RehabiliteringsCenter for Muskelsvind søger en psykolog på fuld tid til 1,5 års barselsvikariat

Lokation
8000
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
6. oktober 2026
Ansøgningsfrist
28. oktober 2026
Kategori
Psykolog

Om jobbet

Har du lyst til at arbejde med højt specialiseret

rehabilitering til voksne og familier med komplekse vanskeligheder - og leder

du efter et sted med høje faglige ambitioner og højt til loftet? Så er du måske

den, vi leder efter til vores psykologteam i RehabiliteringsCenter for

Muskelsvind (RCFM).

Som psykolog i RCFM bliver du en del af et multidisciplinært,

dedikeret og dynamisk miljø med høj faglighed. Vi er et team på 18 konsulenter

med en helhedsorienteret tilgang, der arbejder for at gøre en forskel for

mennesker med muskelsvind og Amyotrofisk Lateral Sklerose (ALS). Vi møder

brugerne og deres pårørende i hjemmet, på kurser og ambulant. Foruden

afdelingen i Aarhus har vi en afdeling i Høje Taastrup. Samlet set er der ansat

ca. 50 medarbejdere, som udgøres af læger, ergo- og fysioterapeuter,

psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere og koordinatorer.

Vi søger en psykolog til arbejdet med børn og voksne med muskelsvind

(ikke ALS) i vores psykologteam og i vores konsulentfunktion. Psykologteamet

består af tre psykologer i Aarhus og to psykologer i Høje Taastrup.

Vi tilbyder dig

  • Ansættelse på 37 timer.
  • En velfungerende arbejdsplads med gode kolleger

og meget høj faglighed.

  • Et meningsfyldt job, hvor vi tilbyder indsatser

tilpasset den enkelte brugers behov.

  • Spændende og meningsfulde opgaver.
  • Et stærkt mono- og tværfagligt miljø med fagdage

til fordybelse.

  • Fleksibilitet til selv at planlægge opgaver og

arbejdstid.

  • Mulighed for hjemmearbejdsdage.
  • Løbende supervision.
  • Mulighed for deltagelse i den løbende organisatoriske

udvikling.

Opgaverne

  • Psykologsamtaler med brugerne og deres pårørende,

hvor vi tilbyder 1-5 støttende samtaler med fokus på udfordringerne i livet med

en muskelsvindsygdom. Samtalerne kan foregå virtuelt, i hjemmet eller i RCFM. Samtalerne

kan foregå virtuelt, i hjemmet eller i RCFM.

  • Psykologfaglig sparring til privatpraktiserende

psykologer om de særlige forhold i livet med muskelsvind. Mange brugere og

pårørende har stor gavn af samtaler hos os, mens nogle har brug for en større

psykologisk indsats i privat regi.

  • Konsulentarbejde med tværfaglig afdækning af

brugernes rehabiliteringsbehov og udarbejdelse af rehabiliteringsrapporter, i et

ligeværdigt samarbejde med andre fagpersoner i RCFM. Disse samtaler foregår som

regel i brugernes hjem.

  • Tværfaglige møder med lokale samarbejdspartnere,

der er tilknyttet brugeren, fx børnehave- og skolemøder, møder med hjemmepleje

og hjælpemiddelterapeut.

  • Undervisning af fagprofessionelle og brugere af

RCFM. Noget foregår på vores egne kurser

for brugere og deres pårørende, andet som sparring til brugere, pårørende og

personale på skoler, institutioner og plejecentre.

  • Støtte til RCFM’s brugere, hvis de har svært ved

at navigere i systemet.

  • Psykologfaglig sparring for kolleger med anden

faglighed.

  • Deltagelse i udvikling af tilbud med gruppesamtaler.

Hvad er særligt ved RCFM?

  • Psykologsamtalerne er en del af det samlede,

tværfaglige rehabiliteringsforløb.

  • En del af opgaverne foregår i brugernes eget

hjem.

  • Vi har et tæt og ligeværdigt tværfagligt

samarbejde og visiterer til RCFM’s ydelser i fællesskab.

  • Vi arbejder i tværfaglige teams omkring den

enkelte bruger, men har også mange selvstændige opgaver.

  • Vi har et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi

har hinandens ryg.

  • Vi har et basalt kendskab til hinandens

faglighed. Jobbet kræver, at du har interesse for at tilegne dig faglig viden

ud over den psykologfaglige og lysten til at sætte den i spil, når situationen

kalder på det.

  • Alle konsulenter har 10-15 rejsedage om året,

hvoraf nogle er med overnatning.

  • RCFM har et tæt samarbejde med Muskelsvindfonden

og dennes medlemsafdeling. Vi står bl.a. for undervisning om fagspecifikke

temaer på Muskelsvindfondens medlemsarrangementer

  • En mindre del af opgaverne ligger om aftenen

eller i weekenden.

Vi forventer, at du

  • Er uddannet psykolog med praksisuddannelse

(klinisk psykolog) og har erfaring med tværfagligt samarbejde.

  • ·

Kan arbejde selvstændigt og er god til at prioritere i dine opgaver og selv

tilrettelægge din kalender.

  • Kan rumme de svære samtaler og kan lade dem

blive på arbejde – og rækker ud efter en kollega for sparring, når det ikke er

muligt.

  • Har stor interesse for at tilegne dig viden om dine

kollegers faglighed - og har et skarpt øje for, hvornår der er behov for en

anden faglighed end din.

  • Kan samarbejde på tværs af fagskel i rollen som konsulent.
  • Har en positiv tilgang til andre og tager aktivt

del i det kollegiale fællesskab.

  • Trives med at bruge din faglighed i en

rådgivende og vejledende funktion.

  • Har samtaleerfaring med mennesker i sorg og krise.
  • Har erfaring med børnefamilier.
  • Har erfaring med gruppesamtaler.
  • Har lyst til at lære om rehabilitering ved

muskelsvind på højt specialiseret niveau.

  • Kan formulere dig godt på dansk, både mundtligt

og skriftligt.

  • Kan varetage enkelte samtaler på engelsk.
  • Har kørekort.

Jobbet kræver ikke forudgående kendskab til muskelsvind, men

erfaring med rehabilitering er en fordel.

Ansættelsesforhold

Stillingen er placeret i Aarhus,

hvorfra konsulentfunktionen dækker Jylland, Fyn og øerne. Der er en del kørsel

i arbejdstiden, så kørekort er nødvendigt. Der vil forekomme møder rundt i

landet, og du skal være indstillet på 10-15 rejsedage pr. år., indenfor landets

grænser.

37 timer ugentlig - med fleksible arbejdstider, ind imellem

weekend- eller aftenarbejde. Stillingen er tidsbegrænset til perioden fra 01.01.2027

til 30.06.2028.

Løn og arbejdsforhold svarende til kvalifikationer jf. de

regionale overenskomster.

Ansøgningsfrist: Onsdag den 28.10.2026 kl. 12.00

Der afholdes 1. ansættelsessamtale den 05.11.2026 og 2.

ansættelsessamtale den 12.11.2026. Der må forventes afvikling af

personlighedstest den 10.11.2026 for de ansøgere, der går videre til 2.

samtale.

Kontakt ledende overlæge Mette Makholm Pedersen eller

psykolog Anne Bøgeskov , hvis du vil høre mere om stillingen. Du kan læse

mere om RCFM på www.rcfm.dk

Mette Makholm Pedersens mail: [email protected]

og tlf.nr.: 2265 2441

Anne Bøgeskovs mail: [email protected]

og tlf.nr: 2265 2428

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

RehabiliteringsCenter for Muskelsvind søger en psykolog på fuld tid til 1,5 års barselsvikariat

Rehabiliteringscenter for Muskelsvind · 8000