Genopslag: Børnehuset Akeleje er flyttet i nyt hus og søger derfor to pædagoger
Østsjælland
- Lokation
- Østsjælland
- Virksomhed
- Roskilde kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 41.993 kr./md. (DST 2024) — se lønguiden
- Opslået
- 3. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 20. oktober 2026
- Kategori
- Børnehavepædagog
Om jobbet
Vi har åbnet nye stuer i et helt nybygget børnehus, og mangler derfor endnu et par skønne kollegaer.
Børnehuset Akeleje åbnede for snart 4 år siden. Vi er i juni 2026 flyttet ind i vores lækre nybygget hus. Derfor søger vi nu to pædagoger mere til at fortsætte og videreudvikle det gode pædagogiske arbejde. Den ene stilling er i børnehaven, den anden er i vuggestuen.
Uanset om du er nyuddannet, eller erfaren er der plads til dig i Akelejes fællesskab, hvis du kan se dig selv i Akelejes praksis. Måske har du en kollega, du altid har drømt om at arbejde tættere sammen med - her er muligheden!
Vi er en arbejdsplads med høje pædagogiske ambitioner, en uformel tilgang til hinanden og masser af gode grin og humor i hverdagen. Vi arbejder med at skabe et samliv i Akeleje, hvor barnets stemme er vigtigst og voksne er justerende, ansvarlige og rammesættende med blik for barnet og børnefællesskabet.
Vi mangler en pædagog i børnehaven og en i vuggestuen.
Akelejes pædagogiske praksis
I Akeleje er vi fagligt optagede af barnets initiativ, af nuet, af at skabe vigtige barndomsminder, der danner fundamentet for barnets forståelse af sig selv som individ og i et vigtigt fællesskab.
Vi arbejder ud fra et børnesyn, hvor børn er ressourcefulde og med betydningsfuld viden om sig selv. Det betyder at vi har en forståelse for at børn har brug for at øve sig mange gange i at være lige præcis den de er - og at børn i alle mulige sammenhænge udvikler indre mestringsstrategier i højre grad end ydre. Derfor skal vi skabe gode pædagogiske erfaringsmiljøer, som børnene kan afprøve og udvikle deres mestringsstrategier gennem.
I seneste tilsynsrapport fra Børnehuset Akeleje stod der: ”Der observeres en positiv stemning igennem hele dagen. De voksnes interesse i børnene er tydelig og ses især i de voksnes anderkendelse af børns initiativer og inddragelse af børns perspektiver i leg og aktiviteter. Det fremhæves særligt, at der høres en positiv tone over for børn igennem hele dagen.”
Du kan lytte til mere om Akelejes praksis her: Alt det, vi giver opmærksomhed, får vi mere af - Podcast fra Socialt Indblik
Du kan læse mere om Akelejes praksis her: Opbygningen af et nyt dagtilbud giver mulighed for at skabe en ny kultur - Socialt Indblik
Hvad kendertegner dig?
Vi drømmer om endnu flere hjertevarme kollegaer, som ved at netop du og din ageren er afgørende for børns liv i nuet og i fremtiden.
Det er derfor vigtigt, at du
Er optaget af at give børn de allerbedste livsbetingelser og har en adfærd, der bidrager til dette.
Du ved, at god pædagogik er et håndværk, der foregår i samspil med andre. Du skal derfor turde sætte dig selv i spil til gavn for andre.
Du kender betydningen af et psykologisk trygt miljø og har en adfærd, der styrker et trygt arbejdsmiljø, således at når uenigheder, frustrationer og lav energi er på spil, så hjælpes vi ad med at løse tingene, så sladder, usikkerheder og negative dominerende fortællinger ikke får lov at leve.
Engagementet, børnesyn og fælles ansvarlighed er kerneværdier på arbejdspladsen. Du skal derfor kunne se dig selv som en medspiller på et hold, der gerne vil gøre en positiv forskel i mange børns liv i årene der kommer.
Du skal have lyst til at være på en arbejdsplads, hvor vi arbejder aktivt med at mobilisere psykologisk tryghed, så der er plads til modige handlinger med hvor "fejl" og successer er afsæt for læring og udvikling.
Vi er et samarbejdende hus på tværs af stuer og alder til hverdag og til fest. Det stiller krav til medarbejdernes samarbejde, organisering og nærvær og alle nyder stor glæde af denne praksis. Det er hele fundamentet for, hvordan vi tror på at børn trives, lære og udvikler sig, at de voksne følger børnenes spor og justerer sig efter det.
Vi trives i kompleksiteten og arbejder for at åbenhed, tillid, kommunikation og en høj grad af psykologisk tryghed er forudsætningen for at vi lykkes. Derfor har vi et mål om at skabe fleksible arbejdspladser således at medarbejdere kan trives som hele mennesker, samtidig med at vi er i gang med at varetage verdens vigtigste arbejde.
Personalesammensætningen er en god blanding af køn, alder og humor, og der er plads til endnu flere i fællesskabet.
Vi har meget på hjertet, som vi håber du har lyst til at høre mere om, og det er et mantra for os, at det skal være sjovt at være barn i Akeleje, men det skal også være sjovt at gå på arbejde her.
Vi viser gerne rundt og giver os tid til dig, uanset om du er afklaret eller ej på at få sendt din ansøgning.
For begge stillinger er det gældende, at de er ledige fra 1.december 2026
Tid til forberedelse
Faglighed og pædagogisk kvalitet er afgørende for at lykkes med den politiske ambition om at skabe stærke fællesskaber for alle børn og unge, og det kræver tid og rum til fordybelse, refleksion og samarbejde for det pædagogiske personale. I Roskilde Kommune er det politisk prioriteret, at alle huse tildeles forberedelsestid. Forberedelsestiden skal give personalet mulighed for at arbejde mere systematisk med kerneopgaven, og samtidig skabe bedre rammer for den faglige udvikling, trivsel, arbejdsglæde og stærke fællesskaber – uden at gå på kompromis med børnetid og normering.
Som ansat i Roskilde Kommune er der forskellige personalefordele. Eksempelvis gratis træningsfaciliteter på Rådhuset, feriehuse, kunstforening og rabatter på træningscentre. Derudover arbejdes der vedvarende på at skabe bedre rammer for pædagogers arbejde gennem bl.a. efteruddannelse, forberedelsestid, og fleksibilitet i beskæftigelsesgrader og arbejdstid.
Kontaktinformation, frister og det praktiske
Hvis du vil vide mere om stillingen eller besøge os, kan du ringe til pædagogisk leder Tina Emborg Sørensen på tlf. 2152 3926.
Ansøgningsfristen er d. 20.10 og samtalerne afholdes i uge 43-44 i dagtimerne
Arbejdstiden for begge stillinger er 32-37 timer ugentligt.
Der indhentes straffe- og børneattest samt referencer inden ansættelse.
Ansøgningsfrist: d. 20. oktober 2026
Afdeling: Skovbrynet 8 4040 Jyllinge
Lokation: Lises Markvej 2, 4040 Jyllinge
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Er du klar på en spændende og aktiv hverdag med en masse glade og dejlige børn?Vallensbæk Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Pædagog til børnehaven i Børnehuset KlatretræetHelsingør Kommune · Nordsjælland, NordsjællandSe og ansøg
- Kære pædagog med stort P og kære garvede socialfaglige “schweizerkniv"Thisted Kommune · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- Vil du være med til at præge fremtidens pædagogik? Dynamisk pædagog søges til Bengerds HuseRingsted Kommune · Vestsjælland, VestsjællandSe og ansøg
- Pædagog til skole og SFO2 – 37 timerIshøj Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Pædagogisk medarbejder til Modtagecenter SandholmRøde Kors · Nordsjælland, NordsjællandSe og ansøg
- Pædagog til børnehaven RævedalsvejAalborg Kommune · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- Udviklingskonsulent til Handicapcenter FynRegion Syddanmark · Sydøstjylland, SydøstjyllandSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Kirketjener til Folkekirken VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VSe og ansøg
- Bioanalytikere til Leukæmigruppen – få gode vilkår i en hverdag med meningRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- BYGGESAGSBEHANDLER TIL ALLERØD KOMMUNEAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Erfaren procesoperatør søges på natholdJobTeam A/SSe og ansøg
- Produktionsmedarbejder med fødevare-erfaring søges nær SkanderborgJobTeam A/SSe og ansøg
- Industritekniker søges til præcisionsarbejde nær HørningJobTeam Metal A/SSe og ansøg
- Procesoperatør søges til papirproduktion i EsbjergJobTeam A/SSe og ansøg
- Maskinsnedker / Møbelsnedker søges til produktion af specialinventar nær Ikast (4-dages uge)JobTeam A/SSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Genopslag: Børnehuset Akeleje er flyttet i nyt hus og søger derfor to pædagoger
Roskilde kommune · Østsjælland