Projektmedarbejder til udtagningsprojekter og realisering af Grøn Trepart
- Lokation
- Fyn
- Virksomhed
- Assens Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 3. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 19. oktober 2026
- Kategori
- Naturbevarelseskonsulent
Om jobbet
Projektmedarbejder til udtagningsprojekter og realisering af Grøn Trepart
Vil du være med til at skabe omfattende ændringer i vores landskab gennem den grøn omstilling og realisering af Den Grønne Trepart? Har du lyst til at arbejde med projekter, der både understøtter den grønne omstilling og giver borgerne bedre muligheder for at opleve naturen? Og trives du i et fagligt stærkt fællesskab, hvor samarbejde, sparring og godt humør er en naturlig del af hverdagen? Så har vi jobbet til dig!
I Assens Kommune er vi med helt fremme ift. udtagningsprojekter, som er en stor del af Den Grønne Trepartsaftale.
Vi har allerede i dag et større antal projekter i forundersøgelse og realisering.
Det betyder, at vi nu mangler endnu en erfaren kollega, der kan bidrage til at få alle projekterne realiseret.
Vi har tradition for et godt samarbejde med lokale aktører, og fik i 2024 KL´s Klimapris for vores arbejde med Assens-modellen.
Om stillingen
Stillingen er særligt målrettet arbejdet med vådområder, lavbundsprojekter og den grønne omstilling, men du kan også få en rolle ift. at sætte fart på skovrejsningen.
I udtagningsprojekterne skal du sammen med erfarne kollegaer hjælpe til med at få projekterne gennemført, herunder ved at bistå arbejdet med planlægning af projekter, lodsejermøder, forundersøgelser mv.
Med mange projekter og en travl hverdag skal du kunne prioritere og være vedholdende i din opgaveløsning.
Det er vigtigt, at du har mod på at komme i felten, og at du kan snakke med lodsejere og andre aktører, så vi sammen finder de bedste projektløsninger til gavn for både natur og miljø, lodsejere og lokalsamfund.
For at nå at indfri målsætningerne i Den Grønne Trepart er det samtidig væsentligt for os, at vi får afsluttet projekterne. Du skal derfor også kunne holde et skarpt fokus på at få projekterne helt i mål.
Vi kan tilbyde dig et selvstændigt og afvekslende job, som du selv får mulighed for at præge i samarbejde med gode kollegaer i et fagligt og engageret miljø.
Du får langt hen ad vejen frihed til selv at strukturere dine arbejdsopgaver med ansvaret for, at de bliver løst.
Vi ser gerne, at du er dygtig til at kommunikere både på skrift og i tale, og at du kan formulere aftaler, så de er forståelige og afbalancerede ift. lodsejere og projekternes formål.
Du vil komme til at være en del af et fagligt stærkt team, hvor vi har en god omgangstone, godt humør og prioriterer trivsel højt.
Hvem er du
Vi lægger vægt på, at du
- har erfaring med projektering og realisering af udtagningsprojekter, natur- og/eller friluftsprojekter
- har teknisk viden og kompetencer til at kunne udarbejde forundersøgelser og detailprojektering, herunder kvælstofkrav, CO2 regneark mv.
- kan udarbejde projekt- og afvandingskort via VASP og QGIS
- er interesseret i og er god til dialog med lodsejere – hjemme hos dem, og også på deres præmisser
- er god til at finde løsninger på komplekse problemstillinger
- evner at begå dig i en politisk styret organisation
- har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som eksempelvis biolog, jordbrugsteknolog , skov- og landskabsingeniør eller lignende
- er indstillet på at bidrage til den grønne omstilling, men også til den samlede opgaveløsning i en afdeling og et team, hvor vi hjælper hinanden
- bidrager til et godt arbejdsmiljø med godt humør og engagement
Hvem er vi
Miljø og Natur består af knap 40 medarbejdere fordelt på fem teams.
Vi sidder på Assens Rådhus, som er indrettet i den tidligere sukkerfabrik.
Stillingen er i Team Vandløb og Grøn Trepart, hvor vi er 8 engagerede kollegaer, der arbejder med vandløbsindsatser, udtagningsprojekter samt sagsbehandling.
I afdelingen løser vi opgaver vedrørende industri, landbrug, vandløb, natur, friluftsliv, spildevand, affald, jordforurening, grundvand m.m.
Vi har et godt fællesskab og et stort engagement i at bevare og udvikle Assens Kommune som en moderne og attraktiv arbejdsplads. Vi vil hinanden!
I teamet og afdelingen har vi en fri og humoristisk omgangstone, hvor alles meninger bliver hørt.
Vi lægger stor vægt på, at det skal være rart at komme på arbejde. Samtidig er fleksibilitet og lyst til at hjælpe hinanden væsentligt i en hverdag, der ofte er præget af mange opgaver og travlhed.
I 2024 vandt vi KL´s klimapris for den kommunale udtagningsindsats med afsæt i Assens-modellen, der sikrer bred inddragelse af lodsejere tidligt i processen. Denne model vil vi fortsat anvende og udvikle, så den kan anvendes mere bredt i vores organisation.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er fast på 37 timer om ugen og med start den 1. december 2026.
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at du ved ansættelse skal kunne fremvise en ren straffeattest.
Vil du vide mere
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jannik Seslef på tlf. 64 74 68 70 eller Nikki Hilliard på tlf. 64 74 72 48.
Ansøgningsfristen er den 19. oktober 2026, og samtaler forventes afholdt den 27. oktober 2026.
Flyt til Vestfyn
Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn. Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.
Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: d. 19. oktober 2026
Afdeling: Rådhus Allé 5 5610 Assens
Lokation: Assens
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Spildevandsplanlægger (myndighedsperson)COWI A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- MiljøchefKAR+CO · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Specialist i emballageoverensstemmelse - Skab struktur, hvor andre ser kompleksitetABENA A/S · Sønderjylland, SønderjyllandSe og ansøg
- Energikonsulent med blik for grøn omstilling og kvalitetErhvervsakademi København · København, KøbenhavnSe og ansøg
- LCA-konsulent til klima- og miljøvurderinger i HOFORHOFOR · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Sagsbehandler VandløbBrønderslev Kommune · Dronninglund, DronninglundSe og ansøg
- Erfaren kollega til Miljøstyrelsens Sektion for FiskeritilladelserMILJØSTYRELSEN · Fyn, FynSe og ansøg
- Læs mereCuria · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Employees for warehouse in TaulovMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Production worker for company in GiveMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Senior Composite Process Technology Manager, FPRTMOMENT A/S · Sønderjylland, SønderjyllandSe og ansøg
- Senior Technical Project Manager i SvenstrupRandstad · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- produktionsmedarbejdere i MidtjyllandRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- arbejdsmiljøkoordinator (AMK) i SyddanmarkRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Principal Solution Advisor, SaaSSimCorp A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Account ManagerARROW ECS DENMARK A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Projektmedarbejder til udtagningsprojekter og realisering af Grøn Trepart
Assens Kommune · Fyn