Praktikant til Moment Professionals i Aarhus

MOMENT A/S

Midtjylland

Lokation
Midtjylland
Virksomhed
MOMENT A/S
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
24. september 2026
Kategori
Rekrutteringskonsulent

Om jobbet

Er du nysgerrig på rekruttering, mennesker og forretning? Få ansvar fra første dag og lær rekrutteringsfaget i praksis som en aktiv del af teamet.

Placering: Central Jutland

Jobtype: Temp job

Tid: Full time

21-10-2026

Hos Moment Professionals i Aarhus søger vi en praktikant med opstart i januar 2027 til et praktikforløb på 5-6 måneder.

Her får du ikke en praktikperiode, hvor du bare følger med fra sidelinjen. Fra første dag bliver du en del af teamet og får mulighed for at bidrage aktivt til vores rekrutteringsprocesser og arbejdet med kandidater og virksomheder.

Vi arbejder med rekruttering af specialister og ledere på tværs af brancher, så du kommer hurtigt til at møde stillinger og fagområder, du måske aldrig har hørt om før. Den ene dag leder du efter en teknisk specialist, den næste efter en økonomiprofil – og undervejs lærer du, hvordan man finder det rette match mellem menneske, stilling og virksomhed.

Fra CV til den rette kandidat

En stor del af din hverdag kommer til at handle om search og kandidatkontakt.

Du lærer, hvordan man går fra en stillingsbeskrivelse til at finde relevante kandidater, hvilke erfaringer man skal kigge efter i et CV, og hvordan man tager den første kontakt til en potentiel kandidat.

Undervejs får du gradvist mere ansvar og kommer blandt andet til at arbejde med

  • Search efter kandidater via LinkedIn Recruiter, Jobnet og andre relevante platforme
  • Screening og vurdering af CV'er og kandidatprofiler
  • Kontakt og dialog med potentielle kandidater
  • Koordinering af screeninger og kandidatsamtaler
  • Udarbejdelse og korrektur af stillingsopslag
  • Udarbejdelse og kvalitetssikring af kandidatmaterialer
  • Research på virksomheder, brancher og kandidatmarkeder
  • Forskellige ad hoc-opgaver, der opstår i en hverdag med flere rekrutteringsprocesser i gang

Du kommer altså tæt på hele processen – fra vi får en ny stilling ind, til vi har fundet og præsenteret de kandidater, der kan være det rette match.

Du får lov til at prøve dig frem

Vi forventer ikke, at du ved alt om rekruttering, når du møder ind den første dag. Det er jo netop derfor, du er i praktik. Til gengæld håber vi, at du er nysgerrig, tør stille spørgsmål og har lyst til selv at prøve tingene af.

Du bliver en del af vores kontor på Rytoften 5 i Aarhus V, hvor du får erfarne kolleger omkring dig, som du kan sparre med undervejs. Vi hjælper hinanden, deler viden og har samtidig plads til humor og en uformel tone i hverdagen.

Efterhånden som du lærer opgaverne at kende, får du mere ansvar og mulighed for selv at drive dine opgaver fremad.

Hvem er du?

Du er i gang med en videregående uddannelse og skal i praktik i 6 måneder fra januar 2027. Hvilken studieretning du kommer fra, er ikke afgørende. Det vigtigste for os er, at du er nysgerrig, engageret og har lyst til at lære rekrutteringsfaget i praksis.

Du behøver derfor ikke have erfaring med rekruttering på forhånd. Vi forestiller os, at du trives med at tale med nye mennesker, er nysgerrig på forskellige virksomheder og brancher og har mod på at kontakte potentielle kandidater.

Samtidig arbejder du struktureret og har blik for detaljen, også når der er flere opgaver i gang på samme tid. Du tager ansvar for dine opgaver, følger dem til dørs og byder gerne ind, når du ser en mulighed for at hjælpe.

Da du kommer til at kommunikere med både kandidater og kolleger, er det vigtigt, at du kan kommunikere sikkert og professionelt på både dansk og engelsk – skriftligt såvel som mundtligt.

Hvad tager du med dig?

Forhåbentlig en hel del mere end et punkt på CV'et.

Du får praktisk erfaring med search, CV-screening, kandidatkontakt, stillingsopslag og rekrutteringsprocesser, og du lærer at vurdere forskellige kandidatprofiler og forstå virksomhedernes behov.

Samtidig får du indblik i mange forskellige brancher og roller – og mulighed for at finde ud af, hvilke dele af HR og rekruttering du selv synes er mest spændende.

Skal du være vores næste praktikant?

Vi gennemgår ansøgninger løbende og afslutter processen, når vi har fundet det rette match.

Praktikperioden starter i januar 2027 og varer 6 måneder.

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Praktikant til Moment Professionals i Aarhus

MOMENT A/S · Midtjylland