Forsker og forskningskoordinator til Det Danske Bloddonorstudie (DBDS), Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital
Østjylland
- Lokation
- Østjylland
- Virksomhed
- Region Midtjylland
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 10. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 27. oktober 2026
- Kategori
- Biomediciner
Om jobbet
Vi søger en engageret og struktureret forsker til en kombineret stilling som forsker og forskningskoordinator i Det Danske Bloddonorstudie (DBDS). Stillingen er målrettet en profil, der kan drive egne forskningsprojekter og samtidig varetage en central rolle i koordineringen af forskningssamarbejder.
Arbejdspladsen tilbyder
Blodbank og Immunologi ved Aarhus Universitetshospital er Region Midtjyllands specialafdeling i Klinisk Immunologi. Afdelingen har ca. 220 ansatte og varetager produktionen af blodkomponenter, transfusionsmedicinske og transplantationsimmunologiske analyser, udredning og rådgivning, testning for hiv og hepatitis, autoimmundiagnostik og udredning af immundefekter.
Det Danske Bloddonorstudie (DBDS) er et stort nationalt forskningsprojekt, baseret på en af verdens største biobanker med mere end 180.000 deltagere og over 3 millioner plasmaprøver. Studiet kombinerer laboratoriedata og registeroplysninger med indsamlede fænotypedata, fx via spørgeskemaer. Der forskes i en bred vifte af emner – herunder helbredsudfald, genetiske faktorer og plasma-biomarkører for forskellige sygdomme.
Stillingen giver en enestående mulighed for at bidrage både til dataanalyse og laboratoriearbejde i store, befolkningsbaserede forskningsprojekter. Du bliver en central del af vores team og får mulighed for at anvende din faglige ekspertise i forskning, der har potentiale til at forbedre folkesundheden.
Stillingsbeskrivelse
Stillingen kombinerer selvstændig forskningsaktivitet med en koordinerende funktion i DBDS-projekter og samarbejder i Region Midtjylland.
Som forsker vil du arbejde med en række projekter i DBDS med fokus på neurodegenerative sygdomme, immundefekter og kropskomposition, herunder studier af infektioner og inflammatoriske processer. Arbejdet spænder fra registerbaserede analyser til studier baseret på longitudinelle blodprøver og foregår både selvstændigt og i tæt samarbejde med andre.
Som forskningskoordinator vil du have en central rolle i at sikre fremdrift og sammenhæng på tværs af DBDS-projekter i Region Midtjylland. Du fungerer som tovholder for samarbejder og sikrer koordinering og fremdrift i projekter på tværs af interne og eksterne samarbejdspartnere. Du bidrager desuden væsentligt til arbejdet med etiske protokoller og større fondsansøgninger fra idéudvikling og prioritering til udarbejdelse af ansøgningstekst, budgettering og koordinering frem mod indsendelse.
Vi forventer, at du
- har en ph.d.-grad inden for biomedicin eller et beslægtet område
- har forskningserfaring inden for immundefekter og kropskomposition samt erfaring med eller interesse for neurodegenerative sygdomme
- har erfaring med laboratoriebaseret forskning og biomarkøranalyser
- har erfaring med projektledelse og koordinering af forskningsprojekter og samarbejder
- har erfaring med udvikling og design af forskningsprojekter
- har erfaring med inklusion af forsøgsdeltagere og gennemførelse populationsbaserede studier
- har erfaring med udarbejdelse af fondsansøgninger og etiske protokoller
- har indsigt i juridiske og databeskyttelsesmæssige forhold ved brug af biologisk materiale
- arbejder struktureret og kan bevare overblik over flere samtidige projekter
- har stærke samarbejdsevner og trives i tværfaglige miljøer
- har stærke kommunikationsevner på dansk og engelsk
- kendskab til DBDS samt arbejdsgange i en blodbank vægtes højt.
Det er en forudsætning for ansættelse, at ovenstående kvalifikationer i væsentligt omfang imødekommes.
Stillingen har base på Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital hos lærestolsprofessor Christian Erikstrup.
Stillingen er tidsbegrænset til 5 år med mulighed for forlængelse og er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Tiltrædelse pr. 1. december 2026 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Ansøgning og kontakt
Ansøgningen bedes udformet på dansk eller engelsk og skal være modtaget senest d. 27. oktober 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes kort derefter. Evt. spørgsmål til opslaget kan rettes til leder af forskningsgruppen, ledende professor, overlæge Christian Erikstrup.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Afdeling: Blodbank og Immunologi
Ansøgningsfrist: 27 October 2026
Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Pædagogisk håndværker/Handyman søges til JobberietAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- 1. Assistent til Burger King i KoldingBurger King Vejle S · Kolding, KoldingSe og ansøg
- Restaurantchef til Burger King i KoldingBurger King Vejle S · Kolding, KoldingSe og ansøg
- Grå anlægsgartner eller brolægger søgesNordjysk Anlæg · Nørresundby, NørresundbySe og ansøg
- Bartender søges.Heltn ApS · Frederiksberg, FrederiksbergSe og ansøg
- Servicemedarbejder søges til OZZYMEX RestaurantOzzy Mex · Nykøbing F, Nykøbing FSe og ansøg
- Gulvsliber søges til Netto EntrepriseNETTO ENTREPRISESe og ansøg
- Efterskolelærer til Hjemly Idrætsefterskole – vil du udvikle unge mennesker og dygtige fodboldspillere?Hjemly Fri- & Idrætsefterskole · Ringe, RingeSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Forsker og forskningskoordinator til Det Danske Bloddonorstudie (DBDS), Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland · Østjylland