Psykolog til PPR Jammerbugt

Lokation
Nordjylland
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
8. oktober 2026
Ansøgningsfrist
25. oktober 2026
Kategori
Psykolog

Om jobbet

Jammerbugt Kommune har ambitioner på alle børns vegne. De fortjener det!

Vil du være med til at styrke børn og unges muligheder for at trives og udvikles? Så har vi en spændende stilling ” midt i hverdagen ” med tiltrædelse 1. november 2026.

PPR er Jammerbugt Kommunes professionelle pædagogisk-psykologiske rådgivningstilbud, der lykkes med at skabe positive forandringer og muligheder for børn og unge. PPR arbejder praksisnært, og løser derfor især opgaver i kommunens institutioner – dette i meget tæt samarbejde med andre fagprofessionelle, børnene/de unge og deres familier.

Vi ser det som en stor styrke, at PPR arbejder ”tæt på” og i det miljø, som børn og unge i dagligdagen er en del af. Derfor foregår en stor del af opgaveløsningen også på samarbejdspartneres arbejdspladser, da det er her vi mødes om børnene!

Dine kompetencer

Vi er på udkig efter en dygtig psykolog, der naturligvis brænder for børn og unges udvikling og trivsel. Men også brænder for det særlige håndværk, det er at skabe et frugtbart samarbejde – ikke bare med barnet, men også med de andre fagprofessionelle og øvrige voksne, der er afgørende for et barns trivsel og udvikling. Vi forestiller os, at du ud over en stærk psykologfaglighed, har vilje og forståelse for, at din opgave er at spille andre gode på deres banehalvdel.

Det kræver overblik, selvstændighed og en assertiv evne til at favne andres input. Endvidere søger vi stærke formidlere, som allerede kan eller har lyst til at lære sig det håndværk, det er at udarbejde fx rapporter og andet sagsmateriale på baggrund af psykologiske undersøgelser og kommunikere indholdet heraf til barnets netværk.

For at du kan lykkes i jobbet forestiller vi os, at du derudover

  • er dygtig til at reflektere over din opgaveløsning, lære af dine erfaringer og samtidig holde hovedet højt
  • er en sikker it-bruger – idet alle journal- og sagsopgaver håndteres i vores esdh-system
  • gerne har erfaring fra arbejdet med børn og unge eller har praktisk erfaring fra andre offentlige stillinger.

Vi tilbyder

Spændende og udviklende jobs på en arbejdsplads med 24 gode kolleger, heraf aktuelt 17 andre psykologer, seks Tale-Hørekonsulenter, samt meget brede eksterne samarbejdsflader. Som ny kollega vil du desuden få mulighed for

  • et tæt læringsbaseret samarbejde omkring opgaveløsning med både løbende og fast tilrettelagt supervision
  • et forløb med henblik på praksisuddannelse
  • at sætte et stærkt faglig aftryk på opgaveløsningen
  • at udvikle og varetage særlige forløb målrettet skoleklasser
  • en travl hverdag på en arbejdsplads med en god stemning.

PPR Jammerbugt har en bred tilbudsvifte. Ud over psykologiske undersøgelser, konsultation, supervision og tale- og hørepædagogisk undervisning har vi bl.a. også en Taleskole og løser behandlingsopgaver for familieafdelingen. PPR varetager kommunens lettilgængelige behandlingstilbud, hvor børn og unge skal modtage behandling for psykisk mistrivsel.

Din ansøgning

Vi ønsker at modtage en ansøgning, hvor du reflekterer over dine kompetencer og erfaringer i relation til PPR´s arbejdsområder. Derudover vil vi gerne modtage CV med kort beskrivelse af dig, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser.

Yderligere oplysninger

PPR løser opgaver i hele Jammerbugt Kommune og har kontor ved Danmarksgade 3 i Fjerritslev. Da du skal meget rundt i kommunen, er det nødvendigt, at du har kørekort, og har egen bil til rådighed.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til leder af PPR Pernille Skyum på mobil 41 91 21 24.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Frist

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest søndag den 25. oktober 2026.

Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 29. oktober 2026 i Fjerritslev eller Aabybro.

Tiltrædelse

  • november 2026

Arbejdssted

Børne- og Familieforvaltningen

Ansættelsesforhold

Fuldtid

Kontakt

Leder Pernille Skyum

Tlf. 41 91 21 24

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Psykolog til PPR Jammerbugt

Jammerbugt Kommune · Nordjylland