Social- og sundhedsassistenter søges til faste stillinger og vikariater til Medicinsk Sengeafsnit A, Regionshospitalet Randers

Region Midtjylland

8930 Randers NØ

Lokation
8930 Randers NØ
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
12. oktober 2026
Ansøgningsfrist
12. november 2026
Kategori
Social- og sundhedsassistent

Om jobbet

Vi er ikke bare et sengeafsnit, men et team. Vi står derfor sammen og løfter i flok.

Om MSA

På medicinsk sengeafsnit A (MSA) arbejder vi med et holistisk menneskesyn og vi ser derfor patienter som hele mennesker og ikke blot en sygdom med symptomer.

Vi har det største sengeafsnit på hospitalet, med plads til 30 patienter. De fleste af vores indlagte patienter er geriatriske, men foruden rummer MSA også endokrinologiske-, infektions- og intern medicinske patienter.

Grundet flere specialer og komplekse patientgrupper, består en arbejdsdag af forskellige opgaver herunder pleje, medicinering og koordinering af patientforløb mellem sygehus og eget hjem. Vi arbejder derfor tæt med vores samarbejdspartnere i kommunerne for at sikre den gode overgang mellem sektorer. Vi har travlt, men vi elsker at være her og mærker den forskel vi kan være med til at skabe hver dag.

Du skal forvente, at MSA er et sengeafsnit hvor social- og sundhedsassistenter oplæres til selvstændigt at kunne varetage stuegang og udskrivelser. Mange social- og sundhedsassistenter er desuden oplært i at give IV-væske og IV-antibiotika. Vi forventer at du er indstillet på at lære, og at du er stærk i din faglighed og tydeligt selv kan være med til at italesætte dine begrænsninger og styrker.

Om personalet

Vi er en blandet tværfaglig personalegruppe både i erfaring, alder, køn og etnicitet.

Vi har en stor studieunit med to kliniske vejledere og to oplæringsvejledere, som koordinerer studerende og elevers forløb.

Om stillingen

  • Fast stilling på 37 timer/ugen.
  • Start 1. december eller 1. januar.
  • Weekendarbejde hver 2. eller hver 3. uge.
  • Blandede vagter – enten dag- og aftenvagt eller dag- og nattevagt.
  • Mulighed for stor indflydelse på egen vagtplanlægning – MinPlan.
  • Helligdage fordeles efter pointsystem.
  • Sommerferie fordeles i fællesskab.
  • Du skal have gode mundtlige- og skriftlige danskevner.

Om introduktionen

Du vil få et introduktionsprogram til dig samt din vagtplan for den første periode, som du får tilsendt før start. Vi starter altid en ansættelse med en forventningssamtale, for vi forventer selvfølgelig ikke, at du kan alt, når du starter. Til forventningssamtalen, vil vi i fællesskab tilrette og tilpasse dit introduktionsforløb.

Vi arbejder altid i makkerpar, så du vil aldrig gå alene. Den første måned vil din makker være nøje udvalgt til dig ud fra de ting, du skal lære.

Derefter følger en samtale efter en måned og igen efter tre måneder. Du skal forvente, at dit introduktionsforløb strækker sig over det første år.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Er du blevet nysgerrig på stillingen, er du velkommen til at kontakte

Oversygeplejerske Sofie Bossen på [email protected] eller telefon: 78421570.

Læs mere her: Medicinsk Sengeafsnit A - Fagperson - Regionshospitalet Randers

Vi afholder samtaler af to omgange.

Første omgang med seneste ansøgningsfrist d. 22. oktober med samtaler d. 26. oktober.

Anden omgang med sidste frist for ansøgning d. 12. november med samtaler d. 19. november.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på sundhedskartellets område, indgået mellem sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Social- og sundhedsassistenter søges til faste stillinger og vikariater til Medicinsk Sengeafsnit A, Regionshospitalet Randers

Region Midtjylland · 8930 Randers NØ