Serviceassistent/-medarbejder søges til Servicecentret på Regionshospitalet Silkeborg, Hospitalsenhed Midt
8600 Silkeborg
- Lokation
- 8600 Silkeborg
- Virksomhed
- Region Midtjylland
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 9. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 25. oktober 2026
- Kategori
- Portør
Om jobbet
Bliv en del af Servicecentret på Regionshospitalet i Silkeborg Har du lyst til en hverdag med praktiske opgaver, variation og kontakt med mange forskellige mennesker? Og motiverer det dig at yde god service, være omstillingsparat og få tingene til at fungere? Så kan du være vores nye kollega i Servicecentret i Silkeborg.
Vi søger en kollega, der tager ansvar og møder andre med et smil
Du trives med praktisk arbejde og kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre. Du arbejder struktureret, følger opgaverne til dørs og bevarer overblikket, når dagens prioriteringer ændrer sig.
Vi lægger vægt på, at du er imødekommende, mødestabil og har lyst til at bidrage til et godt samarbejde. Du skal kunne bruge digitale værktøjer i forbindelse med blandt andet scanning og bestilling af varer og være indstillet på at lære de systemer, vi arbejder med.
Erfaring som serviceassistent, servicemedarbejder, lager eller logistik kan være en fordel. Fortæl os gerne, hvordan din erfaring og dine kompetencer kan komme i spil hos os. Stillingen er på 37 timer pr. uge. Arbejdstiden er fortrinsvis i dagtimerne, men der kan forekomme enkelte weekendvagter.
En hverdag med variation og ansvar
Vores opgaver er samlet i forskellige opgaveprofiler, og flertallet af medarbejderne indgår i jobrotation. Det giver variation i hverdagen og mulighed for at arbejde med flere funktioner. Du skal derfor have lyst til at lære nye opgaver, tage ansvar og samarbejde med kolleger om at få dagens opgaver løst.
Som en del af Teknisk Afdeling bidrager Servicecentret til, at hospitalets hverdag hænger sammen. Vi løser en bred vifte af serviceopgaver, der understøtter arbejdet på hospitalets afdelinger, og du bliver en del af et team med 10 medarbejdere.
Eksempler på opgaver, som løses i teamet
- Rengøring af lokaler, garderober og omklædningsrum
- Serviceopgaver i Blodprøver og Biokemi, bl.a. klargøring af rekvisitter til bioanalytikere
- Optælling, bestilling og håndtering af hospitalets linned og uniformer
- Varetage udlån af bestilte hjælpemidler til indlagte og udskrevne patienter
- Affaldshåndtering og sortering
- Depotfunktion med ansvar for varemodtagelse, scanning, bestilling og placering af størstedelen af hospitalets varer inkl. omdeling af post
- Udlån af garderobeskabe
Vi leder efter dig, der
- Har erfaring med rengøring – gerne fra hospitalsområdet.
- Har lyst og gåpåmod til at tage fat på forskellige opgaver.
- Trives med praktisk arbejde og er indstillet på, at det kan være fysisk krævende.
- Møder andre med en venlig og serviceorienteret tilgang og kommunikerer klart.
- Er fleksibel og hjælpsom og bidrager til, at vi løser opgaverne sammen.
- Kan omstille dig, når dagens opgaver ændrer sig, og er mødestabil.
- Er engageret, tager ansvar og følger dine opgaver til dørs.
- Kan bruge IT på almindeligt brugerniveau, da du skal registrere og kvittere for udførte opgaver.
Om Servicecentret
Servicecentret varetager primært servicefunktionerne bag om det kliniske arbejde, så læger og sygeplejersker kan sikre den bedste behandling af patienterne. Vi er en afdeling på ca. 550 medarbejdere, der holder hospitalet kørende ved at sikre vare- og linnedforsyning, affaldshåndtering, madlavning til patienter og personale, rengøring, transport mellem hospitaler, tekniske reparationer, bemanding af hospitalets informationer og meget andet.
Servicecentret er delt op i syv underafsnit med hver sin afsnitsleder og varetager opgaver på alle Hospitalsenhed Midts fire matrikler. Du kan se mere om afdelingen her: https://www.fagperson.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger/servicecentret/om-servicecentret/
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
📞 Teamleder Michael Stitz, tlf. 78 44 16 27
📞 Koordinator Pia Brorson tlf. 78 41 58 09
Din ansøgning
Send din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring via stillingsopslaget senest: Mandag den 25. oktober 2026
Ansættelsessamtaler afholdes: Onsdag den 28. oktober 2026
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Servicecentret.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Servicemedarbejder – til Afdelingen for Børn og UngeRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- Serviceassistenter/ufaglærte serviceassistenter søges til Sengeafsnit Børn i Forsyning og Service Øst på AUHRegion Midtjylland · Aarhus N, Aarhus NSe og ansøg
- Genopslag - Vi søger rengøringsassistenter til Serviceafdelingen på Holbæk SygehusRegion Sjælland · Holbæk, HolbækSe og ansøg
- Psykiatrien i Roskilde søger en ny kollega til serviceafdelingen i weekendenRegion Sjælland · Roskilde, RoskildeSe og ansøg
- Serviceassistenter til Serviceafsnittet Midt- og Vestsjællands Hospital SlagelseRegion Sjælland · Slagelse, SlagelseSe og ansøg
- ergoterapeutstuderende studiejob i weekenden, sengeafsnit for ældresygdomme SUH-KøgeRegion Sjælland · Køge, KøgeSe og ansøg
- Service 2 på Regionshospitalet Viborg, søger nye kolleger.Region Midtjylland · Viborg, ViborgSe og ansøg
- Team 8 søger en ny kollega til aftenholdet – er det dig?Region Sjælland · Holbæk, HolbækSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Kirketjener til Folkekirken VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VSe og ansøg
- Bioanalytikere til Leukæmigruppen – få gode vilkår i en hverdag med meningRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- BYGGESAGSBEHANDLER TIL ALLERØD KOMMUNEAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Erfaren procesoperatør søges på natholdJobTeam A/SSe og ansøg
- Produktionsmedarbejder med fødevare-erfaring søges nær SkanderborgJobTeam A/SSe og ansøg
- Industritekniker søges til præcisionsarbejde nær HørningJobTeam Metal A/SSe og ansøg
- Procesoperatør søges til papirproduktion i EsbjergJobTeam A/SSe og ansøg
- Maskinsnedker / Møbelsnedker søges til produktion af specialinventar nær Ikast (4-dages uge)JobTeam A/SSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Serviceassistent/-medarbejder søges til Servicecentret på Regionshospitalet Silkeborg, Hospitalsenhed Midt
Region Midtjylland · 8600 Silkeborg