Social- og sundhedsassistent-elever med eller uden grundforløb 2

Ballerup Kommune

2750 Ballerup

Lokation
2750 Ballerup
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
21. oktober 2026
Ansøgningsfrist
18. november 2026
Kategori
Social- og sundhedsassistentelev

Om jobbet

Ballerup Kommune søger social- og sundhedsassistentelever

  • SSA-elever til opstart på hovedforløbet i januar 2027
  • SSA-elever over 25 år, der påbegynder Grundforløb 2 (GF2) i februar 2027

(hovedforløbsstart i august 2027)

Har du lyst og mod til at pleje og yde omsorg for andre mennesker? Er du nysgerrig, engageret og reflekterende? Så er du måske en af de elever, vi søger.

Dine vigtigste opgaver

  • Som social- og sundhedsassistentelev kommer du til at arbejde med omsorgs-, og sygeplejefaglige og rehabiliterende opgaver hos den enkelte borger, som skal have støtte i dagligdagen. Du får en god alsidig uddannelse, hvor der er mulighed for både personlig og faglig udvikling
  • Vi søger elever der har social forståelse, lyst og motivation samt interesse og et personligt overskud til omsorgsarbejde. Det er derudover vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, er opsøgende, nysgerrig og reflekterende med gode kommunikative færdigheder.

Dine kompetencer

  • At du er mødestabil og motiveret for at lære
  • At du er god til at kommunikere
  • At du tager medansvar for din uddannelse og deltager aktivt
  • At du kan reflektere over din egen rolle i samarbejdsrelationer
  • At du er dygtig, ansvarlig og stabil - både i skole og oplæring
  • At du kan cykle trafiksikkert, da det er et krav i hjemmeplejen
  • At du er indstillet på, at der kan forekomme weekend/aftenvagter
  • At du har gyldig opholds- og arbejdstilladelse i hele uddannelsesperioden.

Adgangskrav

  • Bestået eller igangværende - Grundforløb 2 (GF2) rettet mod en social- og sundhedsuddannelse (fortsættelse på hovedforløbet betinges af et rettidigt gennemført og

bestået GF2)

  • Ansøgere der har gennemført en gymnasial uddannelse (i de nordiske lande) kan opnå en afkortelse af GF2. Dette vurderes af SOSU H’s vejledning.

Godskrivningen gælder uanset hvornår den gymnasiale uddannelse er gennemført.

  • Uddannet social- og sundhedshjælper, hvilket giver 5,5 måneders merit i starten af uddannelsen.

Ansættelse inklusive grundforløb 2.

Er du 25 år eller derover og søger om optagelse hos SOSU H, er det muligt at blive ansat fra og med GF2 med løn. Dette skal tydeligt noteres i din ansøgning.

Her kan du se, hvornår næste GF2-hold starter: https://sosuh.dk/uddannelser/ansoegningsfrister-og-uddannelsesstart/ (fremsøg det relevante GF2-forløb).

Uddannelsesforløbet

Uddannelsen som social- og sundhedsassistent er en erhvervsuddannelse, der veksler mellem skole og oplæring. Uddannelsen varer 2 år, 9 måneder og 3 uger. Er du allerede uddannet social- og sundhedshjælper, får du godskrivning på 5,5 måneder.

Vi samarbejder med SOSU H skolen, og du kan læse mere om uddannelsen på skolens hjemmeside: https://sosuh.dk/

Når du søger ansættelse hos os, giver du samtidig samtykke til, at dine personoplysninger må deles med SOSU H og Region Hovedstaden (Region Østdanmark pr. 1. januar 2027) i forbindelse med din uddannelse.

Nærmere information om behandling af dine oplysninger fremgår af vores privatlivspolitik: Databeskyttelse

Det får du hos os

  • Strukturerede uddannelsesforløb med uddannede oplæringsvejledere
  • Organiseret tid til fordybelse og refleksion
  • Fællesundervisning med refleksion
  • Ugentlig samtale med oplæringsvejleder
  • Gode kolleger i faglige teams
  • Løn under uddannelsen og garanteret oplæringsplads
  • Gode muligheder for ansættelse efter endt uddannelse.

Hvem er vi

Du vil i løbet af din uddannelse gennemgå oplæringsophold i hjemmeplejen og på vores plejehjem. Desuden vil du stifte bekendtskab med oplæringssteder i psykiatrien og på sygehus. Du vil blive tilknyttet teams, hvor du vil blive en del af det borgernære sundhedsvæsen, en psykiatrisk afdeling/-bosted og sygehus i samarbejde med kompetente kolleger og oplæringsvejledere .

Vil du vide mere

Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakteuddannelsesteamet på mailadressen [email protected]

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på https://job.ballerup.dk/forside samt vores nye elevportal https://job.ballerup.dk/bliv-elev

Ansættelsesproces og løn

Arbejdstiden er 37 timer om ugen og du får løn under hele uddannelsen. Vi følger FOA’s overenskomst og betingelser med hensyn til elevløn/voksenelevløn.

Lønnen udgør pr. 1. april 2026

  • Sosu-assistentelev: 15.740,29 kr. (1. år) – 17.932,75 kr. (2. og 3. år)
  • Voksenelev: 26.294,75 kr.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.

Stillingen er på 37 timer og er en tidsbegrænset stilling.

Du kan ansøge om voksenelevløn, hvis du er fyldt 25 år inden uddannelsesstart og inden for de sidste 4 år har haft minimum 1 års relevant beskæftigelse inden for sosu-området med ansættelse gennemsnitligt 24 timer ugentligt. Lønsedler skal derfor sendes ind med din ansøgning.

Opfylder du ikke ovennævnte kriterier kan du spørge jobcentret i din bopælskommune, om du opfylder betingelserne for tilskud til voksenlærlingeløn. Hvis du godkendes, kan vi tilbyde voksenelevløn (vedhæft bekræftelsesmail fra dit jobcenter).

Du bedes ansøge stillingen elektronisk og indsende nedenstående (Vedhæft venligst alle dokumenter elektronisk):

  • Motiveret ansøgning samt CV
  • Optagelsesbrev fra din skole (hvis det er modtaget – ellers eftersendes det til os)
  • Eventuelt bevis for Grundforløb 2 for SSA-uddannelsen
  • Kopi af for- OG bagside af opholds- og arbejdstilladelse, hvis du ikke er dansk statsborger
  • Gerne en udtalelse/anbefaling fra nuværende/tidligere arbejdsgiver
  • Lønsedler som dokumentation til voksenelevløn, men kun hvis du kan opfylde ovennævnte krav om tidligere beskæftigelse inden for sosu-området.

Ansøgningsfrist: den 18. november 2026 .

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter offentlig straffeattest.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft alle dokumenterne som oplyst ovenfor.

Vi glæder os til at møde dig.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Social- og sundhedsassistent-elever med eller uden grundforløb 2

Ballerup Kommune · 2750 Ballerup