Projektsygeplejerske - Afdeling for Hjertesygdomme ved Herlev og Gentofte Hospital

Lokation
2730 Herlev
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
9. oktober 2026
Ansøgningsfrist
19. oktober 2026
Kategori
Sygeplejerske

Om jobbet

Har du lyst til at være med til at forske i hjertesygdomme, og gøre fremtidens behandling for hjertepatienter bedre? Ønsker du at arbejde med klinisk forskning, og har du lyst til at være en aktiv del af en engageret og spændende forskningsafdeling; så er stillingen hos os måske noget for dig?

Hjertemedicinsk forskningsafdeling på Herlev og Gentofte Hospital søger en projektsygeplejerske med arbejdssted på Herlev. Stillingen er på 37 timer om ugen. Tiltrædelse 1. december 2026 eller efter aftale.

Vi er en selvstændig fase 2 og 3 enhed i Afdeling for Hjertesygdomme med tilhør på Herlev matriklen. Afdelingens opgaver spænder bredt fra deltagelse og koordinering af projekter i samarbejde med medicinalindustrien, til forskningsprojekter igangsat af afdelingens egne professorer, speciallæger og Ph.d.-studerende. Den primære patientgruppe, som vi beskæftiger os med, har iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt, hjerterytmeforstyrrelser og forhøjet kolesterol.

Det vil sige, at hverdagen er varieret og til tider uforudsigelig.

Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads i et velfungerende forskningsteam, hvor du vil få gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du vil opleve et tæt samarbejde med afdelingens øvrige engagerede og dygtige projektsygeplejersker. Du vil blive ansvarlig for ”dine egne projekter”, herunder koordinering, opstart, vedligeholdelse og afslutning af studier. Dette er selvfølgelig i tæt samarbejde med dine kollegaer og øvrige samarbejdspartnere.

Din hovedarbejdsopgaver vil være i CAPTURE projektet, der er et nationalt projekt, der har til formål at identificere og fænotypere patienter med hjertesvigt og bevaret pumpefunktion (HFpEF). Du vil blive tilknyttet en forskningsklinik, der vil undersøge effekten af en multifaktoriel intervention til disse patienter, herunder både bl.a. patientuddannelse, træning og medicin.

Som projektsygeplejerske vil du varetage, koordinere og udføre patientbesøg samt have kontakten til patienterne, dvs. du har både kliniske og administrative opgaver.

Dine opgaver vil være

  • Opstart, vedligeholdelse og afslutning af nye og igangværende studier i afdelingen
  • Indsamling og rapportering af data i diverse elektroniske systemer
  • Medansvarlig for at afdelingens projektrelaterede kliniske undersøgelser gennemføres efter gældende etiske og kvalitetsmæssige retningslinjer.
  • Patientrekruttering og screening af patienter
  • Formidling til afdelingens øvrige personale om projekter opstart og løbende status
  • Deltage i afdelingens forskningsmøder, og bidrage til et aktivt forskningsmiljø

Vi søger en sygeplejerske med følgende kompetencer

  • Minimum 2 års klinisk erfaring, gerne indenfor hjertemedicin eller lignende
  • Gerne erfaring fra patienter med Hjertsvigt
  • Gerne erfaring med forsknings -og projektarbejde
  • Gode engelske kundskaber og IT-kundskaber
  • Gode samarbejdsevner, godt humør, åben og fleksibel
  • Besidder godt overblik, har gode koordineringsevner, kan arbejde struktureret, og kan følge opgaver til dørs
  • Selvstændig, opsøgende og initiativrig
  • Trives med forandringer, og en vis grad af uforudsigelighed
  • Erfaring og kendskab til GCP (Good-Clinical-Practice)

Vi kan tilbyde

  • Gode kollegaer og et arbejdsmiljø hvor forskelligheder værdsættes
  • Fokus på balance mellem arbejdsliv og fritid/familieliv
  • Introduktion til opgaverne og afdelingen efter behov
  • En høj grad af indflydelse på planlægning af egen arbejdsdag/uge
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • En flad organisation, hvor vi er gode til at fejre vores fælles succeser
  • En gruppe hvor vi hjælper hinanden, så de svære opgaver ikke føles uoverkommelige

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. december 2026.

Arbejdstiden er som udgangspunkt mandag til fredag (dagstid). Der kan dog forekomme enkelte projektrelaterede opgaver, udover alm. dagstid.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.

Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Sundhedskartellets område.

Ansøgningsfrist

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefkonsulent Anja Heinsen på tlf. 38 68 18 19 eller mail [email protected]. Sidste frist for ansøgning mandag d. 19. oktober 2026. Forventeligt samtaler i uge 43 og 44.

Ansøgninger, som indsendes på anden vis end via vores online ansøgningsformular eller som modtages senere end ansøgningsfristen, vil ikke blive taget i betragtning.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Projektsygeplejerske - Afdeling for Hjertesygdomme ved Herlev og Gentofte Hospital

Region Hovedstaden · 2730 Herlev