Praktikant til Litteratur & Talks i Den Sorte Diamant

Det Kgl. Bibliotek

Storkøbenhavn

Lokation
Storkøbenhavn
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
26. september 2026
Ansøgningsfrist
30. oktober 2026
Kategori
Eventkoordinatorelev

Om jobbet

Afdelingen for Publikum og Arrangementer søger en praktikant, der har lyst til at arbejde med at udvikle og producere Den Sorte Diamants store Litteratur & Talks-program, herunder formater som International Forfatterscene, Drama i Diamanten, Breve i Diamanten, Students Onlys- program for studerende - og mange flere.

I praktikforløbet vil du få erfaring med at kuratere og producere talks, events, forestillinger og arrangementer fra enden til anden: helt fra den tidlige idéproces og udvikling, og frem til den praktiske afvikling. Du bliver en del af vores lille dynamiske og ambitiøse Litteratur & Talks-team og kommer til at indgå i tæt samarbejde med hele afdelingen. Det giver hands-on erfaring med alt, hvad der knytter sig til kulturformidling, kommunikation og arrangementer fra en af landets største kulturinstitutioner.

Få et indtryk af vores arbejde på https://www.kb.dk/arrangementer

Om afdelingen

Afdelingen for Publikum og Arrangementer har ansvar for Det Kgl. Biblioteks kulturelle aktiviteter og formidling, herunder International Forfatterscene, udstillinger, litteratur & talks, koncerter, kulturnetværket Students Only!, omvisninger m.v. Afdelingen har desuden ansvaret for udlejning af lokaler til blandt andet møder og konferencer samt ansvar for driften af kulturklubben Diamantklubben og Diamantinformationen.

Praktikperiode/Det projektorienterede forløb

Praktikperioden er i forårssemestret 2027 med start primo februar. Eventuelle fridage/-uger aftales med praktikstedet i forlængelse af de gældende retningslinjer for din studieordning.

Om Litteratur & Talks

Litteratur & Talks dækker over en række serier – alle med anker i litteratur, dramatik, politik og den aktuelle kulturdebat. På International Forfatterscene har vi siden 2010 præsenteres den internationale litteraturs største navne til samtaler med profilerede interviewere. Siden vi startede har op mod 120 internationale forfatternavne besøgt International Forfatterscene, heriblandt Haruki Murakami, Siri Hustvedt, Rachel Cusk, Thomas Piketty, Mario Vargas Llosa, Arundhati Roy, Delphine de Vigan, Karl Ove Knausgård.

I Bibliotekshaven Live – laver vi store udendørs-events i august og september med både ny lyrik, performere, musikere og talere.

Lyt til tidligere arrangementer på https://livefradetkglbibliotek.podbean.com/

Dine arbejdsområder

Du bliver tilknyttet Litteratur & Talk-teamet, der producerer International Forfatterscene og samtalerækker, udendørsarrangementerne Bibliotekshaven Live og podcasts for husets store publikum og også for Students Only! som tilbyder sine 12.000 medlemmer på de videregående uddannelser særtilbud og særarrangementer ud fra devisen, at det er cool at blive klogere.

I samarbejde med afdelingens programleder for litteraturscenen, kulturproducenten og kommunikationsteamet får du indblik i den løbende produktion og markedsføring af arrangementer.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.

  • Indsigt i kurateringsprocesser, planlægning, udvikling og afvikling af arrangementer, bl.a. i serien International Forfatterscene.
  • Tekstproduktion og korrekturlæsning til website, vores trykte kalender m.v.
  • Research-opgaver i forbindelse med navne til kommende arrangementer.
  • Assistance i forbindelse med planlægning og udvikling af tilbud for Students Only! og Diamantklubben
  • Deltagelse i møder og samarbejder med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Diverse kommunikationsopgaver og daglige ad hoc-opgaver.

Dine kvalifikationer

Vi søger dig, der er vild med litteratur, debat, scenekunst og den aktuelle kulturdebat, kulturproduktion og publikumsudvikling. Du er idérig, orienteret i kulturlivet, elsker at læse aviser, og så er du en skarp skribent med flair for kulturformidling.

Om dig

  • Du studerer på en relevant videregående uddannelse.
  • Du elsker kultur og kulturformidling og har en interesse for især litteratur og kulturdebat.
  • Du har stor interesse for at tilegne dig kompetencer inden for arrangementsproduktion og formidle både dansk og international litteratur på en anderledes måde.
  • Du er selvstændig og glad for at arbejde i teams.

Løn og arbejdstid

Praktikken er ulønnet. Arbejdstiden er ca. 20 til 30 timer om ugen afhængigt af hvordan vi aftaler at tilrettelægge det i forlængelse af dit studieforløb og studieordning.

Ansættelse sker under forudsætning af et tilfredsstillende sikkerhedstjek.

Ansøgning

Ansøgning og CV sendes senest d. 30. oktober 2026.

Der vil blive gennemført samtaler i uge 45.

Ansættelsessted er Det Kgl. Bibliotek i Den Sorte Diamant.

Søren Kierkegaards Plads 1

1221 København K

Praktiske oplysninger

Stillingen kan kun søges elektronisk via linket ”søg stillingen”.

Yderligere oplysninger

Hvis du er interesseret i flere oplysninger om praktikpladsen, så kontakt til programleder Lise Bach Hansen på tlf. 50522201.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge praktikpladsen.

Ved eventuelle tekniske problemer, kontakt venligst HR Manager Talent Solutions Support på tlf. 7244 0644.

Hos Det Kgl. Bibliotek prioriterer vi din trivsel og udvikling, og derfor får du hos os adgang til kompetenceudvikling, sund balance mellem arbejde og fritid, trygt og sikkert arbejdsmiljø samt en inkluderende og mangfoldig arbejdsplads, attraktive vilkår for barsel, pension og sundhedsordning, der støtter dit velvære.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist: d. 30. oktober 2026

Afdeling: Søren Kierkegaards Pl. 1, 1221 København K 1221 København K

Lokation: PUBL

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Praktikant til Litteratur & Talks i Den Sorte Diamant

Det Kgl. Bibliotek · Storkøbenhavn