Socialpædagoger, SSA´ere eller personer med anden relevant baggrund søges til lille afdeling for unge med autismespektrum forstyrrelser, kognitiv nedsættelse og multiple handicap under Servicelovens § 107/§ 108

Faxe Kommune

4640 Faxe

Lokation
4640 Faxe
Virksomhed
Faxe Kommune
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
8. oktober 2026
Ansøgningsfrist
25. november 2026
Kategori
Social- og sundhedsassistent

Om jobbet

Vi har fortsat tilgang af nye unge til vores 4 særlige pladser på MosaikHusene og søger derfor flere kolleger til vores nydannede team. Mosaik Husene er forankret i Faxe Sociale Udviklingscenter – i daglig tale kaldet FSU.

Vil du være en del af et fagligt stærkt team, der er i gang med at starte 4 helt særlige pladser op for unge i et hus for sig? – vil du arbejde med nærvær, tilstedeværelse og kontakt? – tænder du på sanseintegration og bevægelse? - vil du have indflydelse på dagligdagen? - brænder du for at arbejde med unge med særlige behov – unge som samtidig er udfordret i deres kroppe i forhold til nedsatte funktioner? – og sætter du pris på grundig oplæring og sparring?, så er det her hos os du skal søge.

I FSU tror vi på, at det betyder noget for alle mennesker at have betydning for andre og det bl.a er med til at give mening med livet. Vi tror på at alle har resurser til at kunne indgå i fællesskaber der både forpligter og inkluderer. Derfor arbejder vi for at støtte de unge i deltagelsesmuligheder i meningsfyldte fællesskaber uanset udfordring.

Vi vægter det gode samarbejde højt og det gælder både i forhold til kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. Vi har mange forskellige fagligheder repræsenteret og tværfagligt samarbejde er i centrum.

Om jobbet

Vi søger engageret personale med faglig tyngde og ambitioner til vores nye 4 pladser, hvor der er top tunede forhold til unge med multiple handicaps. Botilbuddet huser samlet 12 pladser fordelt i 3 huse til unge under og over 18 år med tilhørende aflastningspladser. Vores 4 nyoprettede pladser skal huse unge som har samme mod på livet som vores resterende unge, de er blot unge med stort støttebehov i forhold til pleje og omsorg grundet deres multiple nedsættelser.

Det er unge som vi som regel kender til i forvejen via vores STU og Aktivitetstilbud – og vi bruger disse tilbud til at lære de unge rigtig godt at kende. Disse unge har en større del 1/1 støtte timer pr. døgn end de resterende.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte

  • Individuel omsorg, pleje og støtte i hverdagen.
  • Du bliver oplært i de unges individuelle sundhedsfaglige udfordringer så du føler dig tryg i opgaven.
  • Struktureret pædagogisk arbejde med udgangspunkt i den enkeltes behov – hvor brugen af sanseintegration/sanserum er en væsentlig del af hverdagen (der er også grundig oplæring her).
  • Støtte til personlig udvikling og selvstændighed
  • Samarbejde med pårørende og relevante fagpersoner
  • Planlægning og gennemførelse af aktiviteter i både individuelle og gruppebaserede rammer
  • Dokumentation og udarbejdelse af pædagogiske planer

Vi søger dig, der

  • Har en relevant pædagogisk og/eller sundhedsfaglig uddannelse (fx pædagog, social- og sundhedsassistent eller lignende) – eller har erfaring inden for området
  • Har erfaring med målgruppen og viden om autismespektrum forstyrrelser, kognitiv nedsættelse og multiple handicap.
  • Er tålmodig, lyttende og god til at skabe relationer
  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt, men også indgå i et tværfagligt samarbejde
  • Har gode kommunikative evner og flair for skriftlig dokumentation

Vi tilbyder

  • En meningsfuld og selvstændig stilling med mulighed for at gøre en reel forskel
  • Et fagligt stærkt og støttende team
  • En arbejdsplads der vægter det gode arbejdsmiljø højt
  • Løbende supervision og kompetenceudvikling
  • Skiftende arbejdstider, herunder dag/aften og weekend – der arbejdes på nuværende tidspunkt hver 2. weekend. men vi sigter på at teamet omkring disse 4 pladser skal have samme mulighed for at arbejde hver 3. samt 2/4 weekend som teamet i de andre huse i 2027.
  • Løn efter gældende overenskomst

Vil du høre mere og hilse på os?

Vi holder info-aften Torsdag, den 22. oktober 2026 kl. 17:00-18:00 på MosaikHusene, Hertelsvej 16, 4640 Faxe. Tilmelding til vores mailadresse: [email protected]

Ansøgning og kontakt

Lyder denne stilling som noget for dig? Så send din ansøgning og CV. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Daglig leder Anette Dalby Færgegaard på tlf. 51 66 41 65

Ansøgningsfrist: 7. december 2026 – men vi indkalder løbende til samtaler…

Vi glæder os til at høre fra dig!

Børneattest indhentes inden ansættelse.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Socialpædagoger, SSA´ere eller personer med anden relevant baggrund søges til lille afdeling for unge med autismespektrum forstyrrelser, kognitiv nedsættelse og multiple handicap under Servicelovens § 107/§ 108

Faxe Kommune · 4640 Faxe