Socialfaglig kontaktperson til Thorupgården – et socialpsykiatrisk botilbud på Nørrebro
2400 København
- Lokation
- 2400 København
- Virksomhed
- Københavns Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 5. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 24. november 2026
- Kategori
- Socialpædagog
Om jobbet
Om Thorupgården og vores organisering
Thorupgården er et socialpsykiatrisk botilbud på Nørrebro i Københavns Kommune. Vi tilbyder pladser efter servicelovens § 107 og § 108.
De kommende år udfases § 108-pladserne gradvist, hvilket betyder færre plejeopgaver og et øget fokus på andre socialfaglige indsatser.
Vi søger en socialfaglig kontaktperson til Område 3, hvor der bor unge og ældre borgere med psykiatriske udfordringer og mange med et samtidigt forbrug af rusmidler.
På tværs af huset arbejder vi recoveryorienteret med fokus på trivsel, udvikling og støtte til hverdagsmestring. Opgaverne omfatter relationsarbejde, koordinering af borgerforløb og tværfagligt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
Du bliver en del af et tværfagligt team med både social- og sundhedsfaglige medarbejdere, hvor samarbejde, faglig refleksion og fælles ansvar er i centrum.
Vores faglige tilgange
Vi arbejder rehabiliterende og recovery-orienteret og med traumebevidst tilgang (TBT), og har fokus på borgernes subjektivt oplevet livskvalitet under opholdet på Thorupgården. Målet er at støtte den enkelte i at leve et mere selvstændigt liv og hjælpe så mange som muligt videre til en bolig med mindre støtte og til at være en del af civilsamfundet. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden er opdateret på den nyeste viden og kan regulere vores indsats efter borgernes livssituation, zone for nærmeste udvikling, behov og ønsker.
Vi tror på, at udvikling af vores faglig praksis kræver mod til at stille spørgsmål ved det, vi plejer at gøre. Derfor undersøger vi løbende, hvordan vi kan tænke vores opgaveløsning og organisering anderledes, så hverdagens strukturer i højere grad understøtter det pædagogiske arbejde frem for at sætte rammerne for det.
Sådan kan en hverdag se ud
Som kontaktperson på Thorupgården arbejder du tæt sammen med borgere med komplekse psykiske og sociale udfordringer. Du støtter den enkelte borgers trivsel, udvikling og vej mod større selvstændighed gennem relationsarbejde, koordinering og faglige indsatser. Samtidig formår du at bevare overblikket, balancere omsorg med tydelighed og navigere i en hverdag præget af skiftende behov.
Dine vigtigste opgaver og ansvar bliver at
- varetage kontaktpersonfunktionen for to-tre borgere med det overordnede ansvar for deres individuelle forløb, fx at udarbejde, følge op på og løbende justere individuelle planer
- yde daglig socialpædagogisk og praktisk støtte, fx til struktur, økonomi og deltagelse i aktiviteter – hos enkelte borgere kan personlig pleje også indgå som en del af dagligdagen
- understøtte borgernes recovery og udvikling mod et mere selvstændigt liv
- sikre korrekt og fagligt kvalificeret dokumentation, og løbende evaluere indsatsen
- koordinere og samarbejde med pårørende, myndigheder og eksterne samarbejdspartnere
- bidrage aktivt til den daglige drift, herunder medicinhåndtering, aktiviteter og et velfungerende tværfagligt samarbejde.
Vi forestiller os, at du
- har en pædagogisk uddannelse som pædagog, social-/specialpædagog eller PAU
- gerne har erfaring fra socialpsykiatrien eller et tilsvarende område
- er fagligt velfunderet og bidrager aktivt til den samlede personalegruppe
- er nysgerrig på egen praksis og indstillet på løbende refleksion og evaluering
- motiveres af at arbejde tæt sammen med borgerne om deres ønsker og drømme for et godt liv
- trives i en hverdag med kompleksitet og ser det som en mulighed for faglig udvikling.
Du formår at bevare håbet og humøret i hverdagen og kan tænke kreativt samtidig med, at du står på din faglighed som omdrejningspunktet for dit arbejde.
Vi tilbyder
Thorupgården har som institution et højt ambitionsniveau i arbejdet med botilbuddets kerneopgave til gavn for borgere, medarbejdere og ledelse. Hos os får du derfor
- et fagligt ambitiøst miljø med fokus på samarbejde med både borgere, kolleger, ledelse og koordinatorteam
- et arbejdsmiljø præget af nysgerrighed, imødekommenhed og godt humør
- løbende supervision
- kompetenceudvikling og kurser fx NADA, TBT, LA2, medicinhåndtering, recovery og rehabilitering m.m.
Der er gratis parkering i aflåst kælder og mulighed for træning i arbejdstiden i et nyopført træningslokale.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med opstart den 1. januar 2027 eller snarest mulig herefter. Arbejdstiden er placeret i dag- og aftenvagter samt med weekendvagt hver 3. weekend. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst for pædagogisk personale og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende straffeattest og referencer.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Louise Eva Ehmsen på 21 68 68 63/[email protected] eller koordinator Steffen Christian Andersen på 51 49 31 87/[email protected].
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og dokumentation for gennemført uddannelse.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest tirsdag den 24. november 2026
Vi afholder samtaler løbende.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Proaktiv pædagog eller energisk ergoterapeutOdense Kommune · Odense, OdenseSe og ansøg
- Faglige og dedikerede pædagoger til Botilbuddet Hobbitten i Sæbywww.aalborg.dk · Sæby, SæbySe og ansøg
- Engageret barselsvikar til Fogedgården – er du vores nye kontaktperson?Københavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Faglig og ansvarsfuld socialpædagog søges til 37 timers stilling på Hamarhus.Region Midtjylland · Viborg, ViborgSe og ansøg
- Børn og familie afdelingen søger trivselsguide til Skoleportalen.Varde Kommune · Varde, VardeSe og ansøg
- Socialpædagog søges til regional specialskoleRegion Midtjylland · Viborg, ViborgSe og ansøg
- To pædagoger til faste stillinger på Bostedet BrovstRegion Nordjylland · Brovst, BrovstSe og ansøg
- Vil du være med til at forme fremtidens indsats for udsatte unge i Hørsholm?Vallerødskolen · Hørsholm, HørsholmSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Sygeplejerske søges til lægepraksisNørrebro Lægeklinik v/Najah Azaquoun · København N, København NSe og ansøg
- LedsagerMariagerfjord Kommune · Mariager, MariagerSe og ansøg
- Sygeplejerske til Hjertemedicinsk Sengeafsnit på Slagelse SygehusRegion Sjælland · Slagelse, SlagelseSe og ansøg
- Projektleder til Verdo Varme RandersVerdo Varme A/S · Randers NV, Randers NVSe og ansøg
- SSA til Munkehatten 2Odense Kommune · Odense, OdenseSe og ansøg
- Afdelingsleder til børnemiljøet på HjalleseskolenOdense Kommune · Odense Kommune, Odense KommuneSe og ansøg
- Faglig velfunderet aftensygeplejerskeOdense Kommune · Odense, OdenseSe og ansøg
- Full-Stack-udvikler – Sports Tech-StartupVeriScout · Aarhus, AarhusSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Socialfaglig kontaktperson til Thorupgården – et socialpsykiatrisk botilbud på Nørrebro
Københavns Kommune · 2400 København