Socialfaglig leder til Familierådgivningen
3000 Helsingør
- Lokation
- 3000 Helsingør
- Virksomhed
- Center for Børn, Unge og Familier
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 12. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 5. november 2026
- Kategori
- Afdelingsleder, offentlig
Om jobbet
Tydelig faglig retning, nærværende personaleledelse og stærke sammenhænge
Vil du stå tæt på medarbejderne og være med til at sikre, at høj myndighedsfaglig kvalitet, rettidighed og gode relationer bliver omsat til praksis hver dag? Vi søger en socialfaglig leder, som får ansvar for de sociale teams og modtagelsen og bliver en central del af Familierådgivningens nye ledelsesorganisering.
Om opgaven
Som socialfaglig leder bliver du nærmeste leder for medarbejderne i de sociale teams og modtagelsen. Du får både fagligt ansvar og personaleansvar og skal skabe tydelig retning, være tilgængelig for medarbejderne og sikre, at faglig sparring og opfølgning er tæt på den daglige praksis.
Du skal sammen med lederen af Familierådgivningen, den specialfaglige leder og de faglige koordinatorer sikre en ensartet, lovmedholdelig og rettidig myndighedspraksis. Samtidig forventer vi, at du ser ud over eget område og tager medansvar for de tværprofessionelle løsninger, som skal skabe bedre sammenhæng for børn, unge og familier.
Dine vigtigste ledelsesopgaver
- have det faglige og personalemæssige ansvar for de sociale teams og modtagelsen
- sætte tydelig faglig retning og følge systematisk op på kvalitet, lovmedholdelighed, rettidighed og ensartet praksis
- sikre gode overgange og sammenhæng mellem modtagelse, udredning, indsats og opfølgning
- arbejde aktivt med trivsel, udvikling og fastholdelse
- gennemføre MUS, omsorgssamtaler og øvrige personaleledelsesopgaver
- bruge faglige koordinatorer og data aktivt i den løbende faglige ledelse og kapacitetsstyring
- bidrage til økonomisk ansvarlighed og prioritering inden for eget område
- styrke det forpligtende samarbejde med udførerområdet, dagtilbud, skoler og andre samarbejdspartnere
- indgå i bagvagten på den interne socialvagt uden for almindelig arbejdstid.
Vi leder efter dig, der
- er uddannet socialrådgiver/social formidler og har solid erfaring med myndighedsarbejde på børne- og ungeområdet
- har ledelseserfaring eller en tydelig dokumenteret ledelsesprofil og gerne lederuddannelse på diplomniveau; alternativt forventes du at være indstillet på relevant opkvalificering
- har et sikkert kendskab til Barnets lov og stærk socialfaglig dømmekraft
- kan omsætte lovgivning, faglig retning og metode til konkret og ensartet praksis
- arbejder struktureret og kan følge systematisk op på kvalitet, frister, kapacitet og arbejdsmiljø
- kan balancere behovet for udvikling med behovet for ro, stabil drift og tydelige prioriteringer
- skaber følgeskab gennem nærvær, tydelighed, involvering og vedholdenhed
- ser tværprofessionelt samarbejde som en del af kerneopgaven og kan bygge stærke relationer på tværs.
Som person
Du er rolig og tydelig, også når tempoet er højt eller hensyn trækker i forskellige retninger. Du er nysgerrig på medarbejdernes faglighed, men tør også træffe beslutninger og stå på mål for dem. Du har blik for mennesker og relationer uden at miste retning, kvalitet og ansvar af syne.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et tæt ledelsesfællesskab med lederen af Familierådgivningen, den specialfaglige leder og de faglige koordinatorer. Du får mulighed for at præge den nye organisering og den fremtidige praksis i en afdeling med høje ambitioner for både faglig kvalitet og arbejdsmiljø.
Vi har en åben og uformel omgangstone og lægger vægt på et ledelsesfællesskab, hvor der er plads til faglig uenighed, tydelige beslutninger og gensidig hjælp til at lykkes.
Om Familierådgivningen
Familierådgivningen er en del af Center for Børn, Unge og Familier i Helsingør Kommune. Vi samarbejder tæt med Familiehuset, udførerområdet, skoler, dagtilbud, psykologfaglige funktioner, SSP og andre dele af kommunen. Vi har særligt fokus på tidlige og rettidige indsatser og på at skabe sammenhængende løsninger tæt på børn, unge og familiers hverdagsliv.
Praktiske oplysninger
Stillingen er på 37 timer. Tiltrædelse: 1. januar 2027. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Ansøgningsfrist: 5. november kl. 23.59.
Første samtale forventes afholdt 16/11 eller 19/11 i forbindelse med første samtale, vil du blive bedt om at tage en test forud for samtalen. Anden samtale 23/11. Der kan indgå en case i anden samtale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Familierådgivningen Maja Deleuran på tlf. 29 65 80 82.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Afdelingsleder til Visitationsenheden i Glostrup KommuneGlostrup Kommune · Glostrup, GlostrupSe og ansøg
- Afdelingsleder til Center for Sundhed – stå i spidsen for den faglige udvikling af sygeplejen i KøbenhavnKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Leder af Kulturskolen i BrønderslevBrønderslev Kommune · Brønderslev, BrønderslevSe og ansøg
- Afdelingsleder til Dagpenge, Fleksjob og KontanthjælpFaxe Kommune · Haslev, HaslevSe og ansøg
- Sektionschef til FE´s RuslandsanalyseForsvarets Efterretningstjeneste · København Ø, København ØSe og ansøg
- Pædagogisk afdelingsleder med ansvar for SFO og Klub – har du ambitionHjemmepleje og Hverdagsrehabilitering · Løgstrup, LøgstrupSe og ansøg
- Afdelingsleder til Børnehuset Trille-Tumle – fokus på faglig ledelse og pædagogisk kvalitetHøje-Taastrup Kommune · Hedehusene, HedehuseneSe og ansøg
- SyBA søger afdelingsleder til botilbud i RyomgårdSyddjurs Kommune · Ryomgård, RyomgårdSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Socialfaglig leder til Familierådgivningen
Center for Børn, Unge og Familier · 3000 Helsingør