Social- og sundhedsassistent: Find dit næste job i aften- eller nattevagt på et af Københavns 39 plejehjem

Københavns Kommune

2400 København

Lokation
2400 København
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
16. oktober 2026
Ansøgningsfrist
11. december 2026
Kategori
Social- og sundhedsassistent

Om jobbet

Vil du arbejde aften eller nat – og gøre en forskel for byens ældre, når dagen går på hæld, eller natten falder på?

Send én ansøgning, og find dit næste job blandt 39 plejehjem i Københavns Kommune. Her er der masser af muligheder for at bringe din faglighed i spil, udvikle dine kompetencer og blive en vigtig del af beboernes hverdag.

Uanset, om du har mange års erfaring eller er nyuddannet, har du mulighed for at udvikle dig – og ikke mindst at bruge de kompetencer, du allerede har, til at skabe tryghed og sikre en meningsfuld hverdag for de ældre københavnere, der er flyttet på plejehjem.

Vil du høre mere? Send os en SMS, eller ring på 30 50 32 52.

Nøgleopgaverne i din hverdag

Måske trives du med den særlige ro om natten. Måske holder du af nærværet og fællesskabet om aftenen. Opgaverne varierer alt efter, om du arbejder aften eller nat, men fælles for dem er, at din faglighed og dit blik for det enkelte menneske gør en forskel.

Hvis du arbejder i aftenvagt, er du med til at skabe en god afslutning på dagen for beboerne. Her er der plads til nærvær, samtaler og fællesskab omkring aftensmåltidet – samtidig med at du varetager relevante sundhedsfaglige opgaver og hjælper beboerne med at finde ro til natten.

Hvis du arbejder i nattevagt, er du med til at skabe tryghed og ro gennem natten. Du støtter beboerne i deres individuelle behov, reagerer på ændringer i deres tilstand og bidrager til, at de får en tryg nat med den omsorg og pleje, de har brug for.

Sammen med dygtige og engagerede kolleger løser du meningsfulde opgaver fx at

  • vurdere beboernes behov og udføre relevante sygeplejeopgaver
  • skabe nærvær, tryghed og gode stunder med beboerne
  • dokumentere, følge op på og koordinere beboerforløb
  • sparre fagligt med kolleger og bidrage til sammenhæng i beboernes pleje og omsorg

Send én ansøgning – så hjælper vi dig videre

Vi har plejehjem i hele København, tæt på bus, metro og S-tog – og enkelte steder også med gratis parkering.

Når du søger, kan du fortælle os, hvilket område eller plejehjem du ønsker at arbejde på, om du foretrækker aften- eller nattevagt, og om du ønsker rul 7/7 eller 5/2. Du øger naturligvis dine muligheder for en samtale, hvis du er åben for flere muligheder.

Klik på Søg jobbet og udfyld ansøgningsskemaet. Du kan også vedhæfte dit CV og din ansøgning. Vi tager udgangspunkt i dine ønsker og hjælper dig videre til et plejehjem, hvor der er en ledig stilling, der passer til dig.

Når et plejehjem gerne vil møde dig, bliver du inviteret til en samtale dér. Her kan du høre mere om jobbet, hverdagen og dine kommende kolleger.

Du kan læse mere om vores plejehjem ved at klikke på de enkelte plejehjem nedenfor

  • Vanløse, Brønshøj-Husum og Tingbjerg: Bonderupgård , Damsøgaard , Egebo , Eilersminde , Hjortespring , Johannesgården , Pilehuset , Skjulhøjgård og Tingbjerghjemmet .
  • Bispebjerg, Nørrebro, Nordvest og Emdrup: Aftensol , Bispebjerghjemmet , Håndværkerforeningens Plejehjem , Kastanjehusene , Klarahus , Lindehusene , Møllehuset , Slottet og Sølund .
  • Indre By, Østerbro, Nordhavn og Christianshavn: Deborah Centret , Fælledgården , Klostergårdens Plejehjem , Kærbo , Nybodergården , Rosenborgcentret og Ryholtgård .
  • Valby, Kongens Enghave, Vesterbro og Sydhavn: Absalonhus , Bryggergården , Dronning Ingrids Hjem , Huset William , Højdevang Songs Plejehjem , Langgadehus , Rundskuedagens Plejecenter , Solgaven Valby , Verdishave og Aalholmhjemmet .
  • Amager: Bomi-Parken , Hørgården , Peder Lykke Centret og Ørestad Plejecenter .

Er du også interesseret i dagvagt? Og i at arbejde i hjemmeplejen eller vores specialiserede centre? Så noterer du det blot i ansøgningsskemaet, når du søger.

Vi arbejder for at skabe tryghed for beboerne og udvikling for dig

På tværs af vores 39 plejehjem går vi kreativt og nysgerrigt til værks. Du kan være med, når vi udvikler nye løsninger på faglige udfordringer og undersøger, hvordan vi bedst skaber tryghed og livskvalitet for beboerne – hele døgnet.

Hvordan skaber vi en god overgang fra dag til aften? Hvordan sikrer vi trygge nætter for beboere med demens? Og hvordan hjælper vi beboerne til at gøre mest muligt selv og bevare deres selvstændighed?

Fleksibel opgaveoverdragelse, velfærdsteknologi og nye hjælpemidler er en naturlig del af hverdagen på plejehjemmene i Københavns Kommune. Det giver dig mulighed for at udvikle dine kompetencer og være med til at finde løsninger, der gør en forskel for både beboerne og dine kolleger.

Ansættelsesvilkår

Vi kan tilbyde uddannede social- og sundhedsassistenter ansættelse hurtigst muligt, når vi har fundet det rigtige match med en ledig stilling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Du bliver ansat efter gældende overenskomst, og din løn bliver forhandlet på baggrund af erfaring og kvalifikationer. Vi indhenter straffeattest og tager reference i forbindelse med ansættelserne.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden

Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling på en kommunal enhed, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Dette gælder ikke ved ansættelse på selvejende plejehjem. Læs mere om referencetjek her .

Søg via linket senest fredag den 11. december 2026

Vi holder samtaler løbende, men modtager ansøgninger helt op til fristen.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk .

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Social- og sundhedsassistent: Find dit næste job i aften- eller nattevagt på et af Københavns 39 plejehjem

Københavns Kommune · 2400 København