Senioranklagere til Statsadvokaten i København

Rigspolitiet

1604 København V

Lokation
1604 København V
Virksomhed
Rigspolitiet
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
12. oktober 2026
Ansøgningsfrist
2. november 2026
Kategori
Juridisk rådgiver

Om jobbet

Statsadvokaten i København søger senioranklagere, der har lyst til at være en del af vores hold, hvor ordentlighed, høj faglighed og ægte arbejdsglæde er afgørende. Stillingerne er ledige til besættelse pr. 1. januar 2027 og er placeret i Tilsynssøjlen.

Om stillingerne

Statsadvokaterne fører tilsyn med politikredsenes behandling af straffesager. Tilsynet omfatter blandt andet politikredsenes implementering og anvendelse af regler og retningslinjer for behandlingen af straffesager, tiltalepraksis, sanktionspåstande, afgørelser og iagttagelse af tidsfrister.

Tilsynet skal være med til at underbygge høj retssikkerhed og ordentlighed i straffesagsbehandlingen.

Som senioranklager i Tilsynssøjlen vil du få et spændende og udviklende arbejde, hvor du bl.a. vil skulle understøtte statsadvokatens tilsyn med politikredsene.

Dit arbejde vil bl.a. bestå i at

  • være med til at identificere forbedringspotentialer i forbindelse med tilsynet,
  • udføre tilsynsopgaver,
  • deltage i samarbejdet med politikredsene og andre eksterne samarbejdspartnere,
  • foretage sagsbehandling i forskellige former for sager, herunder klagesager,
  • møde i landsretten.

Dig

Du er en erfaren anklager eller senioranklager, som er engageret, har helhedssyn, og som evner at løse konkrete og generelle juridiske spørgsmål på et højt fagligt niveau. Du har gode formidlingsevner og er god til at samarbejde. Du har en positiv indstilling og lyst til at gøre en forskel.

Endelig trives du i en kombination af generelle opgaver, behandlingen af konkrete sager og retsarbejde og er god til at disponere din tid og prioritere mellem dine opgaver. Og allervigtigst – du har lyst til at udvikle dig hos os og bidrage til, at Statsadvokaten i København er et godt sted at være, som leverer og understøtter straffesagsbehandlingen på et højt fagligt niveau.

Os

Statsadvokaten i København består af ca. 75 medarbejdere. Hos os får du et udviklende job på en dynamisk arbejdsplads, der har alsidige og udfordrende opgaver og fokus på høj faglighed og kvalitet. Vi har et stærkt og uhøjtideligt fællesskab på tværs af alle personalegrupper, og du vil kunne sparre med og søge inspiration hos dygtige og engagerede kollegaer.

Vi lægger stor vægt på at sikre et godt og inspirerende arbejdsmiljø, og at der er en fornuftig balance mellem arbejds- og privatliv.

Løn- og ansættelsesvilkår

Hvis du er senioranklager og nyligt har afsluttet turnus i anklagemyndigheden, bliver du som udgangspunkt lønmæssigt indplaceret som fuldmægtig med rådighedstillæg efter overenskomsten for akademikere i staten samt grunduddannelsestillæg efter overenskomstens bilag vedrørende oversigt over tillæg og særbestemmelser. Har du minimum fem års anciennitet, gennemført turnus og i alt haft tre forskellige jobs eller funktioner, vil du ligeledes efter samme bilag blive honoreret med et efter turnus-tillæg. Indplacering og eventuelle andre tillæg forhandles via tillidsrepræsentanten.

Hvis du er senioranklager med mere erfaring, bliver du lønmæssigt indplaceret som specialkonsulent efter overenskomsten for akademikere i staten, medmindre du i forvejen er tjenestemand. Indplaceringen i basislønintervallet inkl. pension og eventuelle tillæg forhandles individuelt.

Stillingens ansættelsesområde er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Hvis du allerede er ansat på Justitsministeriets ansættelsesområde, vil et skifte til stillingen være en rokering inden for området.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau – normalt til klassifikationsgraden Hemmeligt. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig. Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at du til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerheds-god¬kendelse.

Dit arbejdssted bliver Statsadvokaten i København, Kampmannsgade 1, 1604 København V.

Søger du?

Har du lyst til at blive en del af Statsadvokaten i København, så send din ansøgning og CV via dette link. Hvis du ikke i forvejen er ansat i anklagemyndigheden, bedes du også sende relevante eksamenspapirer.

Du kan få mere information om stillingen ved at kontakte vicestatsadvokat Nanna Flindt Grønning, telefon 40 10 43 36 eller e-mail [email protected].

Ansøgningsfristen er mandag den 2. november 2026, og vi forventer at afholde samtaler løbende.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Senioranklagere til Statsadvokaten i København

Rigspolitiet · 1604 København V