Faglig koordinator til sygedagpenge og fastholdelse

Lokation
2980 Kokkedal
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
27. september 2026
Ansøgningsfrist
25. oktober 2026
Kategori
Socialrådgiver

Om jobbet

Vil du styrke en tidlig og jobrettet indsats, hvor sygemeldte borgere får øje på mulighederne for at fastholde eller genoptage tilknytningen til arbejdsmarkedet?

Om jobbet

Vi tror på, at borgere og virksomheder kan selv, og at det for de fleste mennesker er godt at bevare sit job under sygdom – med de rette vilkår. Som faglig koordinator skal du styrke den faglige kvalitet i sygedagpengeindsatsen og være med til at sikre, at sygemeldte borgere får en tidlig, systematisk og jobrettet opfølgning.

Du skal understøtte medarbejderne i at omsætte lovgivning, helbredsoplysninger og arbejdspladsens muligheder til konkrete planer for fastholdelse, delvis raskmelding eller gradvis tilbagevenden til arbejde. Du får en central rolle i at skabe fælles faglig retning, kvalificere sagsdrøftelser og sikre, at relevante støtte- og kompensationsmuligheder bliver brugt aktivt.

Det kan fx være § 56-aftaler, hjælpemidler, mentor, personlig assistance, virksomhedspraktik, forsikrings- og sundhedsordninger eller muligheder via overenskomst og pension.

Dine vigtigste opgaver

Du skal blandt andet

  • Omsætte lovgivning, principafgørelser og politiske mål og strategier til tydelig faglig praksis i sygedagpengeindsatsen
  • Understøtte medarbejderne i konkrete sagsdrøftelser, vurderinger og valg af næste faglige skridt
  • Styrke arbejdet med tidlig indsats, arbejdsfastholdelse, delvis raskmelding og gradvis tilbagevenden til arbejde med genoptrapningsplaner som omdrejningspunkt
  • Sikre aktivt brug af relevante støtte- og kompensationsmuligheder fx § 56 aftaler, hjælpemidler, personlig assistance
  • Bidrage med høj faglig kvalitet og gode arbejdsgange og omsætte læring i teamet fra tilsyn, klager og data til forbedring af faglig praksis.
  • Facilitere faglige møder, læringsrum og fælles retning i teamet
  • Bidrage til oplæring, sparring og faglig udvikling af kolleger
  • Anvende digitale løsninger og kunstig intelligens til at styrke kvalitet og effektivitet i kerneopgaven

Hvem er du?

  • Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler eller tilsvarende og har erfaring med beskæftigelsesområdet og særligt sygedagpengelovgivningen
  • Du tænker naturligt i tidlig indsats, fastholdelse, arbejdspladsdialog og muligheder
  • Du kan omsætte regler, helbredsoplysninger, ressourcer og skånehensyn til realistiske jobrettede løsninger – og du ved, at borgeren ikke nødvendigvis skal være helt rask for at kunne arbejde helt eller delvist med de rette skånehensyn
  • Du er tydelig, relationelt stærk og kan skabe følgeskab gennem faglighed
  • Du er god til at formidle, facilitere og skabe fælles retning
  • Du er nysgerrig på it, data og digitale løsninger som en del af den faglige udvikling

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt job, hvor du kan præge praksis, samarbejde og arbejdsgange
  • Et tæt samarbejde med ledelse og faglige koordinatorer på tværs af Center for Job og Uddannelse, men også på tværs af centre i kommunen.
  • En stilling, hvor du kan kombinere lovgivning med udvikling af et stærkt fastholdelsesperspektiv
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, faglighed og godt samarbejde
  • En arbejdsplads med faglige og sociale arrangementer, en aktiv medarbejderklub, sundhedsordning og fri adgang til motionsrum.

Løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes i Job & Fastholdelse, hvor der er omkring 22 medarbejdere, to faglige koordinatorer og en afdelingschef. Stillingen er på 37 timer ugentligt med fleksibel arbejdstid. Der er som udgangspunkt fast hjemmearbejde om fredagen. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og aflønnes efter kvalifikationer og Ny Løn. Vi har valgt at genopstå stillingen og ansøgningsfristen er den 25. oktober 2026. Samtaler afholdes den 28. oktober 2026. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Lillian Christensen på 25 27 32 99 eller sagsbehandler Tine H. Sørensen på 23 99 65 66.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Faglig koordinator til sygedagpenge og fastholdelse

Møllevejen Behandling · 2980 Kokkedal