Senior Engineer til Broer og Anlægskonstruktioner

AFRY

Storkøbenhavn

Lokation
Storkøbenhavn
Virksomhed
AFRY
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
18. september 2026
Kategori
Civilingeniør

Om jobbet

Stillingsbeskrivelse

Vær med til at forme fremtidens infrastruktur og indtag en nøglerolle i spændende bro- og anlægsprojekter for nogle af Danmarks mest betydningsfulde bygherrer.

Transportation i AFRY udvikler og rådgiver om bæredygtig transportinfrastruktur til fremtidens generationer. Du vil blive del af et ambitiøst tværfagligt team, der sætter en ære i at finde funktionelle, bæredygtige og innovative løsninger indenfor bl.a. veje, broer og tunneler, jernbaner, Mekanisk- og el-installationer i tunneler og ITS-systemer ifm. trafikinformationer på motorveje og mange andre anlægsopgaver.

I Civil Engineering, der er en del af Transportation, bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, der arbejder med bl.a. vej, afvanding, bane, broer, tunneler, geoteknik og anlægskonstruktioner på tværs af Danmark.

Jobbeskrivelse

Som Senior Engineer får du en central rolle i udviklingen af vores aktiviteter inden for broer og bygværker. Du bliver en vigtig faglig sparringspartner og får ansvar for både projekter, kunder. Dine opgaver vil omfatte

  • Design, projektering og udarbejdelse af udbudsmateriale
  • Kvalitetssikring og teknisk sparring inden for broer og anlægskonstruktioner
  • Projektledelse og fagledelse på projekter inden for drift, vedligeholdelse og nyanlæg
  • General- og særeftersyns opgaver
  • Bidrag til tilbudsarbejde og forretningsudvikling på tværs af Civil Engineering.

I dette job får du mulighed for gradvist at overtage et større ansvar for afdelingens drift- og vedligeholdelsesopgaver på større bygværker. Vi ser rollen på sigt kan udvikle sig mod teamledelse.

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har en solid teknisk baggrund og erfaring fra rådgiverbranchen eller lignende. Du kan også have

  • Uddannelse som civil- eller diplomingeniør i en bygnings- eller konstruktionsretning kombineret med minimum 10 års erfaring.
  • Erfaring med broer, tunneler, fundering, støttevægge, vandkonstruktioner eller andre anlægskonstruktioner
  • Dokumenteret erfaring med drift og vedligeholdelse af broer og bygværker
  • Erfaring med projektledelse, fagledelse eller koordinering af komplekse anlægsprojekter
  • Dansk- og engelskkundskaber på professionelt niveau.

Derudover lægger vi vægt på gode samarbejdsevner, nytænkning, interesse for bæredygtighed samt lyst til at arbejde tæt sammen med kunder og projektteams.

Firmabeskrivelse

AFRY leverer ingeniørydelser, projektledelse og rådgivning, der fremmer transformation inden for industri, energi og infrastruktur. Med eksperter over hele verden kombinerer vi globalt udsyn med lokal indsigt og dyb brancheforståelse for at skabe værdi for kommende generationer. Vores principper – Result driven, Client Centric, Empowering, Accountable – viser vejen for, hvordan vi arbejder og lykkes sammen. Bliv en del af AFRY, og vær med til at drive omstillingen til et bæredygtigt og resilient samfund.

Yderligere oplysninger

Vi er et af Nordens største ingeniørhuse og sætter rammerne for en god arbejdsplads, hvor digitalisering og bæredygtighed er strategiske pejlemærker. Her kan du udvikle din faglighed gennem projekter fra A-Z, og på tværs af fag og landegrænser.

Sparring, feedback og teamwork er nøgleord i vores daglige arbejde. Og vi efterstræber en venlig og rummelig kultur med respekt for hinanden. Vi arbejder bevidst med inklusion og diversitet – hos os kan du være dig selv.

Vi tror på, at trivsel skaber resultater – derfor tilbyder vi en god pensionsordning og sundhedsforsikring, frokostordning, fleksibilitet – uanset hvor du er i livet - og ikke mindst sociale arrangementer, der gør det sjovt at gå på arbejde.

Arbejdssted

AFRY har 9 lokationer i Danmark. Transportation har medarbejdere i Herlev, Herning og Aarhus. Dit udgangspunkt vil være kontoret i Herlev.

Interesseret ?

Send motiveret CV snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtaler.

Kontakt

Har du spørgsmål til jobbet eller til AFRY som arbejdsplads er du velkommen til at kontakte Service Area Manager Ali Al-Jaberi, på telefon +45 2131 4663.

At AFRY, we engineer change in everything we do. Change happens when brave ideas come together. When we collaborate, innovate technology, and embrace challenging points of view. That’s how we're making future. We are actively looking for qualified candidates to join our inclusive and diverse teams across the globe. Join us in accelerating the transition towards a sustainable future.

Apply information

Position: Senior Engineer til Broer og Anlægskonstruktioner

Location: Herlev

Country: Denmark

Reference number

REF15519W

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Senior Engineer til Broer og Anlægskonstruktioner

AFRY · Storkøbenhavn