Sales Manager (Governmental sales)

Experis

Storkøbenhavn

Lokation
Storkøbenhavn
Virksomhed
Experis
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
7. oktober 2026
Kategori
Salgschef

Om jobbet

Part time/Full time: Full time

Employment type: Permanent employment

Location: Ballerup

Industry: Sales Support/Assistance

Job function: Sales/Business Development

Apply by date: 06-11-2026

Sales Manager (Governmental sales)

Linde Gas – Ballerup

Er du en motiverende og nærværende leder, der brænder for at udvikle mennesker, skabe stærke teams og sikre kommercielle resultater gennem andre?

Hos Linde Gas søger vi en Sales Manager til at lede vores Governmental Sales-team, som arbejder med kunder inden for healthcare, pharma og den offentlige sektor. Du overtager et erfarent og velfungerende team med stærke relationer internt, høj faglighed og stor kommerciel indsigt. Derfor bliver din vigtigste opgave ikke at være den bedste sælger i rummet, men at skabe de bedste rammer for, at teamet kan fortsætte med at lykkes.

Rollen har et tydeligt fokus på personaleledelse, coaching og udvikling af medarbejderne, samtidig med at du sikrer den overordnede kommercielle retning, salgsperformance og fortsatte vækst i forretningsområdet.

Rollen

Som Sales Manager får du ansvaret for at lede og udvikle Governmental Sales-forretningen med fokus på stærke og langvarige kunderelationer, høj kundetilfredshed og en professionel håndtering af det offentlige marked. Du får ledelsesansvaret for et etableret team af erfarne salgsprofiler med indgående kendskab til offentlige kunder, udbudsprocesser og de regelsæt, der præger markedet.

Din rolle bliver i høj grad at fungere som sparringspartner, coach og leder, der skaber retning, engagement og et stærkt fællesskab i teamet. Du vil ikke selv have direkte kundeansvar, men indgå i dialog om strategiske kunder, større udbud, kontrakter og kommercielle beslutninger for at understøtte teamets succes.

Som leder skal du sikre høj performance gennem tydelige mål, løbende udvikling af medarbejderne og et tæt samarbejde med øvrige funktioner på tværs af organisationen. Samtidig bidrager du til, at organisationen fortsat navigerer sikkert og professionelt i de rammer og krav, der kendetegner samarbejdet med offentlige kunder.

Du refererer til vores Sales Director og bliver en central del af den kommercielle ledelse i Danmark.

Dine primære ansvarsområder

  • Definere og eksekvere den strategi for Governmental Sales-segmentet med fokus på bæredygtig vækst, lønsomhed, kundeloyalitet og udvikling af nye markedsmuligheder.
  • Lede, coache og udvikle et erfarent salgsteam samt skabe en kultur præget af ansvarlighed, samarbejde, høj performance og kontinuerlig udvikling.
  • Sikre stærke relationer til strategiske kunder og nøgleinteressenter samt understøtte teamet i kontraktforhandlinger, kundeudvikling og langsigtet værdiskabelse.
  • Sikre høj kvalitet i udbudsprocesser, tender management, kommerciel eksekvering og kundeengagement på tværs af kundeporteføljen.
  • Drive forecasting, salgsplanlægning, pipeline management og KPI-opfølgning for at sikre levering på forretningens kommercielle mål.
  • Samarbejde tæt med Product Management, Pricing, Business Development, Sales Success og øvrige kommercielle og operationelle funktioner for at sikre kundeorienterede, sikre og værdiskabende løsninger.

Din profil

Vi søger en erfaren leder, som motiveres af at skabe resultater gennem mennesker. Du er en leder, der formår at skabe engagement og retning i et team af højt specialiserede og erfarne medarbejdere, og du forstår balancen mellem at udfordre, støtte og give plads.

Du har sandsynligvis erfaring fra ledelse af B2B-salgsorganisationer og har opnået dokumenterede resultater inden for salgsledelse, forretningsudvikling og kommerciel eksekvering.

Vi forventer at du kommer med

  • Relevant videregående uddannelse, kun eksempelvis være uddannelse indenfor ingeniørvidenskab, business administration eller statskundskab.
  • Solid erfaring med B2B-salg og kommerciel ledelse.
  • Dokumenterede resultater inden for vækst, kundeudvikling og forretningsledelse.
  • Erfaring med ledelse, motivation og udvikling af salgsteams i et performanceorienteret miljø.
  • Erfaring med strategiske kunderelationer, kontraktforhandlinger og komplekse beslutningsprocesser.
  • Erfaring med offentlige kunder, healthcare eller udbudsprocesser er en fordel.
  • Flydende dansk og engelsk i både skrift og tale.

Som person er du kendetegnet ved

  • Have en stærk og motiverende ledelsesstil med fokus på udvikling af mennesker.
  • Kunne skabe følgeskab og engagement blandt erfarne medarbejdere.
  • Være dygtig til at opbygge tillidsfulde relationer med kunder, kolleger og andre interessenter.
  • Have stærk forretningsforståelse og evnen til at omsætte markedsindsigter og data til konkrete handlinger og beslutninger.
  • Være strategisk tænkende og samtidig operationelt stærk i opfølgning og eksekvering.
  • Have et stærkt kundeorienteret mindset kombineret med høj integritet og troværdighed.
  • Trives i et dynamisk miljø, hvor medarbejdere, kunder, sikkerhed og kommercielle resultater er lige vigtige.
  • Være en samarbejdende leder, som skaber resultater gennem tværfunktionelt samarbejde og stærke relationer.

Hvad gør stillingen attraktiv?

Linde Gas er en global markedsleder inden for industrielle gasser og tekniske løsninger. I denne rolle får du mulighed for at træde ind i en veletableret forretning med et stærkt markedspositioneret team, hvor du kan fokusere på det, der skaber størst værdi: ledelse og udvikling af mennesker.

Du overtager en gruppe erfarne medarbejdere, som kender både kunderne, markedet og hinanden godt. Det giver et stærkt fundament, hvor din succes i høj grad bliver målt på din evne til at udvikle organisationen, styrke samarbejdet og sikre fortsat høj performance. Samtidig får du en central rolle i en international virksomhed med stærke værdier, høj faglighed og gode muligheder for både personlig og professionel udvikling.

Stillingen er placeret i Ballerup, og der forventes ikke rejseaktivitet.

Om Linde Gas

Linde er en af verdens største virksomheder inden for industrielle gasser og engineering med en omsætning på USD 31 mia. (€26 mia.) i 2021. Vi arbejder hver dag ud fra vores mission “Making our world more productive” ved at levere løsninger, teknologier og services af højeste kvalitet, der forbedrer vores kunders performance. Samtidig leder vi globalt an med “Linde Green” og bidrager aktivt til den grønne omstilling.

Vores værdier – Safety, Integrity, Accountability, Inclusion og Community – er fundamentet for alt, hvad vi gør. Vi prioriterer sikkerhed, ordentlighed, innovation og mangfoldighed og støtter aktivt de lokalsamfund, vi er en del af.

Udover en attraktiv lønpakke tilbyder vi pensions- og forsikringsordning. Vi arbejder aktivt for ligestilling og diversitet og opfordrer kandidater med forskellige baggrunde og erfaringer til at søge stillingen.

OBS! Vi forbeholder os retten til at indkalde til samtale løbende og før ansøgingsfristen.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Sales Manager (Governmental sales)

Experis · Storkøbenhavn