Praktikant til ungeprogram i udsatte boligområder i København

Lokation
Storkøbenhavn
Arbejdstid
Deltid
Opslået
16. oktober 2026
Kategori
Projektkoordinator

Om jobbet

Brænder du for at arbejde med unge fra marginaliserede boligområder og støtte dem i at organisere sig i stærke fællesskaber? Og har du mod på at være med, når de sejeste ungeråd og ungefællesskaber skaber lokale aktiviteter, råber op og kræver forandringer? Så er det dig vi mangler!

Som praktikant i det nationale ungeprogram skal du være med til at koordinere vores indsatser i bl.a. Tingbjerg, Nordvest og på Vestegnen. Her støtter vi unge i at organisere sig i stærke fællesskaber, så de sammen kan skabe forandring og bedre vilkår for sig selv og andre unge. Projektarbejdet er forankret i stærke partnerskaber med blandt andet boligsociale helhedsplaner, lokale ungdomsklubber, skoler mm.

Som praktikant vil du understøtte ungefællesskaberne og facilitere ungeaktiviteter i et eller flere af de nævnte områder. Du får ansvar for at udvikle workshops og undervisningsforløb, der skaber demokratiske handlerum, hvor unge kan drømme, skabe forandring og igangsætte aktiviteter – af unge, for unge. Vi arbejder med temaer som ulighed, antidiskrimination, politisk empowerment og mangfoldige fællesskaber, der gør unge til lokale aktører og medskabere.

Bliv del af et engageret og motiveret team

Du kommer til at indgå i teamet Nationalt Ungeprogram, hvor du vil få faglige input via kollegial sparring, faglige dage og udviklingsaktiviteter. Teamet består af 8 medarbejdere – herunder en teamleder, en programleder, en projektleder og fem koordinatorer.

Hos os bliver du en del af et dynamisk og engageret team, hvor samarbejde og sparring er en naturlig del af hverdagen. Vi prioriterer læring højt – som praktikant får du en vejleder, der løbende giver faglig sparring, taler med dig om trivsel og hjælper med at sætte og nå dine læringsmål. Du får mulighed for at sætte dit eget præg på projekter, men du står aldrig alene – vi løfter i fællesskab.

Som praktikant forventer vi, at du

  • Du brænder for arbejdet med unge, og at unge får en stemme og indflydelse på eget liv.
  • Du har mod på at undervise og/eller facilitere processer med unge.
  • Du er god til at skabe relationer og er klar på at møde unge med nysgerrighed og åbenhed. En stor del af vores arbejde er de uformelle relationer med de unge, hvor man eksempelvis snakker om livets små og store dilemmaer.
  • Du eventuelt har faglig viden inden for demokratisk deltagelse, lokaldemokrati, anti-diskrimination eller unges udfordringer og muligheder i marginaliserede områder.
  • Du bliver motiveret af at arbejde med frivillige.
  • Du løbende varetager administrative opgaver og støtter op om intern koordinering af opgaver.
  • Du er i gang med en relevant videregående uddannelse (fx sociologi, pædagogik, antropologi, statskundskab, uddannelsesvidenskab eller lign.)

Vi tilbyder dig

  • En ulønnet praktikstilling på ca. 30 timer ugentligt (vi aftaler nærmere og afstemmer med studieregler).
  • Fem måneders ansættelse fra medio januar til ultimo juni (med mulighed for fleksibilitet).
  • Gensidigt fleksibel arbejdstid. Da vi arbejder med unge og frivillige, forventer vi, at du er fleksibel ift., at arbejde i aften og weekendtimerne. Til gengæld er vi også fleksible for at du kan tage fag og arbejde ved siden af, samt fridage.

I Mellemfolkeligt Samvirke tror vi på mangfoldighed og lige muligheder for alle. Vi opfordrer derfor alle - uanset køn, kultur, etnisk, religiøs og politisk baggrund - til at søge denne stilling, da vi vægter en mangfoldig medarbejdersammensætning.

Ansøgninger

For yderligere oplysninger, kontakt Xenia Zimakoff på [email protected].

Samtaler afholdes løbende.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Praktikant til ungeprogram i udsatte boligområder i København

Mellemfolkeligt Samvirke · Storkøbenhavn