Projektleder med passion for broer og infrastruktur

Artelia A/S

2860 Søborg

Lokation
2860 Søborg
Virksomhed
Artelia A/S
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
25. september 2026
Ansøgningsfrist
20. november 2026
Kategori
Civilingeniør

Om jobbet

Broer i Artelia

I Artelia bliver du en del af et engageret team på 18 broingeniører og projektledere, som arbejder med broer og bygværker i alle størrelser og projektfaser. Vi løser opgaver inden for både eksisterende konstruktioner og nyanlæg og arbejder med en bred vifte af materialer, herunder beton, stål, træ, komposit og glasfiber.

Vores kunder spænder bredt og omfatter blandt andet Vejdirektoratet, Banedanmark, kommuner, entreprenører og private developere. Det giver en alsidig projektportefølje, hvor du kommer til at arbejde med alt fra mindre lokale bygværker til større infrastrukturprojekter og tværfaglige anlægsopgaver.

Broer er en vigtig del af den infrastruktur, der binder samfundet sammen. Derfor samarbejder vi tæt med kollegaer inden for blandt andet bane, trafik, geoteknik, miljø, klimatilpasning og byggeledelse for at skabe robuste og værdiskabende løsninger for vores kunder. Broafdelingen er i fortsat udvikling med en stærk projektportefølje og spændende muligheder foran os. Her får du mulighed for at sætte dit præg på både projekter, kunder og den faglige udvikling.

Din profil

Vi forestiller os, at du er en erfaren broingeniør og projektleder med stærke relationelle og faglige kompetencer. Du trives med at skabe fremdrift i projekter, samle forskellige fagligheder omkring fælles mål og opbygge tillidsfulde relationer til kunder og samarbejdspartnere. Du har solid erfaring med bro- og infrastrukturprojekter og motiveres af at levere gode løsninger med høj kvalitet. Samtidig har du lyst til at bidrage til udviklingen af vores fagmiljø gennem sparring, videndeling og udvikling af yngre kollegaer. Derudover ser vi gerne, at du:

  • har minimum 10 års erfaring med projektledelse inden for broer, bygværker eller infrastruktur
  • har erfaring med at lede projekter gennem flere faser fra de tidlige undersøgelser og projektering til udbud, udførelse og opfølgning
  • har stærke kompetencer inden for tids- og økonomistyring, kvalitetssikring og interessenthåndtering
  • har erfaring med samarbejde på tværs af fagdiscipliner og med bygherrer, myndigheder, entreprenører og rådgivere
  • har lyst og evne til at bidrage til faglig sparring og udvikling af yngre kollegaer
  • arbejder struktureret og løsningsorienteret og formår at bevare overblikket i projekter med mange interessenter

Dine primære arbejdsopgaver

  • Projektledelse af bro- og infrastrukturprojekter med ansvar for fremdrift, økonomi, kvalitet og koordinering på tværs af fagområder.
  • Projektleder- og faglederansvar på broprojekter gennem alle projektfaser, fra de tidlige undersøgelser og projektering til udbud, udførelse og opfølgning.
  • Skabe og udvikle stærke relationer til kunder, herunder Vejdirektoratet, Banedanmark, kommuner, entreprenører mv.
  • Dialog og koordinering med bygherrer, myndigheder, entreprenører og interne specialister, så tekniske løsninger, tidsplaner og leverancer hænger sammen
  • Bidrage til tilbudsarbejde, kundeudvikling og den fortsatte udvikling af Artelias broområde.
  • Faglig sparring, kvalitetssikring og udvikling af yngre broingeniører i afdelingen

Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder, som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.

I Artelia er der plads til forskellighed, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Projektleder med passion for broer og infrastruktur

Artelia A/S · 2860 Søborg