Projektleder
2100 Copenhagen
- Lokation
- 2100 Copenhagen
- Virksomhed
- Instantcall
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 21. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 20. november 2026
- Kategori
- Projektleder
Om jobbet
Hos Instantcall har vi en klar ambition: Vi vil ændre, hvordan danske virksomheder tager telefonen. Vores AI-telefonassistent besvarer opkald døgnet rundt på naturligt dansk, og på kort tid har vi rundet 200+ kunder på tværs af alt fra restauranter og servicevirksomheder til forsikringsselskaber og advokatkontorer.
Vi søger en Project Manager, der ikke bliver siddende bag skrivebordet. Du tager ud til de brancher, vi arbejder med lige nu, sidder ved siden af receptionisten en hel dag, taler med vores kunder og dem, der kunne blive det, og kommer hjem med en præcis forståelse af, hvordan telefonen faktisk bliver taget: hvilke systemer de bruger, hvilke spørgsmål der går igen, hvad der bliver booket, og hvornår et opkald skal videre til et menneske.
Den viden gør du til konkrete opgaver til udviklerne, og bagefter sørger du for, at det, vi har bygget, faktisk virker for kunden. Rollen minder om det, man i udlandet kalder en forward deployed engineer: du er vores øjne og ører ude hos kunden, og du arbejder tæt sammen med vores CTO og udviklerteamet herhjemme.
Det kommer du til at lave
- En dag i receptionen: Du tager ud til et autoværksted, en bilforhandler, en klinik eller en håndværker og følger den, der tager telefonen, en hel dag. Hvilke opkald kommer ind, hvad bliver der spurgt om, og hvad gør de, når de ikke selv kender svaret?
- Kortlæg systemerne: Hvilket booking-, CRM- eller ERP-system bruger de, hvordan arbejder de i det, og hvad skal vores AI kunne slå op eller skrive ind for at overtage opgaven? Vi har 25+ integrationer, og der kommer nye hver uge.
- Vurder, hvad der kan lade sig gøre: Hvor realistisk er det at lade AI'en tage telefonen hos netop den type virksomhed? Hvad skal bygges først, og hvad skal blive hos et menneske?
- Rapportér struktureret i Linear: Det, du finder, lander som klare, prioriterede opgaver med eksempler fra virkeligheden, så en udvikler kan gå direkte i gang uden at skulle spørge tre gange.
- Ejer af vores brancher: Du holder styr på, hvor langt vi er i hver branche og hvad der mangler.
- Kvalitet og test: Du ringer selv til agenterne, lytter opkald igennem og finder fejlene, før kunden gør. Nye integrationer og features er du med til at teste og komme med ideer til optimeringer, før de går live.
- Kundens stemme internt: Du sidder tæt på udviklerne og giver feedback på det, de bygger - så det i sidste ende vil leve op til det du har set en normal receptionist bruge tid på hver dag.
Sådan arbejder vi
- Du er ude af huset en god del af tiden. Resten af ugen sidder du på kontoret sammen med udviklerne og resten af teamet.
- Du arbejder tæt sammen med vores CTO og founders. I sætter retningen sammen, og hvordan du kommer derhen, er op til dig.
- Vi er agile og hurtige: korte beslutningsveje, ingen lange møderækker og et team med højt tempo og højt humør.
- Vi shipper flere gange om dagen. Det, du finder hos en kunde mandag, kan være live onsdag, og så er det dig, der er med til at tjekke, at det virker.
- AI er en fast del af hverdagen, også i din rolle: til at strukturere noter, skrive opgaver og gå opkald igennem.
Vi tror, du
- Har et par års erfaring som projektleder, produktansvarlig, konsulent, customer success eller noget lignende, gerne i en tech-virksomhed eller startup.
- Er nysgerrig på, hvordan en virksomhed faktisk fungerer, og har det fint med at sætte dig ved siden af en travl receptionist og stille de dumme spørgsmål.
- Kan gøre rodet virkelighed til klare, prioriterede opgaver. Du skriver kort og præcist.
- Er teknisk nok til at forstå, hvad et API er, læse en leverandørs dokumentation og tale med udviklerne i øjenhøjde. Du behøver ikke at kunne kode.
- Er selvkørende og selvdisciplineret. Du er ude hos kunderne på egen hånd og planlægger selv din uge.
- Har en skarp sans for kvalitet og giver ikke op, før det virker for kunden.
- Er god til mennesker: indehavere, receptionister, kunder og udviklere.
- Taler og skriver dansk flydende (det meste af vores produkt og kunder er danske).
Det er et plus, hvis du
- Har arbejdet i eller med en af vores brancher, fx værksteder, bilforhandlere, klinikker eller håndværkere.
- Har erfaring med booking-, CRM- eller ERP-systemer.
- Har brugt Linear eller et lignende værktøj til at styre opgaver med et udviklerteam.
- Har arbejdet med voice AI, LLM-baserede produkter eller prompts.
- Har været tidligt med i en startup.
- Har kørekort.
Det får du
- Et produkt med rigtige brugere: ca. 200 kunder og vækst hver uge.
- En nøglerolle mellem kunden og produktet. Det, du finder ude i virkeligheden, bestemmer, hvad vi bygger.
- Fri adgang til de bedste AI-værktøjer. Vi betaler for det, du har brug for.
- Frihed under ansvar. Du planlægger selv dine kundebesøg og din uge. Vi vil dog gerne se dig en del på kontoret, hvor der selvfølgelig er alt den energidrik og sodavand, man kunne tænke sig.
- Et kort ansættelsesforløb.
Sådan søger du
- Søg via knappen her på The Hub. Spring det lange motiverede brev over. Send os i stedet:
- Dit CV eller din LinkedIn-profil.
- Tænk på sidste gang, du ringede til en lille virksomhed. Hvad ville en AI-receptionist skulle kunne for at klare netop det opkald?
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- AI-leveringslederJYSK · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Projektkonsulent til Bank & FinansBruun & Hjejle Advokatpartnerselskab · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Erfaren projektleder til Krebs A/S i AalborgCuria · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- Automatiserings- og beskyttelsesprojektlederSiemens · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- AI-leveringslederPublicis Denmark A/S · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Projektleder – External Audit PMODeloitte · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Projektleder – External Audit PMOPublicis Denmark A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Projektleder (Danmark, Bagsværd)Novo Nordisk A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Drømmer du om at arbejde helt tæt på børn, unge, familierne og fællesskaberne - vi søger en ny kollega til FamiliehusetBallerup Kommune · Skovlunde, SkovlundeSe og ansøg
- Møbelsnedker / maskinsnedker søges til specialproduktion nær Herning (190kr/t)JobTeam A/SSe og ansøg
- Er du vores nye lagermedarbejder? Job i Holsted på dagholdJobTeam A/SSe og ansøg
- Mekaniker søges i ViborgJobTeam ViborgSe og ansøg
- Truckfører søges til daghold i KoldingJobTeam A/SSe og ansøg
- Lastvognsmekaniker søges til værksted nær Solrød Strand - Virkelig god løn og arbejdsvilkår i en global førende organisationJobTeam Metal GlostrupSe og ansøg
- Robotoperatør søges til aftenhold i VildbjergJobTeam A/SSe og ansøg
- Sygeplejersker til Lever-, Mave-, Tarmsygdomme, Sengeafsnit, Aarhus UniversitetshospitalRegion Midtjylland · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Projektleder
Instantcall · 2100 Copenhagen