Privatkunderådgiver til Hals

Lokation
Nordjylland
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
30. maj 2026
Kategori
Bankrådgiver

Om jobbet

Vil du med på holdet i en af Danmarks mest charmerende byer med et godt lokalt fællesskab? Hvis ja, kan vi tilbyde dig en attraktiv stilling med gode kunder, udviklingsmuligheder og skønt kollegaskab.

Sparekassen Danmark er en velkendt og anerkendt finansiel partner i Hals. Vi engagerer os i byens mange aktiviteter for både helårs­beboere og sommergæster, og vi ser ikke os selv som et klassisk pengeinstitut. Vi vil gerne adskille os ved at skabe dybe kunderelationer, støtte området med donationer og være en lokal arbejdsplads, hvor man kan mærke vores holdånd.

Om teamet

I afdelingen er vi tre rådgivere, en kundemedarbejder og en afdelingsdirektør. Herudover har vi tilknyttet en række erfarne specialister, der gør, at vi kan dække kundernes behov, uanset økonomisk kompleksitet - vi lever nemlig både for og af de gode kundeoplevelser. Det er helt afgørende i vores lokalsamfund, at alle føler sig godt rådgivet, så vores kunder vil være ambassadører for vores afdeling.

Vi ved, at det er vigtigt, at man trives i jobbet, hvis man skal engagere sig og levere gode kundeoplevelser. Derfor er det også en stor prioritet hos os, at vi skaber et godt arbejdsmiljø - det gælder både i forhold til opgaver, vores kollegaskab og personlig udvikling. Vi interesserer os for hinanden, og vi er altid klar til at give en ekstra hånd med i det daglige arbejde, men også i livet uden for sparekassen.

Du kan møde teamet i Hals her

Om jobbet

Du får ansvar for din egen kundeportefølje, som er sammensat af kunder med behov for rådgivning inden for bolig, bil, pension, investering og forsikringer. Du starter ikke med en fyldt portefølje, da vi håber, at du også udvikler den løbende med nye kunder, blandt andet gennem dit eget netværk.

Det helt centrale i stillingen er, at du har stor interesse for at rådgive og sparre med vores kunder. De skal opleve, at de er i trygge hænder hos dig, og at du kommer hele vejen rundt om deres behov og drømme i livet.

Du får ansvaret for at sikre, at låneberegninger og kreditindstillinger udarbejdes grundigt og korrekt, mens vores kundemedarbejder støtter dig i mange af de øvrige administrative opgaver.

For at klare dig godt i rollen er det her vigtigt at vide

Du kommer til at trives godt i dit nye job, fordi du

  • har erfaring med helhedsrådgivning af privatkunder
  • bidrager til kundevæksten via eget netværk og egne indsatser
  • er villig til at handle og tage beslutninger baseret på sund fornuft
  • skaber gode kundeoplevelser
  • bidrager til fællesskabet med åbenhed og en uformel omgangstone.

Herudover er det en fordel, hvis du kender Hals og omegn – og især hvis du bor lokalt eller ønsker at gøre det.

Vi håber, at du har lyst til at blive en del af holdet som vores nye kollega, og vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om sparekassen

Sparekassen Danmark er en garantsparekasse.

Med vores 392.000 kunder og 1.800 medarbejdere er vi blandt de seks største pengeinstitutter i Danmark. Du finder os på hele 71 adresser i Jylland, på Fyn og i København.

Vi driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid.

I praksis betyder det, at vi er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at vi udviser gensidig tillid til hinanden, til vores kunder – og til de beslutninger, der bliver truffet.

Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på vores karrieresite. Klik hér.

Mere information

Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte

Søren Brix Kjelgaard

Afdelingsdirektør

Tlf.: 82229260

Mobil.: 40276152

[email protected]

Anders Mortensen

Regionsdirektør

Tlf.: 82229904

Mobil.: 21533634

[email protected]

Ansøgning

Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Privatkunderådgiver til Hals

Sparekassen Danmark · Nordjylland