Projektchef til Aarhus Universitetshospital
Midtjylland
- Lokation
- Midtjylland
- Virksomhed
- Region Midtjylland
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 26. september 2026
- Ansøgningsfrist
- 25. oktober 2026
- Kategori
- Byggeleder
Om jobbet
Vil du stå i spidsen for milliardinvesteringer i fremtidens hospital?
Aarhus Universitetshospital står over for et markant investeringsløft. Hospitalet skal udvikles, udbygges og fremtidssikres gennem en række betydningsfulde bygge- og anlægsprojekter med en forventet investeringsramme på op mod 3 mia. kr. over de næste 10 år.
Vi søger derfor en projektchef, der kan omsætte ambitioner og planer til virkelighed. En leder, der kan skabe resultater gennem samarbejde, faglighed og sikker eksekvering, og som samtidig kan stå i spidsen for det team, der driver de største byggeprojekter på Aarhus Universitetshospital.
Stillingen er forankret i Region Midtjyllands fælles bygherreorganisation, Byggeri og Ejendomme, og du bliver her en central del af den organisation, der planlægger og gennemfører regionens største bygge- og anlægsprojekter.
En unik portefølje af projekter
Som projektchef får du ansvar for en betydelig projektportefølje på Aarhus Universitetshospital,
Blandt de kommende års største projekter er
- Dansk Neuroforskningscenter 2.0 (DNC 2.0)
- Nyt Børn- og Ungehospital
- Renovering og modernisering af operationsfaciliteter
- Etablering af ny sterilcentral
- Ombygning og opgradering af sengestuer
- Omfattende renoveringer af tekniske installationer og forsyningsanlæg
- Øvrige renoverings-, om- og udbygningsprojekter, der skal sikre hospitalets fortsatte udvikling
Flere af projekterne realiseres i samspil med eksterne bidragsydere og fonde, mens andre finansieres gennem regeringens Sundhedsfond. Fælles for projekterne er, at de skal gennemføres i et af landets mest komplekse og driftstunge miljøer, hvor patientbehandling og hospitalsdrift fortsat skal fungere hver eneste dag.
Dine opgaver
Som projektchef bliver du både teamleder, bygherre og strategisk samarbejdspartner.
Du får ansvar for
- Daglig faglig ledelse af teamet, der arbejder med de større anlægsprojekter på Aarhus Universitetshospital
- Ledelse af egne komplekse bygge- og anlægsprojekter
- Sikring af fremdrift, økonomi, kvalitet og risikostyring
- Tæt samarbejde med hospitalets ledelse, planafdeling og teknisk afdeling, kliniske afdelinger og øvrige brugere
- Ledelse af samarbejdet med rådgivere, entreprenører og øvrige eksterne samarbejdspartnere
- Bidrag til den fælles udvikling af Byggeri og Ejendommes samlede projektorganisation
- Samarbejde på tværs af regionen med øvrige projektchefer og projektdirektører
Du refererer til en af Byggeri og Ejendommes to projektdirektører.
Hvem er du?
Du har sandsynligvis en byggefaglig eller teknisk uddannelsesbaggrund, eksempelvis som ingeniør, arkitekt eller konstruktør, kombineret med solid erfaring fra større bygge- og anlægsprojekter. Du motiveres af at sikre fremdrift og du kan holde fokus gennem lange processer. Det vigtigste er dog, at du kan skabe resultater – både selv og gennem andre.
Vi forestiller os, at du
- Har erfaring med ledelse af komplekse byggeprojekter
- Har gode ledelseskompetencer og motiveres af at udvikle medarbejdere og teams. Teamet består pt. af tre yderst kompetente projektledere, men antallet vil øges efterhånden som nye opgaver starter op.
- Kan skabe retning, følgeskab og fremdrift i komplekse organisationer
- Har stærke samarbejdsevner og trives i krydsfeltet mellem mange interessenter
- Er struktureret og vedholdende i din eksekvering
- Har blik for både strategiske mål og den praktiske gennemførelse
- Kommunikerer klart og professionelt, også når interesser og hensyn skal balanceres
- Har erfaring med økonomistyring og risikohåndtering i større projekter
Erfaring fra hospitals- og/eller pharmabyggeri, offentligt byggeri eller anden kompleks bygherreorganisation vil være en fordel.
Derfor skal du vælge os
I Byggeri og Ejendomme bliver du en del af en stor, offentlig, velfungerende og erfaren bygherreorganisation. Vi er ca. 50 kollegaer med stærk faglighed og høje ambitioner, der sammen arbejder for at optimere regionens ejendomsportefølje, herunder at udvikle og gennemføre regionens større anlægsprojekter. Nogle af os har base i Regionshuset Viborg og andre på regionens fem akuthospitaler – herunder også Aarhus Universitetshospital, hvor projektchefen for AUH vil have sin faste arbejdsplads.
Du får mulighed for at
- Sætte et varigt aftryk på fremtidens sundhedsvæsen
- Arbejde med nogle af landets mest komplekse og samfundskritiske byggeprojekter
- Lede et stærkt fagligt team med høj kompetence og stor selvstændighed
- Indgå i et tæt fagligt fællesskab med regionens øvrige projektchefer og -direktører
- Arbejde i en organisation præget af høj faglighed, ordentlighed og samarbejde
Vi har styr på planerne. Nu søger vi den projektchef, der kan samle trådene, skabe fremdrift og sikre, at projekterne bliver til virkelighed.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt og forventet startdato er den 1. januar 2027.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation. Afhængig af din baggrund og kvalifikationer kan der forhandles funktions- og/eller kvalifikationstillæg.
Arbejdsstedet er Aarhus Universitetshospital, Hedeager 3, 8200 Aarhus N. Der må forventes enkelte dage med møder og arbejdstid på andre af regionens lokationer, men der er tilsvarende også gode rammer for 1-2 ugentlige hjemmearbejdsdage, hvis du ønsker dette.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontorchef i Byggeri og Ejendomme, Torben Agerkilde tlf. 2152 6324, projektdirektør Mette Dan-Weibel tlf. 4044 4092, projektdirektør Hans Peter Faber Mølholm tlf. 4082 0777 eller managing partner, Searcher rekrutteringsbureau, Michael Reffstrup tlf. 2277 1490.
Ansøgningsfrist og datoer for samtaler
Frist for ansøgning er den 25. oktober 2026.
- samtalerunde forventes afholdt i Aarhus d. 3. november, og 2. samtalerunde forventes afholdt d. 18. november. For kandidater der går videre til 2. samtalerunde vil der imellem samtalerne blive gennemført personlighedstest m.v.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Afdeling: Fælles Bygherreorganisation
Ansøgningsfrist: 25 October 2026
Placering: Hedeager, 3, 8200, Aarhus, Denmark
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Tilbudsberegner til Arkil i AarhusMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Fagleder for projekter til Drift og Byg på Rigshospitalet – Center for EjendommeRegion Hovedstaden · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Projektleder til In-situ betonstøbningPRO&CO A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Erfaren entrepriseleder til opgravningsfri rørfornyelsePer Aarsleff A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Erfaren projektleder til kvalitetssikring af to store byggeprojekter på Rybners KlimaerhvervsskoleRybners · Esbjerg, EsbjergSe og ansøg
- Entrepriseleder til tømrer afdelingEMR MURER & ENTREPRENØR A/SSe og ansøg
- Entrepriseleder BetonEMR MURER & ENTREPRENØR A/SSe og ansøg
- Entrepriseleder til Byggeri i VestjyllandMT Højgaard · Vestjylland, VestjyllandSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Kirketjener til Folkekirken VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VSe og ansøg
- Bioanalytikere til Leukæmigruppen – få gode vilkår i en hverdag med meningRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- BYGGESAGSBEHANDLER TIL ALLERØD KOMMUNEAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Erfaren procesoperatør søges på natholdJobTeam A/SSe og ansøg
- Produktionsmedarbejder med fødevare-erfaring søges nær SkanderborgJobTeam A/SSe og ansøg
- Industritekniker søges til præcisionsarbejde nær HørningJobTeam Metal A/SSe og ansøg
- Procesoperatør søges til papirproduktion i EsbjergJobTeam A/SSe og ansøg
- Maskinsnedker / Møbelsnedker søges til produktion af specialinventar nær Ikast (4-dages uge)JobTeam A/SSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Projektchef til Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland · Midtjylland