Kvalitetskonsulent til Kvalitet og Innovation på Hospitalsenhed Midt

Lokation
Midtjylland
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
26. september 2026
Ansøgningsfrist
18. oktober 2026
Kategori
Butiks- og detailslagter

Om jobbet

Vil du være med til at løfte kvaliteten i et nært samarbejdende sundhedsvæsen? Brænder du for kvalitetsudvikling, forbedringsarbejde og samskabelse på tværs i et sundhedsvæsen i rivende udvikling? Har du blik for, hvordan data, dokumentation, patientflow og klinisk praksis spiller sammen, og motiveres du af at skabe forbedringer, der giver værdi for patienter og medarbejdere? Så er du måske vores nye kvalitetskonsulent i Kvalitet og Innovation.

Om stillingen

På Hospitalsenhed Midt arbejder vi hver dag for at sikre den bedste kvalitet for patienterne. I kvalitetsteamet arbejder vi bl.a. med: Dokumentation, retningslinjer patientsikkerhed, patientinddragelse, beredskab, kvalitetsdatabaser, sikkert patientflow, lærings- og kvalitetsteams og forbedringsprojekter.

Konkret bliver du hospitalets E-doc Enhedskoordinator og skal varetage den daglig teknisk support og rådgivning af dokumentkoordinatorer i afdelinger og centre. Du bliver ansvarlig for at vedligeholde opsætningen via administrations-modulet, oprette og lave opfølgning på supportsager samt undervise og supportere hospitalets dokumentkoordinator. Samtidig skal du bidrage til den fremadrettede udvikling af systemet i samarbejde med de øvrige hospitalsenheder.

Stillingen kombinerer både drifts- og udviklingsopgaver med et kvalitetsfokus. Du vil få selvstændigt ansvar for egne opgaver samtidig med, at du indgår i opgavefællesskaber med tæt sparring og samarbejde.

Hvilke generelle drift- og udviklingsopgaver du konkret vil løse i teamet, vil afhænge behovet i teamet, din faglige profil og interesse, samt den løbende udvikling i teamets opgaver.

Du vil for eksempel få mulighed for at arbejde med at

  • Understøtte kliniske afdelinger og centre i kvalitets- og forbedringsarbejde
  • Anvende data aktivt til kvalitetsudvikling og opfølgning
  • Understøtte arbejdet med sikre og sammenhængende patientforløb og patientflow
  • Koordinere og understøtte dokumentationsarbejde, herunder kliniske retningslinjer og instrukser
  • Understøtte arbejdet med at indfri ambitionerne i sundhedsreformen, herunder implementering af nye kvalitetsstandarder
  • Facilitere processer og samarbejde på tværs af faggrupper, afdelinger og organisatoriske niveauer
  • Ledelsesunderstøttelse, herunder skriftlige notater, sagsfremstillinger dagsordenspunkter og beslutningsoplæg til f.eks. sundheds- og hospitalsledelsen.
  • Bidrage til hospitalets transformationsdagsorden med fokus på forenkling, fravalg og digitalisering.

Hvem er du?

Vi søger en teamorienteret og initiativrig kollega, som er nysgerrig, har teknisk snilde og er motiveret af at skabe resultater gennem samarbejde.

Vi lægger vægt på, at du

  • Har systemteknisk flair og gerne erfaring med E-doc
  • Har erfaring med kvalitetsudvikling, forbedringsarbejde eller udviklingsprojekter
  • Kan arbejde strategisk, analytisk og datadrevet
  • Har erfaring med at samarbejde med mange forskellige interessenter
  • Er god til at omsætte komplekse problemstillinger til konkrete løsninger
  • Kan planlægge, strukturere og prioritere dine opgaver
  • Kommunikerer klart og præcist både mundtligt og skriftligt
  • Bidrager positivt til samarbejde, arbejdsglæde og fællesskab
  • Har en relevant kandidatuddannelse eller sundhedsfaglig uddannelse suppleret med en relevant master- eller kandidatuddannelse.

Om Kvalitet og Innovation

Kvalitet og Innovation består af engagerede konsulenter og specialister med både akademiske og sundhedsfaglige profiler. Vi er en stabsfunktion, som understøtter hospitalets ledere og medarbejdere i at omsætte ambitioner til konkrete forbedringer, der skaber værdi for patienter og pårørende. Vi arbejder med kvalitet, hygiejne, bæredygtighed, innovation, kultur som sundhedsfremme og persondatasikkerhed.

Vi tilbyder

Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med engagerede og hjælpsomme kolleger. Vi tilbyder spændende og meningsfulde arbejdsopgaver, der har stor betydning for både patienter og den kliniske praksis. Du bliver en del af en arbejdsplads med et højt fagligt niveau, hvor der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Samtidig får du tæt sparring med erfarne kolleger og en høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen, hvor du har reel indflydelse på dit arbejde.

Vores arbejdsplads er præget af tillid, humor og et stærkt samarbejde på tværs, og vi vægter fleksible arbejdsforhold samt en god balance mellem arbejdsliv og privatliv højt.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kval.& innovationschef Rikke Ringgaard Steffensen på tlf.: +4524922251

Din ansøgning

Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 18. oktober 2026. Samtaler afholdes den 23. oktober 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt og aflønnes efter gældende overenskomst med relevant faglig organisation.

Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her.

Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Afdeling: Kvalitet og Innovation

Ansøgningsfrist: 18 October 2026

Placering: Heibergs Alle 4, 8800, Viborg

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Kvalitetskonsulent til Kvalitet og Innovation på Hospitalsenhed Midt

Region Midtjylland · Midtjylland