  • Har lyst til at lære at arbejde med hjemmesideredigering (Umbraco) og tilmeldingssystemet Conference Manager.
  • Er initiativrig, samarbejdsorienteret og trives i et velfungerende team, hvor man hjælper hinanden og bidrager aktivt.

Om KL og Center for Forebyggelse i praksis

Vi tilbyder et fagligt udfordrende og lærerigt praktikforløb med spændende opgaver, stor grad af ansvar og et stærkt kollegialt fællesskab.

KL er placeret på Islands Brygge i København. Center for Forebyggelse i praksis er organisatorisk placeret i KL's Kontor for Sundhed og Ældre. I kontoret er vi omkring 35 engagerede og dygtige kolleger, herunder to studenter.

Du kan læse mere om centeret her: https://www.kl.dk/kommunale-opgaver/sundhed/center-for-forebyggelse-i-praksis/

I KL-huset er der mere end 50 studenter og praktikanter på tværs af organisationen. Som medarbejder i KL bliver du en del af en fagligt stærk interesseorganisation, der arbejder strategisk i en politisk kontekst.

Vi lægger desuden vægt på et godt socialt arbejdsmiljø med aktiviteter som fredagsbar, yoga, træning i KL's motionsfaciliteter, vinklub, kunstklub og meget mere.

Det praktiske

Praktikforløbet løber fra

februar til juli 2027

og er som udgangspunkt på 37 timer om ugen.

Hvis det passer ind i dit uddannelsesforløb, vil vi gerne starte din fra introduktion allerede i januar 2027, for at sikre dig en god oplæring.

Efter praktikforløbet kan der være mulighed for ansættelse som student.

Det er en forudsætning, at du er aktiv studerende, og at praktikopholdet kan meritoverføres som en del af din uddannelse.

Er du interesseret i stillingen, så send os en motiveret ansøgning, CV og karakterudskrift senest

d. 18. oktober

Vi forventer at afholde samtaler

d. 22. oktober.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lene Dørfler i Center for Forebyggelse i praksis på E-mail: [email protected] eller Telefon: 20 42 30 79

Ansøgningsfrist: d. 18. oktober 2026

Lokation: Sundhed & Ældre

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Praktikant i Center for Forebyggelse i praksis – forår 2027

KL - Kommunernes Landsforening · Storkøbenhavn