Socialrådgiver til fast stilling i Ungeteamet

Lokation
6200 Aabenraa
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
28. september 2026
Ansøgningsfrist
19. oktober 2026
Kategori
Socialrådgiver

Om jobbet

Har du lyst til at udvikle dig sammen med os? Trives du i en afdeling, hvor vi arbejder med de unge i et tværfagligt samarbejde i den Kommunale Ungeindsats? Her er plads og rum til, at du og dine kollegaer kan bruge jeres faglighed til det, I har uddannet jer til og i fællesskab med de unge og deres familier findes der løsninger. Vil du være en del af et sted, hvor vi brænder for at skabe resultater for udsatte unge og deres familier? Så er det dig, vi har brug for.

Stillingen ønskes besat 1. december 2026 og er på 37 timer ugentligt.

Hvem er vi?

I Ungeteamet kommer du til at indgå i et team med 15 socialrådgivere, hvortil der er knyttet en socialfaglig konsulent og en kontorleder. Vi er opdelt i to teams, hvor vi mødes hver onsdag til teammøde, og det er også teamet som har ekstern supervision sammen. Alle ungerådgiverne har til huse i Aabenraa midtby.

I Ungeteamet arbejder vi med børn og unge og deres familier fra 13-23 år, og vi er en del af den kommunale ungeindsats i Aabenraa Kommune.

Vi arbejder alle ud fra en sammenhængende børne-, familie- og ungepolitik, som hedder "Sammen om det gode børne-, unge-, og familieliv." Vi er optaget af at skabe forandringer for de familier, vi arbejder med igennem tæt opfølgning og fokus på effektive indsatser. Vi har bl.a. fokus på kvalitet i sagsbehandlingen samt gode og kvalificerede inddragelsessamtaler med de unge i egen sag. Se mere herom på linket: Sammen om det gode børne-, unge- og familieliv

Vi tilbyder

  • et godt introforløb med mentorordning
  • et højt fagligt miljø og engagerede kolleger
  • muligheden for at skabe resultater for og sammen med udsatte unge og deres familier
  • mulighed for at udvikle og afprøve gode idéer i arbejdet med de unge og deres familier
  • kollegaer, socialfaglig konsulent og leder, som altid er parate til at hjælpe dig
  • mulighed for faglig dialog og vejledning
  • tilgængelig faglig back up i komplekse opgaver, så du aldrig står alene
  • fleksibilitet til selv at planlægge din egen arbejdsdag
  • løbende ekstern supervision
  • selvstændighed og kompetence til opgaveløsningen
  • lavt sagstal på max 25 sager pr. rådgiver, hvilket giver dig mulighed for et tættere samarbejde med hyppig inddragelse af børn, unge og forældre.

Om dig

Vi forventer, at du fagligt

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • har erfaring med eller interesse for børne- og ungeområdet
  • har erfaring med myndighedsopgaver
  • har erfaring med eller mod på at tilegne dig ICS-metoden og fagsystemer som DUBU
  • har erfaring med eller mod på at behandle underretninger, udarbejde børnefaglige undersøgelser og handleplaner samt følge op og afslutte forløb
  • er god til at kommunikere både i tale og på skrift.

Vi forventer, at du personligt

  • kan se muligheder i stedet for begrænsninger
  • formår at skabe gode relationer til børnene/de unge og deres familier og samarbejdspartnere
  • kan arbejde selvstændigt og i teams og ønsker at indgå i tværfaglige samarbejder
  • kan håndtere at have mange bolde i luften i en ofte uforudsigelig hverdag og agere roligt i pressede situationer
  • er fleksibel og i stand til at hjælpe kollegerne ved akut behov.
  • har kørekort

Dine opgaver

Du får blandt andet til opgave at

  • vurdere underretninger
  • partshøre forældre og unge
  • udarbejde afdækninger og børnefaglige undersøgelser
  • afholde børnesamtaler
  • følge op på de indsatser, der er iværksat
  • samarbejde med dine kollegaer om særlige sager
  • deltage i faglige drøftelser både på sparingsmøder og ved fælles arrangementer
  • bidrage ind i det faglige og kollegiale fællesskab.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst med Dansk Socialrådgiverforening. Alle rådgivere tildeles et ulempetillæg på årligt kr. 12.000 (31.3.00-niveau).

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Ansættelse er pr. 1. december 2026

Forud for ansættelsen indhentes der børne- og straffeattest, og ansættelsen vil være betinget af, at de er tilfredsstillende.

Kan du se dig selv hos os?

Send din ansøgning, CV, eksamensbevis og relevante bilag senest den 19. oktober 2026 kl. 12.00 via linket.

Vi afholder samtaler fredag den 23. oktober 2026 på Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa.

Yderligere oplysninger

Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte kontorleder i Ungeteams Anette Visby Andersen på telefon 21 39 45 20.

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv .

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Socialrådgiver til fast stilling i Ungeteamet

Region Sønderjylland Schleswig · 6200 Aabenraa