Service- og vægttekniker i Holstebro

Lokation
7500 Holstebro
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
27. september 2026
Ansøgningsfrist
23. november 2026
Kategori
Ejendomsservicetekniker

Om jobbet

Lær et fag, de færreste kender, men som hele Danmark er afhængigt af.

Alt hvad der produceres, handles og transporteres, skal vejes. Som vægtservicetekniker får du et håndværk, kun få mestrer, stor selvstændighed i hverdagen og opgaver i hele landet. Og du kommer med på holdet i en virksomhed, der er i fuld gang med at udvikle sig. Vi ansætter, når den rette dukker op, så send din ansøgning i dag. Vi læser dem løbende.

"Det bedste ved jobbet er selvstændigheden. Frihed under eget ansvar, og man kommer rundt og ser en masse. Det er noget helt andet end at være lokal tekniker."

Carsten, servicetekniker hos Holstebro Vægtservice

Hvem er du?

Din indstilling betyder mere end dit eksamensbevis. Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét, men du skal have lyst til at lære, tage fat og møde kunderne i øjenhøjde.

Vi arbejder med mange fagligheder og ved godt, at de ikke alle findes i én person. Kan du to eller flere af disse områder, vil vi gerne høre fra dig:

  • Elektronik og el-arbejde
  • Mekanik og montage
  • Håndværk i bred forstand
  • Støbning og fundamentarbejde
  • Smedearbejde og svejsning
  • Fejlfinding, du kan lide at finde ud af hvorfor noget ikke virker

to eller flere af områderne er nok til at komme i gang. Resten lærer du hos os. Kendskab til elektronik er en fordel, men ikke et krav. Kørekort skal du have, da vi løser opgaver i hele landet.

Hvad går arbejdet ud på?

  • Installation, kalibrering og service af vægte, fra små butiksvægte til brovægte på over 100 ton
  • Fejlfinding og reparation hos kunder og på værkstedet
  • Kundebesøg med både planlagte og akutte opgaver

Du starter side om side med erfarne kolleger, der har kendt branchen i årtier. Med tiden får du dine egne opgaver og kunder, så du selv kan være med til at planlægge din dag.

Det får du

  • Egen servicevogn og udkørsel hjemmefra, når det giver mening
  • Fast base i Holstebro med værksted og gode kolleger tæt på
  • Faste arbejdstider : mandag til torsdag 7 til 16, fredag 7 til 12.

Weekenden starter fredag middag

  • Pension og fritvalgskonto og ordnede forhold hele vejen rundt
  • Fleksibilitet efter behov, det skal kunne hænge sammen med livet udenom
  • Reel indflydelse : vi bygger virksomheden op lige nu, og du er med til at forme den

Hvorfor Holstebro Vægtservice?

Holstebro Vægtservicehar rødder tilbage til 1977 og er i dag en del af VF Stålindustri. Vi er midt i en udvikling, hvor vi bygger virksomheden stærkere op, både fagligt og digitalt. Her er du ikke et nummer i en stor organisation. Vi er et lille team, hvor du kender dine kolleger, dine kunder og dine opgaver.

Sådan søger du

Send et par linjer om dig selv og gerne et CV til [email protected] , eller ring til Tobias på +45 20 23 93 99 , hvis du vil høre mere først.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder det rette match.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Service- og vægttekniker i Holstebro

V.F. STÅLINDUSTRI A/S · 7500 Holstebro