Salgs- og indkøbskoordinator søges til Pure Brands’ nye kontor i Vejle

HiTalento ApS

1124 København K

Lokation
1124 København K
Virksomhed
HiTalento ApS
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
29. september 2026
Ansøgningsfrist
25. november 2026
Kategori
Salgskoordinator

Om jobbet

Pure Brands er en del af Scan Wear-koncernen. Vi står bag vores brands, TinyOne og Pure Lime , som sælges gennem egne webshops, detailpartnere og udvalgte markedspladser. Vi åbner kontor i Vejle, og du får derfor mulighed for at være med fra starten i opbygningen af en ny forretningsenhed.

Som Salgs- og Indkøbskoordinator bliver du bindeled mellem leverandører og salgsfunktionenen. Du følger ordrerne tæt gennem hele processen – fra produktion til levering – og er med til at sikre valide data og levering til tiden via et samarbejde på tværs af vores internationale værdikæde. Samtidig får du en central rolle i at forstå salgskanalerne med fokus på vareflow og lager samt være med til at omsætte det til konkrete handlinger.

Dine arbejdsopgaver

  • Binde købsordrer sammen med Pure Brands' behov, så varer, mængder og timing matcher behovet på tværs af forretningen.
  • Udarbejdelse af ordrer, og sikring af stamdata
  • Opfølgning på købsordrer, leverancer og deadlines
  • Koordinering og opfølgning på salgsordrer med vores B2B-kunder
  • Overvågning af lagerbeholdninger i forhold til salg og behov.
  • Diverse administrative ad hoc-opgaver

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring med indkøb, ordrekoordinering eller supply chain – gerne fra tekstil-, mode- eller livsstilsbranchen
  • Er fortrolig med at læse lager- og salgsdata i Excel og omsætte dem til handling via f.eks. genbestilling
  • Arbejder struktureret og med øje for detaljen – også når der er travlt og mange bolde i luften
  • Trives med mange kontaktflader og tager selvstændigt ansvar for dine opgaver
  • Kommunikerer professionelt på både dansk og engelsk i skrift og tale

Vi tilbyder

  • En mulighed for at være med fra starten i opbygningen af en ny forretningsenhed
  • En spændende og alsidig stilling i en international virksomhed
  • Fleksible arbejdstider, frokostordning og en attraktiv pensionsordning
  • Stor kontaktflade til både leverandører og kollegaer på tværs af organisationen
  • Mulighed for ansvar og faglig udvikling
  • Et uformelt, engageret og dynamisk arbejdsmiljø
  • Gode kollegaer og en arbejdsplads med korte beslutningsveje

Praktisk information

Stillingen kan tilrettelægges som deltid eller fuldtid mellem 30 og 37 timer med arbejdsplads på vores nye kontor i Vejle tæt på motorvejen (Lysholt Allé 10, 7100 Vejle).

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Send derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Pure Brands ApS

Pure Brands er et danskejet salgsselskab og en del af Scan Wear-koncernen med base i Vejle. Vi står bag vores brands TinyOne og Pure Lime, som vi bringer ud til kunder gennem flere salgskanaler – fra egne webshops og førende markedspladser til udvalgte detailpartnere.

Med fokus på brandudvikling, e-commerce og international vækst arbejder vi målrettet på at udvikle stærke brands og skabe vækst på tværs af markeder og salgskanaler.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Salgs- og indkøbskoordinator søges til Pure Brands’ nye kontor i Vejle

HiTalento ApS · 1124 København K