Souschef til Vuggestuen Gammel Skovvej
2770 Kastrup
- Lokation
- 2770 Kastrup
- Virksomhed
- Tårnby Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 5. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 21. oktober 2026
- Kategori
- Souschef, institution for børn og unge
Om jobbet
Vil du være med til at løfte den pædagogiske kvalitet og skabe et samlet hus med fælles retning?
Vi søger en erfaren souschef, der har lyst til at være tæt på børn, medarbejdere og den pædagogiske praksis. Det er en udviklende stilling, hvor du får ansvar, og indgår i et ledelsesteam som sammen skal sætte retningen for husets fortsatte udvikling.
Vi arbejder med at skabe en hverdag med tydelig retning, god organisering og et stærkt arbejdsfællesskab. Du bliver en vigtig samarbejdspartner for husets leder og skal være med til at få udvikling til at ske i praksis, tæt på hverdagen og det pædagogiske arbejde på stuerne.
Et mindre hus i udvikling
Vuggestuen ligger centralt i det gamle Kastrup tæt på strand, havn, Den Blå Planet og Kastrup Metro. Vi har i øjeblikket 40–45 børn i alderen 0–3 år fordelt på fire stuer, gode fællesrum og en stor og varieret legeplads. Nærmiljøet giver gode muligheder for ture til blandt andet stranden, havnen, biblioteket og Den Blå Planet.
Vuggestuen har to afdelinger. Arbejdet med at få afdelingerne til at fungere som ét samlet hus – fysisk, organisatorisk og pædagogisk – er godt i gang. Medarbejderne arbejder både på de enkelte stuer og på tværs af huset, og der er gode erfaringer og forskellige faglige kompetencer at bygge videre på.
Sammen med lederen og medarbejderne skal du være med til at skabe en sammenhængende hverdag på tværs af huset.
Det får du hos os
Du får mulighed for at præge en mindre vuggestue, hvor du er tæt på børn, forældre, medarbejdere og det pædagogiske arbejde. Her er gode fysiske rammer, et nærmiljø med mange muligheder og et fagligt arbejde, der er værd at engagere sig i. Du bliver en del af et tæt ledelsessamarbejde med plads til faglig sparring.
Din opgave – tæt på praksis
Omsorg er en grundlæggende del af det pædagogiske arbejde i en vuggestue. De yngste børn har brug for nærværende og tilgængelige voksne, som ser deres behov, skaber tryghed og hjælper dem ind i gode legerelationer og børnefællesskaber.
Du skal være tæt på det pædagogiske arbejde og have blik for
- hvordan det gode omsorgs- og relationsarbejde ser ud i hverdagen
- om hverdagens organisering skaber trygge og genkendelige rammer for børnene
Det gælder i hele barnets dag – ved afleveringen, i legen, under måltiderne, ved putningen og i hverdagens mange overgange.
Sammen med lederen og medarbejderne skal I kunne lyse på det, der fungerer, og det, der skal udvikles, så fælles beslutninger bliver omsat til en reel forskel i børnenes hverdag.
Den souschef, vi søger
Du har en pædagogisk uddannelse, relevant erfaring og en stærk pædagogisk faglighed. Du har kendskab til 0–3-årsområdet og kan omsætte din viden til noget, børn og medarbejdere mærker i hverdagen.
Du skal kunne
- stille krav til kvaliteten og give klar og konstruktiv feedback
- få øje på medarbejdernes styrker og understøtte deres udvikling
- lytte og træffe nødvendige beslutninger, også når der er forskellige holdninger
- skabe overblik og følge op og understøtte lederen
- understøtte et stærkt arbejdsfællesskab og samarbejde på tværs af huset
Vi forventer ikke, at du har alle svarene fra første dag. Vi forventer, at du er nysgerrig på huset og har lyst til at tage ansvar for udviklingen sammen med lederen og medarbejderne.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk konsulent Julie Dose på telefon 20 36 04 45 for at høre mere om stillingen.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.
Tårnby Kommunes ansættelsespolitik indebærer, at der indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du tidligere været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive indhentet reference herfra. Ansættelsen er desuden betinget af tilfredsstillende straffe- og børneattest.
Ansøgningsfristen er d. 21. oktober kl 10.00 og vi forventer at afholde samtaler torsdag d. 22. oktober i tidsrummet ml. kl 13 – 16.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Senior Strategy Manager,VELUX Group · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Postdoc i digital uddannelse og empowerment af patienter med atrieflimren og komorbiditeterAalborg Universitet · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- Vil du være med til at skabe meningsfulde dage i Dagcenter Sjælsø?Rudersdal Kommune · Birkerød, BirkerødSe og ansøg
- Souschef til Børnehuset ElverdammenBuddinge Skole · Søborg, SøborgSe og ansøg
- Hjemmeplejesektion Ørkild søger assisterende lederSvendborg Kommune · Fyn, FynSe og ansøg
- Vil du lede gennem nærvær, faglighed og samarbejde? Så bliv souschef i Børnehuset Svanen!Brøndby Kommune · Brøndby Strand, Brøndby StrandSe og ansøg
- Specialist/konsulent i neurologi søger jobmuligheder i Danmark?Region Sjælland · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Employees for warehouse in TaulovMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Production worker for company in GiveMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Senior Composite Process Technology Manager, FPRTMOMENT A/S · Sønderjylland, SønderjyllandSe og ansøg
- Senior Technical Project Manager i SvenstrupRandstad · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- produktionsmedarbejdere i MidtjyllandRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- arbejdsmiljøkoordinator (AMK) i SyddanmarkRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Principal Solution Advisor, SaaSSimCorp A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Account ManagerARROW ECS DENMARK A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Souschef til Vuggestuen Gammel Skovvej
Tårnby Kommune · 2770 Kastrup